Hvad er konsekvenserne af klimaforandringer?
Konsekvenserne af klimaforandringerne spænder bredt og er ved at ændre livet på Jorden, som vi kender det. Få et overblik over de alvorlige konsekvenser her.
Klimaforandringer påvirker verden på forskellige måder, og deres konsekvenser har betydelige globale implikationer. På verdensplan rammer klimaforandringerne særligt verdens fattigste lande, især i regioner som Afrika, Latinamerika og Sydøstasien. Dette skyldes den komplekse måde, Jordens klima hænger sammen på, og de varierende forudsætninger, som verdens lande har for at håndtere klimakrisen.
Kloden bliver varmere
En markant konsekvens af klimaforandringerne er den generelle opvarmning af kloden. Det er dog ikke ensbetydende med, at vejret altid og overalt er varmere. Både fordi lokale vejrforhold stadig kan variere meget, men også fordi konsekvenserne af klimaforandringer rammer forskelligt rundt omkring i verden. I nogle områder i verden vil vi se markant højere temperaturer, som gør hele regioner uudholdeligt varme at bo i, for eksempel i Nord- og Centralafrika. Men overalt på kloden vil de stigende temperaturer kunne mærkes på den ene eller anden måde. Dette har vi faktisk allerede set ske netop i sommeren 2023, som har været den varmeste sommer nogensinde målt.
Isen smelter og havene stiger
På grund af de stigende temperaturer på Jorden smelter isen, både i Arktis og Antarktis samt gletsjerne rundt om i verden. Den smeltede is bliver til enorme mængder vand, som strømmer ud i havet, og det får havene til at stige. Det betyder blandt andet, at over 300 millioner mennesker, der lever langs kystområder eller på øer, kan stå over for akut fare for oversvømmelser allerede i 2050 – eller må helt forlade deres hjem. Samtidig har den smeltende is indvirkning på klodens temperaturer. Isen fungerer nemlig som naturlig køling af kloden, da den reflekterer solstråling på grund af sine refleksive egenskaber. Derfor betyder mindre is på Jorden også mindre refleksion af Solens stråler, hvilket bidrager yderligere til opvarmningen af kloden.
Vandmangel i store dele af verden
Vandmangel er en af de ofte oversete konsekvenser ved klimaforandringer, der allerede påvirker mange mennesker hårdt og gør en voksende trussel endnu mere alvorlig. På grund af den globale opvarmning, smelter ikke kun indlandsisen på Grønland; også gletsjere rundt omkring i verden smelter. Og det kan på sigt blive et betydeligt problem for de millioner af mennesker, som er afhængige af smeltevandet fra gletsjerne som deres vigtigste kilde til vand. Samtidig fører stigende temperaturer til udtørring af floder og brønde. Nogle steder vil opleve mindre nedbør – eller nedbøren vil skifte mellem helt at blive væk, for så at falde i ødelæggende vandmasser, der skaber nye problemer.
|
I Bangladesh forventes op til hver syvende indbygger at være truet af oversvømmelser inden 2050. Storbyer som Bangkok, Mumbai, Rotterdam og New Orleans kan risikere at stå under vand ved århundredets udgang, mens østater som Maldiverne og Marshalløerne risikerer helt at forsvinde. CARE Danmark arbejder for at hjælpe lande, der er hårdt ramt af klimakonsekvenser. Dette gør vi blandt andet ved at yde akut nødhjælp til lande ramt af klimarelaterede katastrofer og ved at styrke lokalsamfunds modstandsdygtighed over for klimaforandringer gennem vores forskellige projekter. |
Mere ekstremt vejr og flere naturkatastrofer
Som konsekvens af klimaforandringerne vil vejret rundt omkring på Jorden blive mere ekstremt. Det vil sige, at vi kommer til at opleve både flere og værre ekstreme vejrhændelser og naturkatastrofer såsom tørke, storme, oversvømmelser og skovbrande. Det kommer vi også til at mærke her i Danmark, hvor vi eksempelvis vil se flere voldsomme skybrud og tørre somre. Det ekstreme vejr rammer dog hårdest i verdens fattigste lande i de tropiske og subtropiske regioner, da de står over for større sårbarhed og ringere evne til at imødegå disse klimaudfordringer. En anden konsekvens af klimaforandringerne er den voksende uforudsigelighed i vejrmønstrene. Dette betyder, at velkendte mønstre kan ændre sig, så både temperatur og nedbør ikke nødvendigvis forekommer på de sædvanlige tidspunkter. Denne uforudsigelighed skaber ekstra udfordringer, især for samfund, der er afhængige af forudsigelige vejrforhold til landbrug, vandforsyning og andre livsnødvendige aktiviteter.
Flere konflikter
Det kan komme bag på nogle, at konflikter og krige kan være en konsekvens af klimaforandringerne. Klimaforandringer fungerer som konfliktforstærker, idet de lægger et stort ekstra pres på allerede begrænsede naturressourcer og sårbare befolkningsgrupper. Øget desperation og håbløshed skaber grobund for ekstremisme og voldelige konflikter. Det har vi allerede set i regioner som Sahel i Afrika eller i Mellemøsten, hvor flere års tørke gik forud for krigen i Syrien. De ekstreme vejrforhold, der opstår som konsekvens af klimaforandringerne, og den nød, de fører med sig, kan blive gnisten, der sætter en presset region i brand.
Dyre- og plantearter forsvinder
Klimaforandringerne har også enorme konsekvenser for naturen, og mange arter af dyr og planter bliver truet på grund af klimaforandringernes konsekvenser. Mange arter er afhængige af helt specielle forhold, som bliver ødelagt af klimaforandringer. Det gælder for eksempel koralrev med deres enorme mangfoldighed af tilknyttede arter, der ikke kan overleve i det varmere vand. Et andet eksempel er Amazonas regnskov, der er i fare for at blive til savanne og som allerede lider under alvorlig tørke, der også påvirker lokales levebrød og livsgrundlag.
|
I løbet af de sidste par år har flere lande været udsat for ekstremt og alvorligt vejr. Fattige lande har især været hårdt ramt, da høje temperaturer og enorme mængder vand har hærget betydelige områder globalt og ødelagt hjem. Blandt andre har det østlige Afrika været ramt af alvorlig tørke, kraftig orkan har oversvømmet Centralamerika, og hedebølge hersker i det sydlige Asien. |
Mange mennesker vil miste livet, deres hjem eller deres livsgrundlag
Alle de nævnte konsekvenser ved klimaforandringerne udgør en stor trussel mod menneskers liv, hjem og livsgrundlag kloden rundt, og især i verdens fattigste lande. I disse lande står lokale samfund ofte alene med regningen, hvilket gør dem ekstra udsatte. Det er svært at sætte præcise tal på disse enorme konsekvenser, men ét eksempel er, at over 24 millioner mennesker om året allerede i dag bliver tvunget på flugt på grund af ekstremt vejr. FN og Verdensbanken forventer, at dette tal kan stige til 200 millioner klimaflygtninge årligt i 2050, hvis der ikke sker en ændring i verdens nuværende klimakurs.
Klimaforandringerne kan nå et punkt, hvor de ikke længere kan stoppes
En af de mest bekymrende konsekvenser ved klimaforandringerne er risikoen for, at de kan udløse såkaldte tipping points i Jordens klima. Klimaforandringer kan potentielt nå et punkt, hvor de bliver selvforstærkende og næsten umulige at stoppe. De gradvise klimaforandringer kan eskalere og blive ekstremt vanskelige at bremse, når de først tager fat. Et eksempel på et sådant kritisk punkt er afsmeltningen af Grønlands indlandsis. Når isen smelter skabes der varmere forhold. Forskere advarer om, at det er afgørende at handle forsigtigt for at undgå, at disse tipping points opstår. For hvis beregningerne holder stik, vil vores manglende handling i dag have alvorlige konsekvenser for utallige kommende generationer. Disse generationer vil leve i en verden præget af betydelige klimaforandringer og stå over for enorme udfordringer med at minimere og håndtere de skader, vi forårsager i dag.
Hvad gør CARE?
Udover at støtte med akut nødhjælp og genopbygning efter klimakatastrofer, udvikler CARE også langsigtede projekter og innovative løsninger i samarbejde med lokalsamfund. Disse initiativer sigter mod at støtte udsatte og klimaramte samfund i deres tilpasning til klimaforandringer. Dette kan blandt andet være klimasmarte køkkenhaver i tørkeramte områder og digitale vejrvarslingssystemer. Samtidig arbejder CARE for at øge klimabistanden for at sikre, at så fattige og klimaudsatte lande får den nødvendige hjælp og støtte til at håndtere og modstå konsekvenserne af klimaforandringerne. Dette omfatter at styrke landenes evne til bedre at kunne modstå ekstremt vejr og/eller genopbygning efter klimakatastrofen har ramt og står over for tab og skader.
Relevante links
Læs CAREs og Røde Kors’ rapport "Loss and Damage 2023"
Læs artiklen "Kvinder rammes hårdest af klimakatastrofer"
Læs rapporten "Klimaforandringernes konsekvenser for Danmark"
Læs artiklen "Danmark betaler ikke sin klimabistand 2022"
|
HVIS IKKE VI GØR NOK FOR AT BEGRÆNSE KLIMAFORANRINGERNE I TIDE
|
Hjælp klimaudsatte familier
