Verdens fattigste står sidst i vaccinekøen

For præcist et år siden fulgte Danmark med foran skærmene, da Mette Frederiksen trådte ind i Spejlsalen til pressemøde den 11. marts 2020; en dato, der skulle gå over i historien som dagen, landet lukkede ned. At stå sammen hver for sig blev mottoet for det samfundssind, som danskerne har måttet udvise i året, der er gået siden, for at forhindre coronasmitten i at løbe løbsk og overvælde det danske sundhedsvæsen.

Nu er verden gået ind i en ny fase i kampen mod pandemien: Vaccinekapløbet. Og selvom mange danskere unægteligt er trætte efter et år med restriktioner, hjemmeskole og nedlukninger, så er der brug for, at vi fortsat finder solidariteten frem. Og denne gang må vi brede den ud over Danmarks grænser, mener Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør i CARE Danmark.

Rige lande har købt over halvdelen af vaccinerne

Der er nemlig ikke meget global solidaritet over fordelingen af de første mange millioner af vacciner, der produceres, som det ser ud nu. Ifølge gruppen People’s Vaccine Alliance har rige lande, som står for kun 14 procent af verdens befolkning, hamstret over halvdelen af de vacciner, der er frigivet. Danmark, som har en befolkning på knap seks millioner, har eksempelvis købt 16 millioner doser.

Imens må verdens fattigste i store dele af Afrika, Latinamerika og Asien i værste fald vente helt til 2023 eller 2024, før de kan se frem til bred adgang til vacciner. Det vurderer Duke University i en prognose. Grunden er, at udviklingslandene ikke har penge nok til at være med i konkurrencen om vaccinerne på verdensmarkedet.

Og dét er et alvorligt problem, ikke bare for de mennesker, der står sidst i vaccinekøen, men for hele verden, lyder det fra Rasmus Stuhr Jakobsen: ”Hvis verdens fattigste lande kommer bagerst i eller helt ryger ud af køen, står ikke blot de enkelte landes fremtid og skæbne på spil – det vil ramme globalt.”

Kan forlænge pandemien

Først og fremmest vil det være en humanitær katastrofe for sårbare lande, der ikke får adgang til vaccinen, hvis der opstår store smitteudbrud, understreger han: ”Millioner af mennesker vil blive syge, mange miste livet. Sundhedsvæsener, der i forvejen er skrøbelige, vil for alvor blive tvunget i knæ. Arbejdspladser og indtægtskilder vil forsvinde i lande, hvor dét betyder mere sult og ekstrem fattigdom.”

Men store befolkningsgrupper uden vacciner vil også betyde, at virus fortsat vil kunne cirkulere og mutere, sådan som vi har set det med adskillige nye varianter af coronavirus allerede. Mutationer behøver ikke som udgangspunkt være et problem, men kan blive det.

”Vi har allerede oplevet, hvordan mere smitsomme varianter som den såkaldte britiske har gjort det vanskeligere at inddæmme smitten. I værste fald, fortæller sundhedseksperterne os, kan det tænkes, at der opstår varianter, som vil mindske effekten af de vacciner, vi har på nuværende tidspunkt,” forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen.

”Som vi har set, er det enormt svært at forhindre mutationer i at sprede sig på tværs af landegrænser. Med andre ord, så ville det forlænge kampen mod corona for alle,” siger han og fortsætter: ”Pandemien viser os i dén grad, at det ikke nytter bare at lukke sig om sig selv. Vi må stå sammen og løse det her i fællesskab.”

Derfor er der på verdensplan sat flere initiativer i værk for at komme vaccineuligheden til livs, herunder det internationale vaccinesamarbejde COVAX, hvor 190 lande er gået sammen om at få vaccinen ud til flere lav- og mellemindkomstlande allerede i 2021. Men initiativet er underfinansieret, og det vil heller ikke i sig selv få indsatsen i mål, lyder det fra flere eksperter. ”COVAX vil kunne lægge en bund, men som det ser ud nu, vil det desværre ikke være nok, hvis vi skal op i nærheden af noget, der kan minde om flokimmunitet i udviklingsverdenen,” vurderer Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, overfor Zetland.

CARE vil vaccinere 100 millioner

Rasmus Stuhr Jakobsen er enig i, at der skal mere til. Derfor har også CARE Danmark meldt sig under fanerne i den globale vaccineindsats, fortæller han. Sammen med fondens hovedorganisation CARE International, som er en af verdens største internationale humanitære organisationer, arbejder CARE Danmark på at sikre flere vacciner til verdens fattigste og mest udsatte mennesker. Målet er at vaccinere 100 millioner mennesker over de næste to år.

Ambitiøst, men også nødvendigt og realistisk, mener Rasmus Stuhr Jakobsen, som håber, at flere vil bakke op om initiativet, også ud over NGO-sektoren.

”Netop nu står vi i en unik global situation, der kræver en indsats fra os alle. Det er en all hands on deck situation, og ikke en opgave, regeringer og NGO’er kan klare alene. Derfor håber vi, at også danskere, danske virksomheder og fonde vil melde sig under fanerne og sammen med os bidrage til, at vaccinen, som er løsningen på den omfattende globale krise, også når ud til verdens svageste og mest sårbare grupper i verdens fattigste lande.”