De 6 vigtigste spørgsmål og svar om COP26

Hvad er COP26?

Klimatopmødet COP26 bliver afholdt i Glasgow fra den 31. oktober til 12. november 2021. COP står for ‘Conference of the Parties’ og er en konference med alle de medlemslande, der har tilsluttet sig FN’s klima-konvention. Der er blevet afholdt 25 klima-COP’er siden 1995 og normalt sker det hvert år. Oprindeligt skulle COP26 have været afholdt i november 2020, men på grund af COVID-19 blev det udskudt. FN-forhandlingerne til COP-konferencerne afhænger af, at alle stemmer bliver hørt, og alle lande skal være med til at skrive under på aftalerne, før de bliver vedtaget.

Hvorfor er COP26 klimakonferencen vigtig?

COP26 er den vigtigste konference siden COP21 i 2015, hvor 191 lande skrev under på Parisaftalen. Det er den, fordi der skal laves nye handlingsplaner for, hvordan verdens lande vil nå klimamålene i Parisaftalen. Ifølge seneste rapport fra FNs klimapanel vil den globale temperatur med de nuværende klimaplaner stige med 2,7 grader i 2100. Dermed vil verdenssamfundet ikke overholde Parisaftalen, hvor målet er at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Derfor er det vigtigt at lave nye bindende aftaler, så der er en chance for at nå Parisaftalens mål og begrænse klimaforandringerne i tide.

Hvad vil blive diskuteret på COP26 i Skotland?

Målet med COP26 er at forhandle nye klimahandlingsplaner, som lever op til målene i Parisaftalen. Ifølge Parisaftalen skal alle lande lave en opdateret klimahandlingsplan hvert femte år, hvilket skulle være sket i 2020. 110 lande har indleveret nye handlingsplaner, men nævneværdige lande som Kina, Indien og Saudi Arabien mangler stadig.

Hvordan vil landene nå klimamålene?

Storbritannien, som er vært for COP26, fremhæver fire ambitioner, der har et særligt fokus ved konferencen:

• For det første skal landene sikre, at udledningen af drivhusgasser går i såkaldt netto-nul i 2050 og holde den globale temperaturstigning på under 1,5 grader. For at lykkes med dette, må landene blandt andet udfase kul hurtigere, opmuntre til investering i vedvarende energi, bremse skovrydning og sørge for et hurtigere skift til elektriske køretøjer.
• Det anden ambition handler om at beskytte forskellige befolkningsgrupper og økosystemer ved at udvikle forsvars- og advarselssystemer. Infrastruktur og landbrug skal også gøres mere robust overfor klimaforandringer.
• Den tredje ambition er at lave en plan for, at verdens rigeste lande skal give i alt 100 milliarder dollars om året i klimabistand til udviklingslandene. OECD vurderer, at de rige lande gav 78,9 milliarder i klimabistand i 2018.
• Den fjerde og sidste ambition handler om at færdiggøre ’Paris-regelbogen’, som er de regler og aftaler, der sætter rammerne for at implementere Parisaftalen.

Hvem har formandskabet til COP26?

Hvert år vælger medlemmerne af FNs Klimakonvention et land, der skal have formandskabet og lede klimaforhandlingerne, og som har det formelle ansvar for at opnå enighed. I år er det Storbritannien og Italien, der deler formandskabet. Formandskabet går på omgang mellem de fem forskellige FN-anerkendte regioner, og ved næste COP skal formandskabet gå til et afrikansk land.

Hvem deltager i COP26?

Der deltager repræsentanter fra alle verdens lande, primært statsoverhoveder og ministre. Derudover deltager NGO’er, virksomheder og klimaeksperter. Til COP25 var 197 lande repræsenteret. Organisatorerne regner med, at der vil komme omkring 20.000 mennesker på trods af COVID19-restriktioner og karantæne. Det er endnu usikkert, om alle lande bliver repræsenteret ved COP26, eller om der vil være nogle, der ikke kan deltage på grund af udfordringer med COVID-19.

Fattigere lande har kæmpet med at få adgang til corona-vacciner i tide og de logistiske omkostninger gør, at mange udviklingslande frygter, at de vil have svært ved at deltage i COP26. Det vil sige, at de lande, som er allermest påvirkede af klimakrisen, risikerer ikke at få en plads ved forhandlingsbordet.