Klima og ekstremt vejr sender flere på flugt end krig

I 2020 blev 30 millioner mennesker tvunget til at flygte fra hus og hjem på grund af klima og ekstremt vejr, Det er 3 gange så mange, som de 9,8 millioner mennesker, der samme år blev drevet på flugt af krig og konflikt. Det viser en ny rapport fra IDMC, Internal Displacement Monitoring Centre.

Det høje antal klima-relaterede fordrivelser er dog ikke et nyt fænomen, fortæller Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør i CARE Danmark:

”De sidste seks år har det hvert år været klima og ekstremt vejr som fx storme, oversvømmelser eller tørker, der er skyld i langt de fleste fordrivelser på verdensplan. Det skyldes, at klimaforandringerne rammer nogle lande helt ekstremt hårdt. Den ene klimakatastrofe afløser groft sagt den anden, og da det desværre er nogle af verdens fattigste lande, så rammer katastroferne ekstra hårdt, fordi landene og befolkningerne har meget lidt at stå imod med,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Klimaforandringer skaber konflikt og krig

Men én ting er de direkte konsekvenser, når klimakatastrofer rammer, smadrer alt på deres vej og tvinger millioner på flugt. En anden ting er den øgede, men ofte oversete, sikkerhedstrussel, som følger med.

”Klimaforandringernes konsekvenser begrænser adgang til vand og mulighed for at dyrke fødevarer, og det er med til at forstærke andre kriser. Fattigdommen bliver større, uligheden stiger og igangværende eller ulmende konflikter blusser op. Når klimaforandringer forringer folks levegrundlag, stiger risikoen for vold og konflikt. Er man i tvivl, kan man bare kigge mod Sahel, Somalia, Syrien og Afghanistan,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der ikke er i tvivl:

”Faktum er, at klimaforandringerne er en game changer for den fremtidige migration og stabilitet, og det er vi nødt til at forholde os til, både nationalt og som verdenssamfund.”

"De mange fordrivelser skyldes mange sammenhængende faktorer, herunder klima- og miljøforandringer, langvarige konflikter og politisk ustabilitet. I en verden, der er blevet mere skrøbelig af Covid-19-pandemien, vil vedvarende politisk vilje og investering i lokalt-ejede løsninger være vigtigere end nogensinde," siger Alexandra Bilak, direktør i IDMC.

Rige lande løber fra regningen

FN og Verdensbanken anslår, at der på verdensplan vil være mellem 140-200 millioner klimaflygtninge i 2050. Men der er flere muligheder for at afbøde fremtidsudsigterne om lige så mange klimaflygtninge som Tyskland, Frankrig og Spanien befolkning til sammen, forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen, der sammenligner indsatsen med førstehjælp.

”Stop ulykken. Altså, begræns CO2-udslippene, som skaber klimaforandringerne. Vi kan ikke stoppe, hvad der sker nu, men vi kan begrænse skaden i fremtiden. Derudover skal vi hjælpe dem, der er kommet til skade. De rige lande, der har skabt de udledninger, som har forårsaget klimakrisen, skal støtte de fattige lande i at kunne modstå de klimaforandringer, der sker allerede nu.”

Ifølge Rasmus Stuhr Jakobsen vil det gøre en afgørende forskel, hvis verdens rigeste lande lever op til Parisaftalen og dens forpligtelse om at betale klimabistand på 100 milliarder dollars om året. Det er ikke tilfældet nu, hvor heller ikke Danmark betaler sin del af den lovende bistand.

”Om landene, inklusive Danmark, betaler klimabistanden, fordi de vil hjælpe folk i nød, tage ansvar for årtiers masseudledning af CO2, eller om de alene gør det for at reducere risikoen for flere klimaflygtninge – det ændrer ikke på, at det vil være afgørende for, at millioner af mennesker kunne blive boende, fordi de bedre ville kunne modstå de konsekvenser, som klimaforandringerne har,” fastslår Rasmus Stuhr Jakobsen og tilføjer:

”Vi står på tærsklen af den hidtil største krise – klimakrisen- der vil afføde en katastrofalt stor flygtningekrise. Vi kender løsningen, men vi bruger den ikke, fordi den koster penge her og nu. Men jo længere vi venter, desto dyrere bliver det, både økonomisk og menneskeligt.”