Finanslov med svækket klimabistand

”Den positive reaktion må være, at det er bedre end ingenting. Men vi er stadig meget langt fra mål, og med denne finanslov trækker politikerne os endnu længere væk fra målet. 100 mio. kr. er et fald fra sidste års niveau på 150 mio., og det er meget langt fra de 5 milliarder kr., som Danmark gennem Parisaftalen har lovet FN at betale i 2021.

Det harmonerer dårligt med de mange udmeldinger om at tage klimakrisen alvorligt og udvise global solidaritet ”, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der roser støttepartierne for overhovedet at have fået additionel klimabistand med i finansloven, da regeringens udspil ellers lød på 0 kr.

CARE Danmark-direktøren har forståelse for, at coronapandemien har påvirket situationen, men understreger, at den jo har ramt globalt, også blandt de lande, som modtager udviklings- og klimabistand.

”Tiden er ikke til at skrue ned for den globale solidaritet og den lovede støtte. Aldrig før har behovet været så stort. Verdens i forvejen udsatte og skrøbelige lande er blevet dobbelt sårbare, efter coronapandemien har ramt. FN fastslår i ny rapport, at 235 millioner mennesker til næste år vil have brug for humanitær støtte – det er en stigning på 40 % på blot et år.

Og klimakrisen og klimaforandringerne holder ikke corona-pause, men buldrer fortsat afsted og rammer især verdens i forvejen fattigste lande hårdt i form af orkaner, tørker og voldsomme oversvømmelser”, siger Rasmus Stuhr Jakobsen og fortsætter:

”Når vi igen og igen appellerer til politikerne om at finde penge til særlig klimabistand, så er der flere helt valide grunde:

• Vi har forpligtet os til det via FN. Danmark har med Parisaftalen forpligtet sig til at betale klimabistand til de fattige lande. Helt konkret er vi forpligtet til at betale 5 mia. kr. om året i perioden 2020-2025. Man kan sige, at det faktisk er ret underligt, at vi skal stå her og argumentere for, hvorfor Danmark skal leve op til en aftale med FN.
  
  
• Klimakrisen og klimaforandringerne er skabt af de rige lande. Det er vores forbrug og måde at leve på, der har udledt de drivhusgasser, der har skabt klimakrisen og som nu rammer de mennesker, der har bidraget mindst.
  
  
• Danmark er på mange måder et lille land i en stor global verden, men vores CO2-aftryk pr. indbygger er stadig langt over gennemsnittet i verden. Så vi har et stort ansvar for at hjælpe de millioner af mennesker, der nu bliver ramt på hus og hjem og overlevelse af vores overforbrug.
  
  
• År efter år ser vi, hvordan klimakrisen og forekomster af ekstremt vejr sender millioner af mennesker på flugt. Sidste år flygtede 23,9 mio. mennesker fra klima og ekstremt vejr. Det er 3 gange så mange, som samme år blev drevet på flugt af krig og konflikt. Verdensbanken anslår, at der i 2050 vil være 143 millioner klimaflygtninge. Så der er alt mulig grund til at tage krisen alvorlig her og nu og støtte og styrke de mennesker, der rammes hårdest af klimaforandringerne, så de kan modstå dem og ikke bliver tvunget på flugt.