Job i en NGO
footer-image.png

I CARE har vi fokus på at optimere vores digitale processer og arbejder målrettet på at omsætte vores daglige drift til automatiserede processer med Microsoft Dynamics 365 som omdrejningspunkt. Vi er netop nu på udkig efter en studentermedarbejder til at være en del af dette spændende arbejde.

Om stillingen:

Som vores kommende CRM-studentermedarbejder indgår du i et ambitiøst team i afdelingen Engagement & Private Fundraising. Vi arbejder målrettet og passioneret med kampagner, fundraising og medlemsfastholdelse og har et ønske om at automatisere og effektivisere vores processer for at levere den bedst mulige oplevelse for vores medlemmer.

I tæt samarbejde med vores CRM-specialist bliver du et vigtigt led i vores værdikæde, og vil bl.a. indgå i en dynamisk alliance med vores kampagneansvarlige og vores webmanager. I CRM-teamet er vi sammen om at planlægge opgaver, og du får en grundig oplæring Microsoft Dynamics, så vi sammen sikrer de bedste løsninger for vores kolleger og medlemmer.

Som studentermedarbejder vil du bl.a. få opgaver som:

  • Kvalitetskontrol af medlemsdatabasen
  • Løbende udarbejdelse af analyser fra kampagneaktiviteter
  • Manuelle kontroller og indtastninger af bidrag
  • Data-udtræk og søgninger i CRM-systemet
  • Support ved medlemshenvendelser pr. e-mail og telefon
  • Ad hoc-opgaver (efter aftale)

Din profil:

Du er ambitiøs og målrettet i dit arbejde – og passioneret omkring de vigtige ting i dit liv. Du sætter pris på kolleger, der spørger til din weekend og tager en kop kaffe og et stykke kage med til dig. For hos os prioriterer vi teamet højt – der skal være plads til både at dyrke det professionelle og det relationelle.

Vi forestiller os, at du har minimum 2 år tilbage af dit studie, gerne med data/IT-fokus.

Dét, du gør bedst:

  • Du arbejder selvstændigt, effektivt og overholder deadlines
  • Du har erfaring med eller interesse for IT
  • Du er udadvendt, serviceminded og har sans for detalje
  • Du har kendskab til Dynamics 365 (CRM) - en fordel, ikke et krav
  • Du kan navigere i Windows-platformen

 

Om os:

I CARE arbejder vi sammen og sætter pris på hinanden. Om torsdagen mødes vi fx på tværs af afdelinger til morgenmøde, hvor vi bl.a. deler viden, spiser morgenmad og synger fællessang. Vi er ambitiøse, tænker nyt og arbejder sammen på tværs, så vi kan skabe de bedste grønne løsninger.


Sådan ansøger du:

Jobbet er normeret til 10-15 timer om ugen og timelønnen er 150 kr. plus feriepenge. Ansøgningsfristen er fredag d. 20. september.
Vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Yderligere information:

Arbejdspladsen er Jemtelandsgade 1, 2300 København S

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CRM Manager, Nynne Dyre på ndyre@care.dk. Har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte Director of Engagement og Private Fundraising, Nicolai Michelsen på nmichelsen@care.dk eller telefon +45 52 406 038.

CARE Danmark ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.

Om CARE

CARE støtter verdens fattigste og mest klimaudsatte mennesker i at skabe sig et godt og værdigt liv. Vi arbejder med klimatilpasning, uddannelse, akut nødhjælp og hjælp til selvhjælp, og vi er til stede både før, under og efter katastrofen. Læs mere om CAREs arbejde care.dk.

Send ansøgning