CARE sætter spot på klimafrontens børn til Danmarks Indsamling
Dér, hvor nøden før var stor, har corona- og klimakrisen tilsammen nu gjort den ekstrem. Konsekvenserne er fatale for verdens mest udsatte, og ofte er de mindste de største ofre. For selvom det ikke umiddelbart er børnene, der bliver mest syge, er det dem, der kan blive hårdest ramt.
CARE deltager i Danmarks Indsamling med projektet Klimafrontens Børn, der skal hjælpe børn og deres familier i Phongsaly-provinsen i Laos med at få et godt og værdigt liv på trods af klimaforandringer og coronakrise.
Uforudsigelig regn ødelægger høsten
Det er ikke nemt at være barn i Phongsaly-provinsen, som er det fattigste område i Laos. 90 procent af befolkningen lever for godt fire kroner om dagen, og 61 procent af børnene er kronisk underernærede.
Fattigdom og mangel på tilstrækkelig og sund mad hænger uløseligt sammen, og med klimaforandringerne har det gode, værdige børneliv i Phongsaly fået sig endnu en fjende.
Langt størstedelen af befolkningen i Phongsaly er kvindelige småbønder, og klimaforandringernes konsekvenser i form af ændrede vejrmønstre, oversvømmelser og mudderskred betyder, at høsten ofte går tabt. Regnen kommer ikke, når den skal, så afgrøderne kan vokse – eller også kommer den pludseligt og så voldsomt, at afgrøderne regner væk eller bliver druknet i mudder, når bjergsiderne kollapser.
Derfor bliver det endnu sværere for de kvindelige småbønder at tjene penge på salg af afgrøder og dermed for mødrene at skaffe mad på bordet til deres børn - og det rammer børnene.
Når vi hjælper mor, hjælper vi også børnene
Klimafrontens Børn projektet bidrager til at give 1.400 børn i Phongsaly et godt, værdigt liv på trods af klimaforandringerne. Vi ved fra mange årtiers erfaring med udviklingshjælp, at en af de mest effektive måder at hjælpe familier er at støtte mødrene. Når kvinder får flere handlemuligheder og en egen indtægt, vil de nemlig typisk bruge dem til gavn for hele familien.
Derfor fokuserer projektet blandt andet på at hjælpe børnene ved at hjælpe deres mødre med at skaffe mad på bordet her og nu – og med at modstå klimaforandringernes konsekvenser på længere sigt.
Klimasmarte løsninger skaber en vej ud af fattigdom
Når kvinderne får hjælp til at tilpasse deres små landbrug til det forandrede klima, kan de atter give deres børn god, næringsrig mad og sikre familien en indtjening. Det gør det muligt for mødrene at bryde den onde fattigdomsspiral og dermed give deres børn de bedste muligheder i livet.
Igennem projektet får kvinderne adgang til afgørende redskaber, metoder og viden, som sikrer dem et livsgrundlag på trods af det uforudsigelige vejr. Det gælder for eksempel adgang til vejrudsigter, som kan redde en ellers tabt høst, eller nye afgrøder og indtægtskilder som bæredygtig biavl i den lokale skov.
Projektet hjælper desuden kvinderne ved at styrke deres indflydelse i lokalsamfundet. Gennem lokale landbrugsnetværk og klimapuljer kan kvinderne selv være med til at udvikle løsninger, der fungerer for dem. Mange kvinder og piger i Laos har meget begrænsede muligheder for at påvirke deres egen og familiens situation, så ved at få hjælp til at gøre deres stemme hørt, vil kvinderne og børnene kunne kæmpe for, at deres behov i højere grad bliver tilgodeset i de lokale løsninger og beslutninger.
Alt dette betyder at hele familien står stærkere næste gang, vejrkatastrofen rammer, og får mulighed for at skabe en vej ud af fattigdommen.
FAKTA
- Projektet når ud til 5.000 landsbyboere – heraf 1.800 kvinder og 1.400 børn (under 18 år). Gennem kvinderne understøtter vi et mere værdigt liv for nogle af de børn, som i dag lever med de største konsekvenser af klimaforandringerne.
- Phongsaly er Laos fattigste provins. I Mai og Samphan distrikterne ligger fattigdommen på henholdsvis 87% og 91%. Det er vel at mærke Laos egen national fattigdomsgrænse på blot 4.3 kroner/dagen.
- Phongsaly er samtidig den provins som har højest tilfælde af kronisk underernæring (54%), særligt blandt børn.
- Arbejdet foregår i 15 landsbyer fordelt over distrikterne Mai og Samphan i Phongsaly provinsen.
- Projektet vil reducere kronisk underernæring blandt børn med mindst 20%.