Hvad mener partierne om klima?
footer-image.png

Folketingsvalg 2022: Hvad mener partierne om klima, og hvad står der i regeringsgrundlaget?

Klimapolitik er vigtigt for rigtig mange af os. De fleste politiske partier siger, at de tager klimaproblemet alvorligt – men hvad vil de egentlig gøre for klimaet? Vi har udvalgt 10 centrale klimaspørgsmål og spurgt partierne, hvad de mener om dem. Du kan se resultatet nedenfor. Vi viser også, hvad der står i regeringsgrundlaget om de forskellige emner. Vi har spurgt alle de opstillingsberettigede partier og har ikke redigeret i svarene. Hvis et parti ikke har svaret, har vi så vidt muligt indhentet svar via offentligt tilgængelige kilder, der tydeligt fremgår som links i teksten. Partierne har haft mulighed for at revidere deres svar helt frem til valgdagen sidste år.

Hvad mener partierne?

Opsummering

Partiernes klimapolitik

A. Socialdemokratiets klimapolitik

I 2019 gik Socialdemokratiet til valg på, at Danmark skulle være en grøn stormagt. Det er Danmark i dag. På tre år har vi indgået 65 grønne aftaler og nået næsten trefjerdedele af vejen for at opfylde 70-procent-målet i 2030. Men det er ikke nok. Vi skal gøre mere.

B. Radikale Venstres klimapolitik

Klimaloven har været et vigtigt første skridt både for klimaet og Danmark. Vi er kommet langt, men målet i 2030 skal hæves til 80 pct. og Danmark skal være klimaneutral allerede i 2040. Vi skal tage et større globalt klimaansvar og arbejde for at nedbringe udledningerne fra danskernes forbrug.

C. Det Konservative Folkepartis klimapolitik

Det er afgørende at komme væk fra fossile brændsler, så vi når målet om 70 pct. reduktion i 2030. Danmark skal sammen med resten af verden sænke udledningen af drivhusgasser og omstille energisektoren til vedvarende energi samt vise verden, at den grønne omstilling kan skabe vækst og arbejdspladser.

D. Nye Borgerliges klimapolitik

Nye Borgerlige vil arbejde for at realisere nuludledning i 2050, men reduktionen skal ske, uden at vi hæmmer væksten og velstanden, og det skal ske på kommercielle markedsvilkår. Flere midler skal afsættes til forskning, og der skal især åbnes for offentlig støtte til forskning i kernekraft.*

F. SF's klimapolitik

SF ønsker at Danmark skal være klimaneutralt i 2040 og nå de allerede aftalte klimamål for 2025 og 2030. Det kræver bl.a., at en forstærket indsats for at reducere landbrugets drivhusgasudledninger, herunder end klimaafgift i landbruget, samt at 2025 bliver slutdato for nysalg af benzin- og dieselbiler.

I. Liberal Alliances klimapolitik

Dommedag er aflyst, og den grønne fremtid venter. Danmark skal være i front og skabe de grønne løsninger, som hele verden roser og efterligner. Vi skal i langt højere grad tænke internationalt udsyn ind i dansk klimapolitik, for atmosfæren er ligeglad med, om CO2’en kommer fra Danmark eller Kina.*

K. Kristendemokraternes klimapolitik

Den største krise i vores tid er klima­krisen. Det grønne valg skal altid være det billigste valg. Både for forbrugeren og virksomheden. Hvis den grønne omstilling skal gå hurtigt nok, skal vi samarbejde og få markedskræfterne med. Omstillingen skal være teknologineutral og markedsdrevet. Vores bæredygtighedsudspil.

M. Moderaternes klimapolitik

Danmark skal omstilles til at være CO2-neutrale. Det bør være uden for enhver diskussion og en grundpræmis for det politiske arbejde de kommende år. Men vi skal være klar til at tage konsekvensen af det og til at investere i den grønne omstilling på linje med kollektiv velfærd og individuel velfærd.*

O. Dansk Folkepartis klimapolitik

Finansieringen af den grønne omstilling skal være socialt afbalanceret og have erhvervslivet som medspiller. Produktionen skal ikke reduceres, men være grøn, så udledningen ikke blot flyttes til andre lande. Omstillingen skal skabe grundlag for fremtidig vækst, men må ikke ske på bekostning heraf.

Q. Frie Grønnes klimapoltik

Vi vil have kompromisløs klimahandling. Vi har ikke tid til små forbedringer af status quo, greenwashing af utilstrækkelige klimaaftaler eller teknologiske fiksfakserier. FN kalder på vidtrækkende og hurtige forandringer af hele samfundet – det er dét, vi vil.

V. Venstres klimapolitik

Venstre vil indfri målet om at nedbringe udledningen med 70 pct. i 2030 – samtidig med, at Danmark bliver rigere. Derfor skal vi give vores virksomheder de bedste muligheder for at gribe omstillingen, så den grønne omstilling bliver århundredets erhvervsmulighed, og så andre lande følger i vores grønne fodspor.

Æ. Danmarksdemokraternes klimapolitik

Danmarksdemokraterne lægger vægt på, at EU-regulering ikke må stå i vejen for væksten, ligesom klimapolitikken heller ikke må skade virksomhederne. Derfor går Danmarksdemokraterne ind for den grønne omstilling, men det skal være på en måde, hvor både virksomhederne og arbejdspladserne bevares i Danmark.*

Ø. Enhedslistens klimapolitik

Pengestærke kræfter prøver at spænde ben for klimahandling og beskyttelse af vores natur. Det er kynisk og forkert. Enhedslisten vil det modsatte. Halvering af den animalske produktion og en høj, ensartet CO2-afgit. For at nævne et par eksempler. Vi har brug for resolut klimahandling nu.

Å. Alternativets klimapolitik

Vi ønsker et stop for det enøjede fokus på økonomisk vækst. Vi blev født på baggrund af klima- system- og empatikrise. Alle kriser stammer fra troen på, at økonomisk vækst er løsningen på alle problemer. I Alternativet ønsker vi en økonomi hvor der ikke bruges mere end kloden rent faktisk kan bære.

*Partiet har ikke selv svaret på spørgsmålet. Besvarelserne er derfor så vidt muligt indhentet af CARE via offentligt tilgængelige kilder.