Kvinder rammes hårdest af klimakatastrofer

Klimakrisen rammer ikke alle befolkningsgrupper ens. Kvinder bliver i højere grad end mænd påvirket af klimaforandringer og naturkatastrofer - særligt i udviklingslande. En af de vigtigste årsager er ulighed og traditionelle kønsroller i nogle af verdens fattigste lande, hvor primært mænd har kontrol over ressourcerne.

Eksempelvis spiser mænd ofte først og bedst, mens kvinderne og børnene får det, der er tilbage – hvis der er noget tilbage. Dorte Tietze, der er Senior Programme Manager og ligestillingsrådgiver i CARE Danmark, fortæller: 

Øget risiko for voldtægt og overgreb

”Kvinder og piger er ofte ansvarlige for at tage sig af de huslige pligter, som for eksempel at hente brænde og vand. Når brønde og vandhuller tørrer ud, skal de gå længere og længere,” forklarer ligestillingsrådgiveren.

En længere gåtur lyder måske ikke som et stort problem, men ofte er der tale om mange ekstra timers vandring. ”Det er tid, som de ikke kan bruge på andet – som for eksempel at drive virksomhed, gå i skole eller tage en uddannelse. Og samtidigt er den lange gåtur ofte forbundet med en markant risiko for at blive udsat for voldtægt eller overgreb. Det er et kæmpe problem i mange sårbare regioner.”

Mange kvinder drukner i klimakatastrofer

Bliver en landsby ramt af pludselige storme eller oversvømmelser, er kvinder også ekstra udsatte. Ofte af den simple årsag, at de er ansvarlige for familiens små børn og ældre, og derfor er længere tid om at komme i sikkerhed.

Derudover har kvinder i modsætning til mange af mændene aldrig lært at svømme. Da den ødelæggende tsunami i 2004 lagde store dele af Sydøstasien i ruiner, var 77 procent af de over 170.000 omkomne kvinder.

Kvinder er underrepræsenterede i politik

I udviklingslande med meget patriarkalske normer og kønsroller er kvinder ofte underrepræsenteret og har mindre indflydelse i lokale råd og regeringsprocesser. Ofte er det ilde set, at kvinder blander sig i politik, og kulturelle normer og kønsdynamikker er ofte en udfordring, fortæller Dorte Tietze:

”En ung kvinde, der taler meget eller har markante holdninger, bliver mange steder opfattet som et problem. Tit er det nødvendigt at tale med kvinderne og mændene hver for sig, for at kvinderne overhovedet siger noget.”

Stort potentiale i kvinderne i klimakampen

Ifølge ligestillingsrådgiveren har kvinder og piger et særligt potentiale for at løse de problemer, de ser og oplever. Og når de inddrages i beslutningsprocesser, tager de et andet perspektiv med end mændenes, fortæller hun:

”De beslutninger, der bliver taget, når også kvinderne får en plads ved bordet, er anderledes end dem, der bliver taget, når kun mændene har en stemme. I kraft af deres position i samfundet har kvinder ofte et anderledes blik for konsekvenserne ved klimakrisen, og dermed også nogle andre prioriteter. Groft sagt ser vi, at mændene har et økonomisk fokus og ønsker fx flere veje og mere vækst, mens kvinderne prioriterer uddannelse, sundhed og adgang til naturressourcer.”

Øget fokus på kvinder i klimadebatten

Dorte Tietze vurderer, at kvinderne i større grad selv tager initiativ til at promovere køn og ligestilling i klimadebatten:

”Jeg oplever klart et øget fokus på køn og ligestilling i klimakampen. I civilsamfundet opstår der fx en masse nye kvindeorganisationer og -bevægelser i Afrika lige nu, og store hjælpeorganisationer skriver klima og ligestilling frem i deres strategier. På det politiske plan er der i både FNs Verdensmål og Parisaftalen målsætninger om ligestilling. Og kvinders rettigheder i højere grad bliver diskuteret på klimatopmøderne.”