Fem spørgsmål og svar om Parisaftalen
I dag er det fem år siden, at verdens lande blev enige om den store fælles klimaaftale kendt som Parisaftalen. Men hvad er hovedpunkterne i Parisaftalen? Og hvordan går det med at nå målene?
Læs svarene fra CAREs klimarådgiver John Nordbo, der har arbejdet med at påvirke dansk klimapolitik og de internationale klimaforhandlinger i over 20 år.
Hvad er Parisaftalen?
Parisaftalen er en aftale under FN, og det helt centrale mål er at stræbe efter at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Temperaturen er allerede steget lidt mere end en grad.
188 lande, det vil sige næsten alle lande i verden er med. Præsident Trump har meldt USA ud, men den kommende præsident Joe Biden har lovet at melde landet ind igen, så snart han tager over.
Hvorfor er Parisaftalen nødvendig?
Aftalen forpligter alle lande til at lave nationale klimaplaner og til gradvist at hæve ambitionsniveauet. De rige lande forpligtes også til at hjælpe fattige og sårbare lande, for eksempel med at tilpasse sig klimaforandringerne.
Hvad sker der, hvis landene ikke lever op til Parisaftalen?
Det er afgørende, at der skrues op for klimaindsatsen i hele verden, hvis vi skal undgå, at klimaproblemet løber løbsk med uoverskuelige konsekvenser til følge. Med det tempo, som temperaturen stiger nu, nærmer vi os kritiske grænser, for eksempel for hvornår der sættes gang i en ustoppelig afsmeltning af Grønlands indlandsis eller næsten totalt tab af koralrevene – havenes regnskove.
Det er som sagt afgørende, at der hurtigt skrues op for klimaindsatsen, men vi kan desværre ikke undgå, at der kommer flere klimakatastrofer – oversvømmelser, tørke og kraftige orkaner. Mange mennesker vil blive tvunget til at flygte fra hus og hjem.
Hvad er status efter fem år med Parisaftalen?
På den positive side kan nævnes, at løsninger som vedvarende energi og elbiler er i vækst. Mange investorer dropper også kul, og der sættes også spørgsmålstegn ved investeringer i fortsat olieudvinding. En række lande har sat sig nye klimamål. EU og Japan vil for eksempel være klimaneutrale i 2050, Kina i 2060.
Men der skal mere til! Coronaen får verdens udslip af drivhusgasser til at falde i 2020, men vi ved ikke, om det holder, når coronaen er trængt i baggrunden. Og der skal som sagt markant højere ambitioner til, for at vi kan få bragt klimaproblemet nogenlunde under kontrol.
Hvordan påvirker Parisaftalen vores liv i Danmark?
I sommers vedtog Folketinget en klimalov, som betyder, at det danske udslip af drivhusgasser i 2030 skal reduceres med 70 procent i forhold til 1990. Det betyder groft sagt en halvering i forhold til niveauet i 2020 på blot 10 år. Vi skal have mere vedvarende energi, spare mere på energien, have flere elbiler på vejene og begynde at omlægge vores fødevareforbrug, så vi skærer ned på kød og spiser mere grønt.
