CARE uddeler nødrationer
footer-image.png

Slatten salat, kedelige skorper eller små, lysegrønne mugpletter ender ofte i skraldespanden i danske køkkener. Ser vi til gengæld på fattige lande i Asien og Afrika, skal maden nok blive spist, når først den kommer ud til forbrugerne. Her er problemet i stedet, at masser af råvarer går tabt, inden det overhovedet bliver til mad.

”Problemet er forældede landbrugsmetoder og dårlig infrastruktur. Hele marker står og rådner op, inden man når at høste, og når det lykkes at få høsten i hus, er der stor risiko for, at maden går til under oplagring eller transport,” forklarer Selina Juul, stifter af organisationen Stop Spild Af Mad.

En tredjedel af hele verdens fødevarer bliver aldrig spist, fortæller Selina Juul. Problemerne er cirka lige store i både de rige lande, hvor problemet er madspild, og i verdens fattigere lande, der kæmper med fødevaretab, viser FN-tal.

Umuligt at få mad nok uden at reducere tab

Det er en central del af CARE Danmarks arbejde at reducere tabet af fødevarer fra produktionen i de små landbrug i Afrika og Asien. Netop indsatsen mod fødevaretab er vigtig, fortæller Andreas De Neergaard, der er professor i plante- og jordvidenskab på Københavns Universitet. Både fordi det er økonomisk ødelæggende for den enkelte bonde, der mister en vigtig indtægt, men også set i et større perspektiv: For at sikre mad nok til jordens voksende befolkning.

Madspild i verdenen
I Afrika og Asien ser man ikke de samme problemer med madspild, som vi gør herhjemme. Der er derimod store problemer med fødevaretab. © CARE Danmark

”Det giver ikke mening, at så mange fødevarer går tabt. Den globale landbrugsproduktionen skal stige med 50-60 pct. frem mod 2050, hvor verdens befolkning ifølge FN runder 10 milliarder. Den udfordring klarer vi kun, hvis det lykkes at mindske tabet af fødevarer,” siger Andreas de Neergaard.

Han er dog ret optimistisk i forhold at reducere tabet af fødevarer i mange udviklingslande betydeligt:

”Vi vil rigtigt gerne undgå spild, fordi det er en direkte barriere for, at de små bønder bevæger sig over i en mere kommerciel produktion, hvor de ikke bare producerer til eget forbrug. Der er ikke behov for noget højteknologisk. Det er egentlig ret små ting, der skal til. Men det piner mig, når man ser al den mad gå tabt, fordi man ikke har styr på opbevaring eller ordentlig transport,” siger Andreas de Neergaard.

Quote
”Der er ikke behov for noget højteknologisk. Det er egentlig ret små ting, der skal til.”

Stor effekt af langsigtet indsats

CARE arbejder for, at småbønder i udviklingslandene kan undgå fødevaretab. Blandt andet gennem tørkeresistente afgrøder, vandingsanlæg og mulighed for at investere i ordentlig opbevaring af fødevarerne. Det skaffer mad på bordet hos fattige familier i både Afrika og Asien, fortæller Lisbeth Møller, programchef i CARE Danmark:

“Vi kan se, at det virker. Nye afgrøder og nye måder at dyrke på betyder mere mad til den enkelte familie. Det giver også bedre varer, som de kan sælge på markedet og dermed tjene lidt ekstra penge. Sådan giver vi dem bedre muligheder for at arbejde sig ud af fattigdom.”

Om den del af verdens madspil, der foregår i vores egen, rige del af verden, siger Lisbeth Møller:

”Her må vi altså bare tage os sammen. Og heldigvis er der ildsjæle som Selina Juul, der prøver at råbe danskerne op.”