Klimabistand

   Helt enige

Radikale Venstre, Frie Grønne, Enhedslisten og Alternativet 

   Enige

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, SF, og Kristendemokraterne

   Uenige

Venstre

   Meget uenige

Nye Borgerlige*

   Ved ikke

Liberal Alliance*, Moderaterne*, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne*

   A. Socialdemokratiet

Sammen med et bredt flertal i Folketinget har den socialdemokratiske regering øget den danske klimafinansiering i den forgangne valgperiode, hvilket gør, at dansk klimafinansiering er rekordhøj og stigende. Næste år lægger regeringen op til, at Danmark skal helt op og give 3,5 mia. kr. i ren klimabistand, og dertil kan man lægge den klimafinansiering, som vi er med til at mobilisere ad andre veje, eksempelvis gennem Investeringsfonden for Udviklingslandene og de multilaterale udviklingsbanker.

   B. Radikale Venstre

Verdens fattigste kalder på klimahandling og større globalt ansvar. Ved COP15 i København forpligtede verdens rigeste lande sig til at øge klimabistanden. Det er endnu ikke sket. Klimakrisens brutale virkelighed rammer dem der har allermindst, allerhårdest. Danmark skal gå forrest i at sikre øget grad af global retfærdighed i kampen mod klimaforandringernes ødelæggelser. Derfor skal vi selvfølgelig også øge klimabistanden uden at det går udover den udviklingsbistand vi allerede bidrager med.

   C. Det Konservative Folkeparti

Vi mener selvfølgelig, at Danmark skal leve op til de forpligtelser, vi har indgået. Vi mener dog samtidig, at det giver god mening at sammentænke den klassiske udviklingsbistand med klimabistanden.

   D. Nye Borgerlige

I 2021 forventes den danske skattefinansierede udviklingsstøtte at udgøre over 17 mia. Med begrebet ”klimabistand” som rambuk skal danskerne nu også tvinges til at aflevere endnu flere penge - direkte til mere eller mindre tvivlsomme regeringer og projekter i ulandene. Men vi skal ikke forære milliarder væk til ulandene til ingen verdens nytte. I stedet skal Danmark fremadrettet hjælpe på den eneste måde, der har vist sig effektiv: nemlig igennem akut nødhjælp ved naturkatastrofer i kombination med øget samhandel.*

   F. SF - Socialistisk Folkeparti

SF mener, at klimabistanden bør øges, og at den samlede danske ulandsbistand på sigt bør sættes op til 1 pct. af BNI, hvilket vil øge Danmarks bidrag med over 5 mia. kr. SF mener, at brugen af bistandsmidlerne bør prioriteres ud fra, hvor de gør mest gavn. Ud fra det perspektiv er en langsigtet øremærkning af midler til fx klimabistand ikke nødvendigvis hensigtsmæssig. 

   I. Liberal Alliance

Liberal Alliance går ind for, at Danmark skal bruge mindst 0,7 % af BNI på udviklingsbistand. Vækst og bedre økonomier i ulandene kan komme os i Danmark til gavn, bl.a. ved at der kommer mere samhandel, og fordi store migrantkriser nemmere kan undgås. Hvis vi på længere sigt skal skabe bedre muligheder for ulandene, er det helt nødvendigt, at vi fremmer frihandel. For det er først og fremmest frihandel, der skaber grobund for større frihed og økonomisk vækst.*

   K. Kristendemokraterne

En stabil og stærk udviklingsbistand mindsker beviseligt migration. Det er tillige en etisk pligt at hjælpe verdens fattigste mennesker. Hæv ulandsbistanden med ambition om 1 procent af BNP. KD i 2030-plan fremlagt finansiering for en forøgelse af ulandsbistanden, hvor også klimabistand skal indtænkes. Skab en ny aftale med AVS-landene om handel, økonomi, menneskerettigheder og migration.

   M. Moderaterne

Moderaterne vil under ingen omstændigheder gå med til at skære udviklingsbistanden ned under det niveau, vi har forpligtet os til internationalt. FN’s anbefaling om at bruge 0,7 procent af BNP er en rød linje for os.*

   O. Dansk Folkeparti

Danmark har brugt milliarder på at udvikle andre lande. Dansk Folkeparti mener ikke, at det er forsvarligt overfor danskerne at sende så mange penge til udlandet, når vi kæmper med store strukturelle problemer i vores landdistrikter. Sætter vi ulandsbistanden ned til 0,3% sparer vi 8 mia. på ulandsbistanden, som vi kan bruge på at udvikle landdistrikterne til gavn for danskerne. Vi vil omlægge udviklingsbistanden til mikrolån, som skal lære modtagerne at forvalte pengene og opnå bæredygtig vækst på egne vilkår.

   Q. Frie Grønne

Frie Grønne har foreslået, at Danmark skal betale de 5 mia. om året, som vi har forpligtet os til mellem 2020 og 2025. Vi vil betale dem med tilbagevirkende kraft, da vi på intet tidspunkt har levet op til vores internationale forpligtelser. Det betyder, at vores samlede bidrag mellem 2020 og 2025 skal være 30 mia. kr. og ikke kun svinge sig op på 5 mia. i 2025.

   V. Venstre

Venstre støtter det nuværende niveau af udviklingsbistand, hvor Danmark lever op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 pct. af BNI. Hertil støtter vi også den grønne omstilling i udviklingslandene igennem vores erhvervsliv. Derfor mener vi også, at udviklingsbistanden på klimaområdet skal findes inden for de 0,7 pct. af BNI, hvor vi meget gerne ser, at bistanden går til klimainitiativer.

   Æ. Danmarksdemokraterne

Partiet har ingen konkret politik på området.*

   Ø. Enhedslisten

Danmark har en forpligtelse over for verdens fattigste nationer og alle dem, der bliver ramt hårdest af konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor har vi også kæmpet hårdt for, at Danmark skal leve op til sit ansvar og øge klimabistanden markant. Det mener vi fortsat.

   Å. Alternativet

Den nuværende krise er et globalt problem, og hvis alle levede som os i Danmark ville vi bruge cirka 4.5 jordkloder. Vi har som et lille og rigt land, muligheden for at tage vores tørn og bidrage til et fælles problem. Især til de lande som allerede lider under klimaforandringer og ser marker blive oversvømmet eller udtørre.

*Partiet har ikke selv svaret på spørgsmålet. Besvarelserne er derfor så vidt muligt indhentet af CARE via offentligt tilgængelige kilder, der fremgår som links i teksten.

Download en grafik, der viser alle partiernes holdninger til spørgsmålet her.