Skal klimahensyn integreres i alle relevante politikker?

A – Socialdemokratiet

Ja, Danmark skal have en ny og styrket klimalov. Socialdemokratiet ønsker at fremrykke Danmarks langsigtede klimamål, så vi allerede i 2045 gør Danmark fri af fossile brændsler. For at nå det mål skal vi bruge nye og bedre værktøjer til at drive klimapolitikken. Eksempelvis bindende klimamål og CO-budgetter, samt muligheden for at inddrage klimahensyn i langt flere politiske beslutninger.

B – Radikale Venstre

Ja!

C – Det Konservative Folkeparti

Ja, det er helt naturligt, at vi tilrettelægger kursen hen imod de langsigtede mål. Vi har foreslået grønne trepartsforhandlinger, at regeringen, et styrket klimaråd og erhvervslivet sammen skal planlægge Danmarks sti mod de langsigtede mål. Vi ønsker femårige carbonbudgetter, så alle ved, hvor meget de skal bidrage med frem mod 2050.

D – Nye Borgerlige

Partiet mener, at CO2-reduktion skal foregå på kommercielle vilkår.*

E- Klaus Riskær Pedersen

Ja, men med intervaller på 1-2 år.
Hvis vi har 12-15 år tilbage i kampen, kan det ikke hjælpe at vi venter 5 år med at følge op.

F – SF, Socialistisk Folkeparti

Ja – dog ønsker SF bindende mål for hvert år forestået på den måde, at hvis målet overskrides eller forventes overskredet, skal der i årets finanslov vedtages nye initiativer, der i løbet af få år bringer os tilbage på sporet. Klimarådet skal udarbejde anbefalinger om mål på basis af Parisaftalen og beregninger af virkemidler, hvilket kræver en betydelig styrkelse af rådets bemanding.

I – Liberal Alliance

Danmark skal først og fremmest overholde sine internationale forpligtigelser. Det er væsentligt for omkostningseffektiviteten af den grønne omstilling, at der er mest muligt politisk frihed og fleksibilitet til at handle ifht. markeds- og teknologiudviklingen. Derfor skal vi ikke ud over de internationale forpligtigelser fastsætte bindende Nationale delmål.

K – Kristendemokraterne

Det er EU; og ikke bare Danmark der skal have en klimalov. KD er derfor langt mere interesseret i ensartede CO2 beregninger gennem hele EU. Det skal ikke være muligt at føre miljøpolitik på regneark. Vores brug af udenlandsk træflis, fly, krydstogter med mere skal med i regnestykket. Vi skal ikke handle med ”retten til at forurene”.

O – Dansk Folkeparti

Partiet bakker op om en klimalov. Partiet mener dog, at man skal passe på med at lave for rigide krav til Danmark, fordi vi risikerer at skulle tage nogle meget dyre beslutninger for at nå i mål på et bestemt tal på et bestemt tidspunkt, så der vil partiet hellere have en større fleksibilitet.*

P – Stram Kurs

Partiet har ingen konkret politik på området.*

V – Venstre, Danmarks Liberale Parti

Ja Danmark skal have en klimalov, og i regeringen mener vi, Danmark har brug for en ny klimalov, der for alvor følger op på Parisaftalen og vores andre globale klimaforpligtelser. Derfor vil regeringen fremsætte et forslag til en ny klimalov, der bl.a. tager udgangspunkt i det netop behandlede borgerforslag om en klimalov.

Ø – Enhedslisten, De Rød-Grønne

Ja. Den nuværende klimalov er alt for svag. Derfor støttede Enhedslisten også fuldt ud borgerforslaget om en styrket dansk klimalov. Den nuværende regering har undladt at fastsætte et nationalt reduktionsmål og vil kun leve op til det absolut minimale som EU kræver. Der er brug for bindende, ambitiøse målsætninger og derfor er en stærk klimalov en hjørnesten for Enhedslisten til valget.

Å – Alternativet

JA! Det haster med en klimalov, der kan sætte rammen om hurtig, radikal og omfattende handling. Som omsætter fine ord og intentioner til konkret klimaansvar. Klima skal ikke blot integreres i alle relevante politikker men være præmissen for alt. Derfor skal et nyt grønt superministerium overtage finansministeriets rolle som rammesættende for regeringens arbejde. I dag har vi ét uansvarligt 2050-mål, som ikke engang står mål med videnskaben. Det eneste rigtige er 5-årige bindende CO2-budgetter.

* Svarene er indhentet af CARE via offentligt tilgængelige kilder