Hvor mange penge skal Danmark bruge om året på at understøtte grøn energi og klimatilpasning i ulandene?
A – Socialdemokratiet
Socialdemokratiet vil oprette en fremtidsfond på 20 mia. kr., som skal medvirke til at finde løsninger på de udfordringer, som klimakrisen og den voksende verdensbefolkning skaber. Derudover har Socialdemokratiet ikke et selvstændigt mål for, hvor stor en andel af ulandsbistanden, der skal gå til klimatilpasning i ulandene, men det siger sig selv, at vi skal leve op til vores internationale løfter.
B – Radikale Venstre
Der er et kæmpe overlap mellem grøn bistand og fattigdomsbekæmpende bistand. Den samlede bistand skal op og gerne bruges på initiativer, der fremmer både grøn energi og bekæmper fattigdom.
Grøn energi kommer til at gå sin sejrsgang over hele kloden, simpelthen fordi det er billigere. Det vigtigste vi kan gøre er at få en meningsfuld pris på CO2.
C – Det Konservative Folkeparti
Vi ønsker en udviklingsbistand på 0,8 procent af BNI. Det er naturligt at en stigende del af den går til at understøtte grøn energi og klimatilpasninger. Regeringen hævede klimapuljen til 540 millioner kroner på finansloven 2019. Det er det højeste niveau nogensinde.
D – Nye Borgerlige
Partiet har ingen konkret politik på området.*
E – Klaus Riskær Pedersen
Den Danske stat skal styrke indsatsen fra bl.a. IFU hvor man investerer i eksportprojekter med fokus på miljøforbedringer. Politikerne skal dog løsne kontrollen med IFU så de ikke kun engagerer sig i store kapitaltunge projekter.
Vi vil ikke tillade at Staten står i vejen for engagement og stort eksport potentiale.
F – SF, Socialistisk Folkeparti
Klimabistanden skal ikke tages fra den fattigdomsorienterede bistand. SF ønsker gradvis at opbygge klimabistanden – i første omgang med 1 mia. kr. Desuden skal Danmark yde billige lån til fx vindmølleparker i ulande – foreløbig med en ramme på 10 mia. kr.
I – Liberal Alliance
Danmark skal leve op til FNs retningslinje om 0,7% BNI ulandsbistand, hvordan midlerne fordeles skal være op til den til enhver tid eksisterende aftalekreds.
K – Kristendemokraterne
KD ønsker ulandsbistanden sat op til 1% af BNI. Danmark er et rigt land, og vi kan ikke være andet bekendt. Midler skal bl.a. gå til ”hjælp til selvhjælp”, og til kamp mod ud bredning af ørkner osv.
O – Dansk Folkeparti
Partiet mener, at Danmarks eksisterende ulandsbistand kan kanaliseres over til at hjælpe folk som er ramt af klimaproblemer.*
P – Stram Kurs
Partiet har ingen konkret politik på området.*
V – Venstre, Danmarks Liberale Parti
Fra dansk side skal vi presse på for at højne ambitionsniveauet globalt. Vi har netop afsat 540 mio. kr. til Klimapuljen – det største beløb nogensinde. Totalt løb den danske klimafinansiering i 2017 op på 4,6 mia. kr. Det er et meget væsentligt bidrag, der går til f.eks. vindmølleprojekter i Etiopien og andre bilaterale samarbejder, privat klimafinansiering og projekter gennem udviklingsbanker.
Ø – Enhedslisten, De Rød-Grønne
Ligesom klimabelastningen er skævt fordelt mellem rige og fattige i Danmark, er belastningen også enormt skævt fordelt på verdensplan. Den danske støtte til klimatilpasning i de fattigste og sent industrialiserede lande skal hæves, så den bliver over fem milliarder kr. om året, hvilket er mere end en tidobling i forhold til i dag. Læs mere om finansieringen her.
Å – Alternativet
Vi skal i næste regeringsperiode give yderligere 10 mia. kr. i klimabistand. Det er helt afgørende, at dette er nye penge. Udover det vil vi fordoble udviklingsbistanden. Selvfølgelig skal klima og fattigdom samtænkes, men det er en hån mod dem, der i dag rammes af klimaforandringerne, at bruge de samme penge to gange. Derudover skal vi sikre en fair balance mellem reduktionsindsats & tilpasning.
* Svarene er indhentet af CARE via offentligt tilgængelige kilder
