Tre vigtigste forslag til at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra landbruget

A – Socialdemokratiet

Socialdemokratiet mener, at alle sektorer skal bidrage til klimaindsatsen. Det gælder også landbruget. Derfor vil Socialdemokratiet tage initiativ til en ny landbrugsklimaindsats, der bl.a. vil bygge på følgende initiativer:
1. Et klimamål for landbruget. Landbruget er ikke omfattet af et klimamål i dag. Det ønsker Socialdemokratiet at ændre på, så vi i samarbejde med landbruget kan nedbringelse klimabelastningen både med kendte og nye metoder.
2. En ny jordfordeling. Vi skal tage eksempelvis lavbundsjorder ud af drift, så vi binder mere CO2 og omfordele jord til gavn for både landmænd, natur og klima.
3. Forskning i bl.a. reduktion af metan fra husdyrbrug og lattergas fra planteproduktion.

B – Radikale Venstre

Udtagning af 1/3 af Danmarks landbrugsjord: Dårlig landbrugsjord, der oversvømmes det ene år og rammes af tørke det næste, skal gøre til god natur og skov, som optager CO2.
Forskning. Danmark skal fortsat producere masser af fødevarer, men effektiviteten skal øges når vi har udtaget 1/3 af jorden. Det kan kun lykkes gennem en massiv forskningsindsats.
Jordreform. Mange landmænds jord ligger så spredt, at de bruger masser af brændstof på at køre rundt. Vi vil lave en jordreform, hvos sårbare jorde udtages og landmænd får mere god jord, der ligger tæt på gården.

C – Det Konservative Folkeparti

Vi skal kigge på udtagning af lavbundsjorder, hvor der er rigtig gode muligheder for at udtage kulstofrige jorder, som ikke giver landmanden høj profit.

Med tørkepakken afsatte vi 150 millioner kroner til multifunktionel jordfordeling. Potentialet er meget stort, så vi skal fortsætte ad den vej.

Vi skal øge forskningen. Med Klima- og luftudspillet har vi foreslået at afsætte 90 millioner kroner til forskning i præcisionslandbrug. Vi ønsker at øge bevillingerne til forskningen, så Danmark på sigt bruger 1,25 procent af BNP på forskning.

D – Nye Borgerlige

CO2-reduktion skal foregå på kommercielle vilkår, CO2 reduktionsmål må ikke være skadende for dansk konkurrenceevne, og problemet skal løses gennem udvikling af ny teknologi, ikke ved at sætte væksten i stå.*

E- Klaus Riskær Pedersen

Vi vil etablere en Grøn Fond som skal gældsomlægge for 350 mia. Denne pakke skal give landbruget råderum til at vi sammen kan bringe landbruget frem til at være afgørende i kampen for miljøet.
Landbruget vil gerne, men Staten har selv formået f.eks. at ødelægge deres deltagelse i at sætte solceller op.

F – SF, Socialistisk Folkeparti

SF ønsker at tage størstedelen af de særlig kulstofsholdige (organogene jorde) og andre lavtbundsjorde ud af drift; stille krav om bioforgasning (eller anden efterhandling) af staldgylle; og indføre en CO2-afgift på landbrugets maskiner. Vores samlede forslag findes på klima-landbrugsudspil og vil give en reduktion på mindst 4,5 tons CO2-eq i 2030. Hertil kommer andre virkemidler fx krav om præcisionslandbrug med positiv, men ukendt, virkning.

Danmark skal overholde sine internationale forpligtigelser i 2030, hvilket vil sige 39% reduktion uden for kvotesektoren, herunder landbruget. Danmark skal desuden arbejde for at skærpe EU’s samlede målsætning for 2030. Drømmescenariet ville være en ensartet fælleseuropæisk skat på klimagasser på tværs af alle sektorer og en teknologineutral tilgang. Forskning i klimavenlige løsninger og væsentligt og målet er fortsat udvikling af et klimavenligt dansk landbrug i verdensklasse med ny teknologi i staldene. Jordfordeling og udtagning af lavbundsjorder mod kompensation er også på sigt nødvendigt.

K – Kristendemokraterne

KD anerkender at dansk landbrug er verdens mest miljøvenlige, og nedbringelser af udslip skal derfor foregå gennem EU via ensartede regler. Det giver ikke mening at begrænse verdens mest miljøvenlige landbrug for at man f.eks. i Østeuropa kan forurene noget mere.

Gennem nye teknologier skal vi fortsat være i front, men miljøreglerne skal aftales i fællesskab gennem EU.

O – Dansk Folkeparti

Partiet mener, at der ingen tvivl er om, at landbrugsområdet spiller en rolle for klimaet, og landbruget skal hjælpes således at det kan blive CO2-neutralt. Partiet vil dog være forsigtige med at lave politikker på området, da der er grænser for, hvor meget Danmark kan gøre, hvis efterspørgslen på kød stiger. Det er vigtigt at landbruget kan udnytte muligheden for at efterkomme en øget efterspørgsel på kød.*

P – Stram Kurs

Partiet har ingen konkret politik på området.*

V – Venstre, Danmarks Liberale Parti

Vi fremmer udvikling og forskning i klimavenlige landbrugsløsninger, så vi kan sikre effektiv, grøn omstilling i landbruget uden at tvinge de danske landmænd til udlandet, hvor det er tilladt at forurene mere. Regeringen har bl.a. åbnet en pulje på 90 mio. kr. til forskning i grønne løsninger i landbruget. Desuden satser vi stort på præcisionslandbrug, så vi opnår højere udbytte af jorden til en lavere klimabelastning. Vi afsætter 160 mio. kr. til ammoniakreducerende initiativer, 150 mio. kr. til en jordfordelingsfond, åbner en tilskudsordning til klimavenlige svinestalde og meget, meget mere.

Ø – Enhedslisten, De Rød-Grønne

Danmark er et af verdens mest landbrugsintensive lande. Det holder ikke. Vores landbrug skal omstilles til et bæredygtigt landbrug, der med tiden optager mere CO2 end det udleder. Derfor vil Enhedslisten bl.a. udtage og omlægge over 500.000 ha. – eller 1,5 gange Fyns størrelse – til natur, skov, klimavenligt landbrug og energiafgrøder. Samtidig skal der indføres en CO2-afgift i landbruget, som føres tilbage til landmændene til klimaomstilling. Enhedslistens samlede tiltag på landbrugsområdet kan du læse her og de giver en samlet CO2-reduktion i 2030 på 4,6 millioner tons.

Å – Alternativet

Alene udledningen fra kvæg og svin står for en femtedel af Danmarks samlede klimabelastning. Derfor skal vi 1) gøre noget aktivt for at nedbringe produktion og forbrug af animalske fødevarer. Kloden kan simpelthen ikke bære, hvis den animalske produktion stiger. Landbruget skal med i klimakampen og vi skal have klimamål der bl.a. indebærer at 2) vi reducerer klimabelastningen med 66 pct. i 2035. Det kræver bl.a. 3) at fødevarernes klimabelastning indgår i prisen, at landbrugsstøtten omlægges fra enkeltbetaling til klimatiltag, at vi udtager lavbundsjorde og får individuelle klimaregnskaber. 

* Svarene er indhentet af CARE via offentligt tilgængelige kilder