Leder af international afdeling - CARE

Leder af international afdeling

Lederen af CAREs internationale afdeling går på pension, og vi søger nu en afløser, som kan videreføre og videreudvikle vores internationale programarbejde og aktiviteter.

Hos os står klima øverst på dagsordenen, og vi er fast besluttede på at gå forrest i udviklingen af nye måder at skabe bæredygtige løsninger for dem, som er ramt af følgerne af klimaforandringerne. Vores ambitioner er tårnhøje, forhindringerne mange, men samtidig er vi helt overbeviste om, at nye typer løsninger er helt afgørende, hvis vi skal løse nogle af de mange problemer, som klimaforandringerne medfører.

Som leder af international afdeling får du en nøglerolle i at skabe de gode og inspirerende rammer og medvirke til den nytænkning, der skal til, for at vi kan lykkes. Så har du det rette mix af kompetencer, erfaringer og personlighed, er du måske vores nye kollega.

Om stillingen
Som del af CAREs ledergruppe er du medansvarlig for at udvikle og drive organisationen, og som leder af international afdeling skal du derfor gå forrest og tage ansvar for, at vi kan levere på vores nye strategi. Du har bl.a. ansvar for følgende:

  • At bidrage til visionen om at skabe et værdigt liv for verdens mest klimaudsatte
  • Den overordnede udvikling, tilgang, styring og monitorering af afdelingens opgaveportefølje og programaktiviteter, og at vores partnerskabsaftale og relationen med Danida og andre institutionelle donorer forvaltes med høj kvalitet og ikke mindst videreudvikles.
  • Innovationsprocesser som fungerer i CAREs rammer, og som sikrer nytænkning af vores programaktiviteter inkl. nye typer partnerskaber.
  • Budget og økonomistyring og opfølgning samt den overordnede tilrettelæggelse af afdelingens arbejde og ressourceallokering.
  • Med empati, mod og en sikker hånd lede afdelingens medarbejdere og sikre, at de trives og udvikler sig gennem din motiverende ledelsesstil
  • At få oversat strategien om klima, innovation, verdensmål og bæredygtighed  til prioriterede handlinger og programvirksomhed
  • Som del af ledergruppen at bidrage til CAREs kontinuerlige udvikling og relevans.
  • Medvirke til betjeningen af CAREs bestyrelse, repræsentantskab og i særlig grad programudvalg.

Faglige kvalifikationer

Vi vægt på bl.a. følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Min. 5 års ledelseserfaring og dokumenteret succes med personaleledelse fra en politisk styret organisation, fx. fra NGO-sektoren, gerne med en konføderationsstruktur
  • Erfaring med humanitær/udviklingsbistand og programledelse
  • Erfaring med Danida og andre institutionelle donorer omkring partnerskabsaftaler
  • Erfaring med partnerskaber og gerne multistakeholder-management.
  • Konkret erfaring med innovationsprocesser og med forandringsledelse. 

Personlige kompetencer

  • Strategisk stærk, godt overblik og kan overskue og gennemskue kompleksitet
  • Kan sætte tydelige rammer og retning, og træffe modige beslutninger, uden at tromle andre
  • Lægger vægt på inddragende processer som vejen til at nå i mål sammen med andre
  • Lydhør, afstemmer og bruger dette til at få følgeskab og opbakning til løsninger el. mål
  • Åben, tillidsfuld, lyttende og samarbejdende
  • Kvalitetsbevidst, men kan delegere
  • Troværdig og med høj integritet
  • Kommunikerer klart og i øjenhøjde

Vi tilbyder dig

  • En plads i en stærk ledelsesgruppe, hvor vi arbejder tæt og godt sammen om at nå vores mål.
  • En stilling, hvor du vil blive udfordret fagligt og har mulighed for at være med til at skabe helt nye måder at arbejde med udviklings- og programarbejde på og redefinere, hvad det vil sige at være en NGO.
  • At blive leder for en gruppe af dedikerede og dygtige medarbejdere, som både kan og vil selv – men som også gerne vil ledes.
  • Et spændende, udfordrende og udviklende job i en dynamisk og anerkendt international organisation, hvor målet om at give verdens fattigste muligheden for et bedre liv er centralt for alt, hvad vi laver.
  • En travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med 35 gode kolleger i et gammelt, renoveret pakhus tæt på Amagerbro Metrostation.

Læs mere om stillingen i den uddybende job- og kravprofil her

 

Yderligere oplysninger om stillingen og rekrutteringsprocessen kan fås i fortrolighed hos konsulent hos Mercuri Urval, Henriette von Essen-Leise på tlf. 2943 5048. Fra CARE kan Generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen kontaktes på tlf. 2726 8240.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2019 eller snarest muligt herefter.

 

Der afholdes samtaler den 17. og 25. juni 2019. Mellem samtalerne gennemføres test, interview og referencetagning af Mercuri Urval.

 

Ansøgning og CV uploades senest den 7. juni 2019 kl. 10:00.