Fælleskøkken i flygtningelejr
footer-image.png

Det er fire år siden, at 27-årige Foibe Valetti flygtede fra den blodige, årelange konflikt i DR Congo. Det, der til sidst fik Foibe til at forlade sit hjemland, var hendes bror og svigerindes død, der ud over savnet også forlod Foibe med ansvaret for deres søn. Med en børneflok på nu i alt fem begav Foibe sig ud på den farefulde flugt fra DR Congo til nabolandet Uganda.

Livet som flygtning i Uganda

Da Foibe ankom til Kyangwali, som er en del af et stort flygtningeområde i Uganda, havde Foibe ikke råd til at købe trækul. Derfor måtte hun gå den fem kilometer lange tur til den nærliggende skov og samle så meget brænde, som hun kunne bære. Myndighederne tillader dog kun, at flygtninge henter brænde i skoven én gang om ugen, men da det ikke var nok til en hel uges forbrug, blev Foibe tvunget til at købe trækul for resten, hvilket gjorde det svært for hende at spare op. 

Madlavning i fælleskøkkenet i flygtningelejr
Fælleskøkkener løser den vifte af problemer, som behovet for brænde skaber. © CARE Denmark

Kvinder er særligt udsatte i flygtningelejre

Foibes historie er desværre langt fra enestående, fortæller Morten Faurby Thomsen, der arbejder med partnerskaber og innovation i CARE Danmark. "Stort set alle kvinder i en flygtningelejr står i samme situation som Foibe. Desuden hjælper piger ofte til med at hente brænde, og de er dermed lige så udsatte for overgreb, men går også fast glip af en dags undervisning i skolen." Behovet for brænde truer dog ikke kun piger og kvinders sikkerhed. Det udgør også et miljøproblem.

Kun 40%
af den oprindelige skov er tilbage

"I området, hvor Foibe bor, er kun 40 procent af den oprindelige skov tilbage, og det har store miljømæssige konsekvenser. Både fordi jorden bliver mere udpint og mindre frugtbar, hvilket gør det svært for befolkningen, som typisk er helt afhængige af at kunne dyrke jorden for at skaffe mad. Men også fordi de store skovområder er afgørende i kampen mod klimaforandringerne. Jo mere skov, der forsvinder, jo mere bliver klimaet påvirket negativt," forklarer Morten Fauerby Thomsen. 

Løsningen er fælleskøkkener med solcelledrevne komfurer

Udfordringerne i Kyangwali er de samme mange andre steder på det afrikanske kontinent. Derfor arbejder CARE med at skabe løsninger, som hjælper både mennesker og natur. I Kyangwali har CARE opført seks fælleskøkkener.

"Køkkener har solcelledrevne komfurer. På den måde kan kvinderne lave mad, uden at de og pigerne skal udsættes for den lange, farlige tur til skoven. Behovet for at købe dyre trækul forsvinder også. Og afskovningen bliver mindre," siger Morten Faurby Thomsen, der forklarer, at de solcelledrevne køkkener også har en helt fjerde funktion.

Solcelledrevne køkkener i flygtningelejre
Køkkenerne fungerer også som en slags helle for kvinderne. Fra at lave mad alene, kommer de nu hen og møder andre og danner venskaber. © CARE Denmark

Et mødested for kvinderne i flygtningelejren

"Mange af kvinderne bærer på frygtlige oplevelser med vold, overgreb, krig og tab, så køkkenerne fungerer også som et fristed, hvor kvinderne kan tale frit," fortæller han. Og kvinderne, der bruger fælleskøkkenet, er enige.

Quote
”Jeg er glad for, at jeg ikke længere skal bruge så mange penge på trækul. Og når jeg laver mad i fælleskøkkenet, taler jeg også med andre kvinder, lærer dem at kende og finder nye venner.”

35-årige Therese Kasemire, mor til syv, deler glæden ved køkkenet: "Det er en stor glæde for mig og andre kvinder. Nu behøver jeg ikke gå i skoven, og jeg har også sparet mange penge på trækul. Før brugte jeg cirka 35.000 shilling (cirka 60 kroner, red.) på kul hver måned, men siden har jeg brugt køkkenet, har jeg kun brugt 2000 shilling (cirka 3,5 kroner, red.)

Støt

Selvfølgelig vil jeg være med til at bygge en grøn og retfærdig verden

Giv et bidrag