Tre vigtigste forslag til at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra energiforsyning/forbrug
A – Socialdemokratiet
Socialdemokratiet vil sikre 100 pct. grøn strøm i 2030 ved bl.a. at:
1. Opføre i alt fem havvindmølleparker inden 2030. Fordi vi er mere ambitiøse, end det vi kunne blive enige med regeringen om, og vil gøre Danmark til verdens førende havvindnation.
2. Stille energibesparelseskrav til alle offentlige bygninger. Frem til 2020 har kun de statslige bygninger været underlagt energisparekrav, men der skal også stilles krav i kommunale og regionale bygninger.
3. Indføre et energieffektiviseringsmål i Danmark, der går videre end de EU-krav vi er underlagt.
B – Radikale Venstre
3 ekstra havvindmølleparker inden 2030 på minimum 3.000 MW i alt (udover de 3 parker allerede aftalt i energiforliget). Det giver en CO2-reduktion på 1,5 mio. ton når den grønne el bliver til metan gennem metanisering og elektrolyse, der erstatter naturgas.
1 mio. grønne biler i 2030. De store mængder ny grøn energi skal bruges i bilerne. Det giver 2 – 3 mio. ton CO2-reduktion.
Nye og gamle huse skal bruge mindre energi. Vores huse skal bruge 45% mindre energi i 2050. I 2030 skal nybyggede huses klimapåvirkning halveres, bl.a. ved at bygge mere i træ.
C – Det Konservative Folkeparti
Vi har sikret, at Danmark har fået tre havvindmølleparker. Det var en prioritet før energiforhandlingerne og lykkedes.
Vi har et mål om at 55 procent af vores energiforbrug i 2030 skal dækkes af vedvarende energi i 2030.
Vi vil prioritere den grønne forskning, og arbejder på sigt for at forskningen skal udgøre 1,25 procent af BNP.
D – Nye Borgerlige
Problemet skal løses gennem udvikling af ny teknologi, ikke ved at sætte væksten i stå. Offentlig støtte til alternative energiformer skal udfases. Nye vindmøller skal bygges på rent kommercielle vilkår.*
E- Klaus Riskær Pedersen
Vi skal gå fra politiske mål til energiledelse.Hvis jeg fårindflydelse tager Staten ansvar og står på mål for befolkningen hvert år.
Alle eksisterende teknologier og viden skal bringes i spil lige efter valget, så vi høster lavest hængende frugter for 25-30
Industriens model for Energiledelse skal bruges overalt.
F – SF, Socialistisk Folkeparti
Fossile brændstoffer skal udfases hurtigt – kul inden 2025, fossil olie udenfor transportsektoren inden 2030 og i transportsektoren senest i 2040. Naturgas senest 2035. Industriproduktion skal hvor muligt omlægges til el og ellers til gas – naturgas indtil Danmarks gasforbrug senest i 2035 skal dækkes af biogas eller andre grønne gasser.
Denne udfasning kræver, at staten sikrer udbygning med meget mere VE – vind, sol, biogas, varmepumper, geotermi mv.
En energisparefond på 20 mia. kr. skal yde billige lån til energirenovering.
Samlet set opnås en reduktion på mindst 16 mio. tons CO2 i 2030.
I – Liberal Alliance
Fastholdelse og forbedring af EU’s kvotesystem. Det er vigtigt, at den grønne omstilling er markedsdrevet, hvis vi skal i mål. Det kræver mindre politisk detailstyring, mere fri forskning i energiteknologier og ikke mindst teknologineutralitet i valget af energikilder.
K – Kristendemokraterne
Udnyt vindmøllernes overskudsstrøm lokalt på de blæsende dage frem for at forsøge at forære strømmen til udlandet. Der skal produceres brint, metanol osv. som kan bruge i fremtidens biler. Billig strøm til private på blæsende dage.
Afgifter på flyrejser, krydstogter og færge med mere, men med specialafgifter for dem der bor på bl.a. Bornholm.
Opstil kraft-varmeværker drevet af thorium omkring 2030. Kun de kommuner der er positive overfor at have værkerne liggende få tilbuddet op en opstilling.
O – Dansk Folkeparti
Partiet vil fortsætte implementering af vedvarende energi i Danmark, sådan som det er sket igennem de seneste årtier. Vindmøller og solceller er blevet så billige i drift, at der snart ikke længere er nogen grund til at støtte dem økonomisk. Partiet mener også, at klimapolitikken i højere grad skal handle om energibesparelser.*
P – Stram Kurs
Partiet har ingen konkret politik på området.*
V – Venstre, Danmarks Liberale Parti
Regeringens energiaftale og klimaudspil indeholder rigtig mange forslag, der er enorme skridt i retningen af at mindske udledninger fra klimabelastende områder såsom transport og energisektoren. Vi udbygger med vedvarende energi for 4,2 mia. kr., gør bilparken grøn og afsætter forskningsmidler til bl.a. at arbejde for netto-nuludledning i 2050. Energiaftalen alene vil mindske udledningerne med hvad der svarer til al vejtransport i Danmark på et år.
Ø – Enhedslisten, De Rød-Grønne
Energiområdets CO2-udledninger skal næsten være i nul i 2030, hvis vi skal nå vores klimamål. Det er svært, men muligt. Enhedslistens tiltag på energiområdet kan findes her, og vil reducere udledningerne med 12,3 millioner tons CO2. Blandt de vigtigste tiltag er to ekstra havmølleparker inden 2030. Derudover skal vi sætte en stopper for de gratis CO2-kvoter til virksomhederne, så de får en grund til at nedbringe drivhusgasudledningerne. På varmeområdet skal geotermien og varmepumperne støttes og de private hjem skal have støtte til at skifte olie- og gasfyr ud med mere klimavenlige løsninger.
Å – Alternativet
Vi skal ikke give nye tilladelser til at lede efter fossile brændsler, men derimod 1) lave en afviklingsplan for olie og gas i Nordsøen. Vi skal samtidig 2) udbygge med 10 GW vedvarende energi i løbet af de næste ti år. Vi skal 3) implementere forureneren-betaler princippet med CO2-afgifter (først nationalt mens vi arbejder for samme i EU og globalt) og desuden reducere energiforbruget betydeligt. Bl.a. ved at genindføre PSO-ordningen i justeret form. Effekten er mere end 100 pct. reduktion af drivhusgasser senest i 2040.
* Svarene er indhentet af CARE via offentligt tilgængelige kilder