Hvordan vil partiet finansiere klimaindsatsen?

A – Socialdemokratiet

På den lange bane Socialdemokratiets klimaindsats finansieret inden for det grønne råderum, som udgøres af den ramme, som blev afsat med aftalen om PSO i efteråret 2016.På kortere sigt er klima- og energitiltagene dels finansieret med uudnyttede regeringsreserver, puljen til grøn transport fra energiforliget samt inden for Socialdemokratiets 2025-plan.

B – Radikale Venstre

Vi er i den fantastiske situation, at grøn energi nu er billigere end sort. De svære beslutninger kommer når vi snakker om landbrug og grønne biler. Vi vil bruge landbrugsstøtten til at gøre landbruget grønt og prisen på fossile biler skal op. På langt sigt skal transporten stadig bidrage til statskassen, men indtil da, må vi erkende, at det kommer til at koste nogle penge.

C – Det Konservative Folkeparti

Danmark har gennem stribevis af borgerlige reformer sikret et stort råderum i dansk økonomi. Det gælder blandt andet reformer af tilbagetrækningsalderen og kontanthjælpen, som vi har skulle have massiv kritik af. Men de betyder, at vi i 2030 har et råderum på 55 milliarder. Det giver os en styrkeposition i den grønne omstilling, hvis vi i Folketinget kan blive enige om at prioritere den.

D – Nye Borgerlige

Partiet mener, at CO2-reduktion skal foregå på kommercielle vilkår.*

E- Klaus Riskær Pedersen

2020-2024 – Vi fokuserer på at nedbringe energiforbruget med 25-30% alene ved Energiledelse.
Eksempel: Det offentlige skal alle projekter der har en tilbagebetalingstid på under 5 år implementeres. Det vil frigive enorme driftsmidler, til 2. fase af vores plan.
Finansieringen ligger i besparelserne, og de samme besparelser bidrager til Fase 2.
Vores Grønne Fond for landbruget skal gældsomlægges for 350 mia. hvilket er finansiering og ikke omkostninger.

2024-2028 – Bidraget fra fase 1, kombineres med tilsvarende investeringer skal bære fase 2 frem.
Vi vil etablere public-private projekter, som skal sikre del finansiering af nye tiltag og produktionsfaciliteter. Staten vil høste direkte indtægter i Fase 3.

Fra 2030 vil vi have
– fuld forståelse for de første 50% af omlægningen
– indblik hvordan eksporten bidrager
– stærke public-private teknologier klare
– indsigt i hvordan EU har taget opgaven til sig

Derefter giver det mening at vurdere planen for de sidste 50% – det er energiledelse frem for politiske mål.

F – SF, Socialistisk Folkeparti

Så længe produktionsprisen for elbiler er betydelig højere end fossilbiler er omstilling af transportsektoren langt dyreste del af klimaindsatsen. Afgiftsomlægningen beskrevet under punkt 5 med roadpricing som ”bagstopper” samt flyafgiften skal sikre, at staten ikke får et samlet tab af afgifter på transportområdet.

SF ønsker desuden at indføre en klimakonto, hvor alle danskere beskæftigelse i betaler et mindre bidrag efter betalingsevne. I alt 3 mia. kr. om året som prioriteres til klimaindsatser, herunder meget mere skov gennem oprettelse af en skovfond. Hvis der bliver brug for yderligere finansiering er det en bunden opgave at fremskaffe den.

I – Liberal Alliance

Klimaindsatsen skal fremover primært være drevet af skærpede internationale produktstandarder og regulering, teknologiudviklingen og markedskræfterne. Øvrig finansiering skal ske ved den normale prioritering på finansloven, som f.eks. støtten til udbygning med VE, hvor markedet generelt spiller en større og større rolle.

K – Kristendemokraterne

Nye teknologier som brintanlæg, thoriumværker bliver afgørende for miljøvenligheden i Danmark om 10-15 år. Mange af teknologierne åbner for nye danske industrieventyr, og det er derfor vigtigt at vi er med på front i både forskning og industri.
Vi skal stoppe med at bygge lange EL-kabler til udlandet, og selv fremstille syntetiske brændstoffer i nærheden af vindmølleparkerne. Små thoriumværker skal forsynes os med kontinuerlig varme og strøm 24/7. Idet det kan være meget dansk industri i omstillingerne behøver det ikke vat være så dyrt som mange frygter, men det kræver at vi bærer os klogt ad.
Affald skal produktudvikles gennem fuldautomatiske sorteringsanlæg, så det enten kan genanvendes eller gemmes og afbrændes på de vindstille dage.

O – Dansk Folkeparti

Partiet har ingen konkret politik på området.*

P – Stram Kurs

Partiet har ingen konkret politik på området.*

V – Venstre, Danmarks Liberale Parti

En ambitiøs klimaindsats kræver ambitiøs finansiering. Det er regeringen villig til at stille i modsætning til Socialdemokratiet, der ikke har afsat en eneste krone til klimaet på deres seneste to finanslovsforslag. Mange af initiativerne fra regeringens energiaftale og klimaplan er allerede vedtaget og del af finansloven. Det gælder f.eks. skærpede miljøzoner i de største danske byer, tiltag for at mindske drivhusgasser i landbruget, klimamærkningsordning til fødevarer og forskning i CO2-optag i jorde og skove. Generelt ønsker regeringen at finansiere den grønne omstilling via Finansloven og det finanspolitiske råderum på lige fod med andre vigtige, politiske emner og ikke ved at opkræve flere tariffer og afgifter. Ved at skrue op for den teknologineutrale konkurrence inden for udbygningen med grøn energi, frigives desuden væsentlige midler, som går til endnu mere grøn omstilling. Det gælder eksempelvis når den faste støtte til biomasse og biogas bortfalder.

Ø – Enhedslisten, De Rød-Grønne

Enhedslisten har som det første parti herhjemme lavet en detaljeret, socialt afbalanceret og fuldt finansieret klimaplan.
Overordnet er det vigtigt, at det ikke er de dele af befolkningen, der i forvejen har mindst, som skal betale for den grønne omstilling. Derfor fører vi alle nye afgifter tilbage til de lavestlønnede gennem en forøgelse af den grønne check og vi gør det billigere at bruge den kollektive trafik.
Det vil betyde, at det med Enhedslistens klimaplan bliver billigere at eje og køre en elbil, end det er at eje og køre en benzinbil i dag.
På den korte bane fremrykker Enhedslisten beskatningen af 1,12% pensionsformuen for at finansiere de store investeringen i elbiler frem mod 2025. De varige, årlige afgifter er samtidig fuldt finansierede fra 2020-2030 ved forskellige afgiftsomlæggelser og ved at lade landmænd og virksomheder betale for deres egen grønne omstilling. Den samlede finansiering af Enhedslistens klimaplan kan ses her.

Å – Alternativet

Ved at fremrykke pensionsbeskatningen vil vi i løbet af de næste fire år afsætte yderligere 80 mia. kr. til grøn omstilling af særligt energi, transport og landbrug. I vores regeringsprogram peger vi samlet set på nye investeringer i samfundet for 238 mia. kr. og finansiering for 244 mia. kr. Det er bl.a. for at investere massivt i en hurtig, radikal og omfattende grøn omstilling – ude og hjemme. Ud over en massiv investering foreslår vi også at gøre brug af en række skatte- og afgiftsbaserede virkemidler til at understøtte klimaindsatsen fx ved at genindføre NOx-afgift og PSO-afgiften, hæve afgifter på benzin og diesel, indføre kemikalieafgifter og klimaafgift på flyrejser, klimaafgift på rødt kød, miljøafgifter for lastbilkørsel, afgift på biobrændsel mv. Samtidig giver det indtægter, så Danmark kan give den klimabistand vi har lovet, fordoble udviklingsbistanden, gøre frugt og grønt og offentligt transport billigere og investere massivt i bl.a. grøn energiforskning.

* Svarene er indhentet af CARE via offentligt tilgængelige kilder