7 spørgsmål og svar om klimabistand

Hvad er klimabistand?

Klimabistand er den økonomiske støtte, som rige, industrialiserede lande har forpligtet sig til at give til de lande, der er hårdest ramt af klimakatastrofer. Klimabistanden skal hjælpe udviklingslandene til at tilpasse sig klimaforandringerne fx ved at bygge dæmninger mod oversvømmelser og udvikle landbrugsmetoder, der kan klare tørke eller oversvømmelser. Klimabistanden skal også bruges til at støtte landene i den grønne omstilling, så de fx investerer i vedvarende energi i stedet for kulkraft.

Hvad er aftalen om klimabistand?

På klimatopmødet i København i 2009 blev der første gang aftalt et konkret mål for klimabistand eller klimafinansiering, som det også bliver kaldt. Her besluttede verdens rigeste lande at yde økonomisk støtte, så udviklingslandene kan omstille sig til vedvarende energi og tilpasse sig et varmere klima. På COP21 i Paris i 2015 blev det aftalt, at klimabistanden skal ligge på mindst 100 milliarder dollars om året frem til 2025. Der skal fortsat betales klimabistand efter 2025, men det endnu ikke besluttet, hvor mange penge, der skal gives. 

Hvem skal betale klimabistand?

23 lande har forpligtet sig til at betale klimabistand. De 23 lande er: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Japan, Luxembourg, New Zealand, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland, UK, USA og Østrig.

Hvor meget skal de rige lande betale i klimabistand?

De rige, industrialiserede lande har forpligtet sig på at betale 100 milliarder dollars om året i klimabistand. Desværre har landene endnu ikke levet op til løftet. Ifølge landenes egne opgørelser bidrager de rige lande kun med knap 80 milliarder om året. Og det er penge, der overvejende bliver givet som lån, selvom mange af verdens fattigste lande i forvejen kæmper med høj og uholdbar gæld.

Hvor meget betaler Danmark i klimabistand?

Danmarks andel af de 100 milliarder dollars om året er på omkring 5 milliarder kroner. Danmark betalte indtil 2015 det, vi skulle i klimabistand. Men de seneste år har Danmark kun betalt omkring halvdelen af det, vi har lovet i klimabistand. Derudover bliver næsten alt, hvad Danmark giver i klimabistand, taget fra udviklingsbistanden – fra midler, som Danmark i forvejen har lovet at give til verdens fattigste og mest sårbare lande for at bekæmpe fattigdom.

Hvis klimabistand tages fra udviklingsbistand, bliver der færre penge til at bekæmpe fattigdom, opbygge demokratier og forbedre sundheden i verdens fattigste lande. For en krone brugt på klimastøtte kan ikke samtidig bruges på uddannelse, sundhed, kvinders rettigheder eller fattigdomsbekæmpelse.

Hvilke lande modtager mest klimabistand fra EU?

Over 100 udviklingslande kan modtage klimabistand. Nogle af de lande, som modtager mest klimabistand fra EU, er: Bangladesh, Brasilien, Indien, Kasakhstan, Kenya, Marokko, Sydafrika, Tyrkiet, Ukraine, Ægypten.

Hvorfor skal vi betale klimabistand?

Danmark og andre rige, industrialiserede lande har både historisk og aktuelt et højt udslip af drivhusgasser og bidrager på den måde mere til de menneskeskabte klimaforandringer end verdens fattigste lande. Dermed står vi i klimagæld til de lande, der i dag rammes af klimakrisen, men som ikke selv har forårsaget den.

Klimaretfærdighed er, at de lande, der forværrer klimakrisen, også betaler for klimakrisens konsekvenser - at forurenerne betaler for de skader, de forårsager.