Konsekvenser af klimaforandringer
På grund af den komplekse måde, Jordens klima hænger sammen, og fordi verdens lande har meget forskellige forudsætninger for at håndtere klimakrisen, så rammer konsekvenserne ved klimaforandringerne hårdest i verdens fattigste lande i særligt Afrika, Latinamerika og Sydøstasien.
Kloden bliver varmere
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er, at der generelt bliver varmere. Det er ikke ensbetydende med, at vejret altid og overalt er varmere. Både fordi lokale vejrforhold stadigvæk kan skifte meget, men også fordi der er forskel på, hvordan klimaforandringernes konsekvenser rammer rundt omkring i verden. I nogle områder i verden vil vi se markant højere temperaturer, som gør hele regioner uudholdeligt varme at bo i; for eksempel i Nord- og Centralafrika. Men overalt på kloden vil de stigende temperaturer kunne mærkes på den ene eller anden måde.
Havene stiger
På grund af de stigende temperaturer på Jorden smelter isen. Den smeltede is bliver til enorme mængder vand, som løber ud i havet, og det får havet til at stige. Det betyder blandt andet, at over 300 millioner mennesker, der lever langs kyster eller på øer, kan komme til at leve i akut fare for oversvømmelse allerede i 2050 – eller helt må forlade deres hjem.
I lande som Bangladesh og Indien vil op til syv gange så mange mennesker som nu være truet af oversvømmelser i 2050. Storbyer som Bangkok, Mumbai, Rotterdam eller New Orleans kan stå under vand ved udgangen af århundredet, og østater som Maldiverne risikerer helt at forsvinde.
Vandmangel i store dele af verden
Vandmangel er en af de konsekvenser ved klimaforandringerne, der ofte bliver overset, men som kan blive meget alvorlig. På grund af den globale opvarmning smelter ikke kun indlandsisen på Grønland; også gletsjere rundt omkring i verden smelter. Og det kan på sigt blive et stort problem for de millioner af mennesker, som er afhængige af smeltvandet fra gletsjerne som deres vigtigste kilde til vand. I andre dele af verden får de stigende temperaturer floder og brønde til at tørre ud. Nogle steder vil der falde mindre regn – eller regnen vil skifte mellem helt at blive væk, for så at falde i ødelæggende vandmasser, der skaber nye problemer.
Flere naturkatastrofer
Som konsekvens af klimaforandringerne vil vejret rundt omkring på Jorden blive mere ekstremt. Det vil sige, at vi kommer til at opleve både flere og værre ekstreme vejrfænomener og naturkatastrofer som tørke, storme, oversvømmelser og skovbrande. Det kommer vi også til at mærke her i Danmark, hvor vi eksempelvis vil se flere voldsomme skybrud og tørre somre. Det ekstreme vejr rammer dog allerhårdest i verdens fattigste lande i de tropiske og subtropiske regioner. Vejret bliver også mere uforudsigeligt som konsekvens af klimaforandringerne, så regnen for eksempel ikke falder, når den plejer.
Flere konflikter
Det kan komme bag på nogle, at konflikter og krige kan være en konsekvens af klimaforandringerne. Klimaforandringer fungerer som konfliktforstærker, idet de lægger et stort ekstra pres på i forvejen knappe naturressourcer og sårbare befolkningsgrupper. Større desperation og håbløshed skaber grobund for ekstremisme og voldelige konflikter. Det har vi allerede set i regioner som Sahel i Afrika eller i Mellemøsten, hvor flere års tørke gik forud for krigen i Syrien. De ekstreme vejrforhold, der opstår som konsekvens af klimaforandringerne, og den nød, de fører med sig, kan blive gnisten, der sætter en presset region i brand.
Dyre- og plantearter forsvinder
Klimaforandringerne har også enorme konsekvenser for naturen, og mange arter af dyr og planter bliver truet på grund af klimaforandringernes konsekvenser. Mange arter er afhængige af helt specielle forhold, som bliver ødelagt af klimaforandringer. Det gælder for eksempel koralrev med deres enorme mangfoldighed af tilknyttede arter, der ikke kan overleve i det varmere vand. Et andet eksempel er Amazonas regnskoven, der er i fare for at blive til savanne.
Mange mennesker vil miste livet, deres hjem eller deres livsgrundlag
Alle de konsekvenser ved klimaforandringerne, som er gennemgået her, udgør en stor trussel for menneskers liv, hjem og livsgrundlag kloden rundt, og især i verdens fattigste lande. Det er svært at sætte tal på disse enorme konsekvenser, men ét eksempel er, at over 24 millioner mennesker om året allerede i dag bliver tvunget på flugt på grund af ekstremt vejr. I 2050 forventer FN, at det tal kan stige til 140 millioner klimaflygtninge hvert år, hvis ikke vi ændrer verdens nuværende klimakurs.
Klimaforandringerne kan ramme punkt, hvor de bliver ustoppelige
Endelig er en af de måske værste konsekvenser ved klimaforandringerne, at de kan blive selvforstærkende, når først vi lader dem komme for vidt. Klimaforskere taler om såkaldte tipping points i Jordens klima.
Et eksempel på et sådant ”tipping point” er afsmeltningen af Grønlands indlandsis. Efterhånden som den smelter, synker isens overflade længere ned. Og jo længere ned den kommer, jo varmere er der. Jo mere indlandsisen smelter, desto hurtigere smelter den altså også. Advarslen fra forskere lyder, at det ud fra et forsigtighedsprincip er afgørende at undgå risikoen for, at de overhovedet kan ske. For viser forudsigelserne sig at holde stik, så vil vores mangel på handling i dag få uoverskuelige konsekvenser for utallige generationer, der kommer efter os, og som vil få meget svært ved at rette op på det, vi sætter i gang i dag.
Hvis ikke vi gør nok for at begrænse klimaforandringerne i tide
- Varme temperaturer og vandmangel vil gøre regioner svære at overleve i.
- Stigende havspejle vil ramme verden rundt med ødelæggende oversvømmelser.
- Ekstremt vejr og naturkatastrofer vil koste både liv og livsgrundlag.
- Når dyre- og plantearter ikke længere kan overleve der, hvor de lever nu, vil det også ramme de mange mennesker, der lever af at fiske eller dyrke jorden i disse områder.
- Den voksende nød vil føre til flere voldelige konflikter, som igen vil betyde store menneskelige tab.
