Klimasmarte køkkenhaver spirer i ørkenen

Hvordan dyrker man mad, når man hverken ejer jord eller har regelmæssig adgang til vand? Det er et af de grundlæggende problemer, som store dele af befolkningen i Niger, Mali og Burkina Faso kæmper med. Det gælder særligt de såkaldte pastoralister, Sahel-områdets nomadefolk. Traditionelt lever de som hyrder med flokke af geder, kvæg og andre husdyr som deres vigtigste livsgrundlag.

”Nomadernes største udfordring er, at de flytter sig,” forklarer Anne Højmark, Senior Programme Manager i CARE. ”De ejer ikke jord, men opholder sig i et område i en periode på måske et år eller to, hvorefter de tager videre til et nyt sted. Det gør det svært at dyrke afgrøder for at få nok mad på bordet.”

Klimaforandringer og stor befolkningsvækst i området har i de seneste år påvirket livsvilkårene så meget, at både nomaderne og den øvrige befolkning ofte må kæmpe for ikke at sulte. Vandhullerne på de gamle nomaderuter tørrer ud, regnen kommer ikke som den plejer, og både fastboende bønder og nomader kæmper i stigende grad om de samme græsgange, der bliver mere og mere udpint.

Optimale betingelser for planterne

Derfor har CARE i de sidste par år samarbejdet med nomadiske lokalsamfund i Niger, Mali og Burkina Faso om et projekt, der skal afhjælpe problemerne med en overraskende simpel løsning: Køkkenhaver. Eller, som Anne Højmark udtrykker det: ”Planter i en avanceret spand.”

Helt konkret kan køkkenhaverne bestå af en vifte af forskellige materialer – fra store vanddunke, der er skåret op på langs og fyldt med jord, til små højbede af simple mursten omkring en sort plastiksæk med jord, tilsat et rør til vanding. Fælles for dem er, at de befinder sig oven på jorden og at de har en bund, der holder på det sparsomme vand, så det ikke bare forsvinder ned i den tørre ørkenjord.

”Haverne er nemme at rive ned og bygge op igen, når nomaderne tager videre til et nyt sted – der går et par uger, så har de nye grøntsager. Plastiksækkene kan de tage med og genbruge. Man behøver hverken at eje eller bearbejde jord. Og man sikrer optimale betingelser for planterne, selv når der ikke falder regelmæssig regn,” fortæller Anne Højmark.

Køkkenhaverne i Afrika er nemme og billige

Løsningen lyder måske næsten for simpel til at kunne skabe den store forandring. Men netop fordi den er så simpel, virker den så godt, forklarer Anne Højmark: ”Haverne er et eksempel på det, man i fagsprog kalder low tech innovation. Det er løsninger, der angriber problemet på en ny måde, men som samtidigt er helt enkle og lavpraktiske. Nogle gange viser disse løsninger sig at være de mest effektive. Både fordi de er billige og nemme at producere, og derfor hurtigt kan bredes ud til mange mennesker. Men også fordi de typisk er nemme at bruge, så der er gode chancer for, at folk faktisk tager dem til sig.”

Dét er netop, hvad der er sket med køkkenhaverne i Sahel. Målet var, at få bygget haver til omkring 700 familier. Men lokalsamfundene har taget ideen til sig i en sådan grad, at der allerede er bygget 887 haver i området – knap 25 procent flere end planlagt.

En ny madkultur i Sahel-området

Hadma Amadou er en af de lokale kvinder, der har prøvet haverne og er blevet overbevist. ”Til at starte med var vi ikke vandt til at spise den slags mad (grøntsager, red.), men siden har vi lært at dyrke og spise disse afgrøder. Lige for tiden har jeg både moringa-blade, tørret kål og salat, og min familie er virkelig blomstret op. Vores naboer får endda spist takket være min have,” fortæller hun begejstret.

Ifølge Anne Højmark er Hadma Amadous fortælling ikke usædvanlig: ”En af de største udfordringer for folk har faktisk været at vænne sig til at spise flere slags grøntsager. Det er slet ikke almindeligt i regionen. På den måde hjælper projektet også med at sikre en mere varieret og næringsrig kost.”

Ud over selve materialerne og frø til at starte haverne op, modtager familierne også træning i hvordan man bygger haverne, hvordan man dyrker grøntsagerne, og hvordan man får mest muligt ud af det vand, der er tilgængeligt. 

Dermed kan projektet på sigt blive helt selvkørende. ”Hvis familierne selv får lagt såsæd til side, og gemmer lidt af deres nye indtjening til små, løbende investeringer som lidt gødning eller en ny plastiksæk en gang imellem, så kan de blive selvforsynende med grøntsager uden brug for mere input udefra,” siger Anne Højmark.

Friske grøntsager i flygtningelejre og slumområder

Erfaringerne med køkkenhaveprojektet har været så gode, at løsningen nu skal bredes ud til et endnu større område – og til endnu flere befolkningsgrupper, lyder det fra Anne Højmark: ”Denne type køkkenhaver passer i princippet til alle situationer, hvor folk har begrænset med jord og vand. For eksempel har vi gjort nogle forsøg, der viser, at den fungerer rigtig godt i flygtningelejre. Det samme gælder mennesker, der lever i udkanten af de større byer, hvor der ofte er slumområder og stor fattigdom.”

Derfor går projektet nu ind i en ny fase, hvor målet er, at endnu flere typer familier får glæde af at kunne dyrke deres egne, friske grøntsager – uanset, hvor de er.