Reducering af udslippet af drivhusgasser

   Helt enige

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Frie Grønne, Venstre, Enhedslisten og Alternativet 

   Enige

Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne

   Meget uenige

Nye Borgerlige* og Dansk Folkeparti

   Ved ikke

Liberal Alliance*, Moderaterne* og Danmarksdemokraterne*

   A. Socialdemokratiet

Ja. På tre år har vi indgået 65 grønne aftaler og nået næsten trefjerdedele af vejen for at opfylde 70-procent-målet. Samtidig har vi sat et delmål på den korte bane i 2025, som vi skal indfri. Derfor vil vi i foråret 2023 tage en status på arbejdet og inden 2025 vil vi besøge alle sektorer, så vi er sikre på, at vi når i mål med 2025-målet. Helt konkret vil vi træffe beslutninger om udvikling af grønne brændstoffer, indfangning og lagring af CO2 og udbygning af vedvarende energi.

   B. Radikale Venstre

Selvom vi er godt på vej mod 2030, hænger klimamålet for 2025 i en tynd tråd. Og Radikale Venstre er bekymret for, at vi ikke når målet i 2025. Energi- og klimakrisen kalder på handling og vi skal gøre hvad vi kan for at reducere vores udledninger på den korte bane. Med beslutningen om at udskyde lukning af kulkraftværker, er en styrket indsats for at nå klimamålet i 2025 blevet endnu mere vigtig i vores kamp for klimaet og uafhængighed af fossil energi.

   C. Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti er med i aftalen om at reducere Danmarks udledning med 50-54 pct. i 2025, som ifølge Klimarådets anbefalinger skal sikre opfyldelsen af både 2030- og 2050-målene. Men altså vi er da bestemt ikke tilfredse med, at vi næppe når målet. Så reelt er vi enige. Vi har bare til gode at se hvad der vil være fornuftigt at skrue på.

   D. Nye Borgerlige

Nye Borgerlige støtter ikke klimamålet for 2025 om en reduktion af drivhusgasser på 50-54 procent i forhold til niveauet i 1990. Men da klimaloven er en realitet, er Nye Borgerliges ønske, at reduktionerne foretages så billigt som muligt, og med mindst mulig skadevirkning for erhverv og borgere. Det må forventes, at der løbende bliver udviklet ny teknologi, og derfor er den såkaldte hockeystavstilgang fornuftig, hvor de største reduktioner foretages sidst i perioden.*

   F. SF - Socialistisk Folkeparti

Med det, der er sat i gang, når vi i bedste fald kun lige det 2025-reduktionsmål på 50-54 pct., som støttepartier og regeringen er blevet enige om. SF mener, at vi bør gå efter at nå reduktioner i den høje ende af spændet. For at nå målet det bør der bl.a. indføres klimaafgifter i landbruget og sikres en hurtigere udfasning af brugen af kul i el- og varmeforsyningen.   

   I. Liberal Alliance

Liberal Alliance er klar til at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Danmark skal have en ambitiøs målsætning om at nedbringe CO2-udledningen og udledningen af drivhusgasser generelt.*

   K. Kristendemokraterne

For Kristendemokraterne står det ufravigeligt: Klimakrisen skal tages alvorligt både i Danmark og internationalt. Den grønne omstilling er alles ansvar og alle må gøre, hvad de kan herunder adfærdsændringer i den private husholdning, lokalt ejerskab herunder økonomisk gulerod også til naboer til VE-projekter og forskning i moderne kernekraft. Vi må ikke politisk forhindre, at moderne kernekraft er med til at nå vores mål om CO2-neutralitet i 2050 eller klimamålet for 2030.

   M. Moderaterne

Næsten ¾ af verdens udledning af drivhusgasser kommer fra produktion, som er baseret på fossile brændstoffer. Målet er, at både produktion og transport med fossile brændstoffer helt udfases inden 2035. Det mål skal nås ved en kombination af højere afgifter på fossil energi, herunder en høj CO2-afgift samt tilskud til vedvarende energi.*

   O. Dansk Folkeparti

Regeringen har foreslået, at Danmark skal være foregangsland og reducere den samlede udledning af drivhusgasser med 70%. Det er et meget ambitiøst mål og Dansk Folkeparti er i tvivl om, hvorvidt det kan nås uden alvorlige konsekvenser for arbejdspladser og den økonomiske vækst, idet det forudsætter en enorm omstilling i samfundet. I faste tal vil det betyde, at vi danskere får et klimaaftryk pr. indbygger svarende til klimaaftrykket for borgere i Cuba. Der er derfor alvorlige risici for vores velstand.

   Q. Frie Grønne

Aftalerne om at reducere udslippet af drivhusgasser fra landbruget er fuldstændigt utilstrækkelige. Vi skal hurtigst muligt reducere den animalske produktion som står for næsten alle landbrugets ødelæggelser. Vi foreslår 95 % reduktion af husdyr i 2030, vådlægge mindst 170.000 ha lavbundsjorde, statslig jordbrugsfond, der opkøber landbrugsjord for at genoprette natur og skov på dem og dyrke regenerativt. Stop import af foder fra Sydamerika og målrette tilskud til vegetabilsk produktion frem for kød- og mejeriproduktion.

   V. Venstre

Nye beregninger fra Concito viser, at der mangler 1,3-4,4 mio. tons årligt for at nå 2025-delmålet. Det er desværre meget mere, end regeringen havde meldt ud, at vi mangler. Vi har derfor travlt, og situationen kalder på handling nu. Venstre mener det er kritisabelt, at regeringen endnu ikke har fremlagt en plan for at nå målet. Venstre har foreslået at producere mere biogas, fremrykke kulstoppet for Nordjyllandsværket og så skal vi i gang med klimaforhandlingerne om tung transport.

   Æ. Danmarksdemokraterne

Partiet har ingen konkret politik på området.*

   Ø. Enhedslisten

Det er helt afgørende, at vi indfrier 2025-målet, som blev aftalt af regeringen og det parlamentariske grundlag. Jo hurtigere vi kan reducere vores udledninger jo bedre – og derfor er reduktioner i 2025 meget afgørende. Enhedslisten har foreslået en række konkrete tiltag – fx at indfase CO2-afgiften allerede fra 2024, forbyde salg af fossilbiler fra 2025 og begynde en halvering af den konventionelle animalske produktion frem mod 2030. Det er alt sammen initiativer, der vil påvirke 2025-målet.

   Å. Alternativet

De eksisterende klimaaftaler baserer sig i sagens natur på en del formodninger og usikkerhed er en del af vilkårene. Dette års klimafremskrivning fra Energitilsynet viste, at udledningerne i 2025 må forventes at være højere end antaget sidste år. Klimarådets formand siger, at det er et politisk valg, om man ønsker at gøre mere for at opnå større sikkerhed for, at målene nås. Alternativet ønsker, at gøre så meget som det overhovedet er muligt for at opnå større sikkerhed for, at vi rent faktisk når målene. 

*Partiet har ikke selv svaret på spørgsmålet. Besvarelserne er derfor så vidt muligt indhentet af CARE via offentligt tilgængelige kilder, der fremgår som links i teksten.

Download en grafik, der viser alle partiernes holdninger til spørgsmålet her.