RS36853_RS6991_TZA-2003-SB-047 solar cookstove-lpr.jpg
footer-image.png

Kvinderne i og omkring Kilimanjaro-regionen i det nordlige Tanzania mærker temperaturstigningerne, som følge af klimaforandringerne, på egen krop. Temperaturen bekymrer dem, og særligt i landdistrikterne har man i mange år været afhængig af både dyre og miljøskadelige løsninger, som eksempelvis olielamper, for at kunne få lys til arbejde og lektielæsning.

Derfor har vi i samarbejde med private producenter af bæredygtige energiprodukter og lokale tanzaniske civilsamfundsorganisationer igangsat projektet Go Green.

IMG_2803[1].JPG
Begge billeder © CARE Tanzania.

Spare-låne-grupper bliver til virksomheder

Målet med Go Green er at nedbringe brugen af forurenende energikilder og samtidig skabe bæredygtige forretningsmodeller for lokale iværksættere med særligt fokus på kvinder. Helt konkret støtter vi 75 spare-låne-grupper i landområderne Hai, Same og Moshi i Tanzanias Kilimanjaro-region. Her etablerer grupperne hver en virksomhed, der skal videresælge de bæredygtige produkter til husholdninger i nærområdet. Hver virksomhed har 4-5 kvindelige sælgere, som aktivt sælger produkterne. Derved kan landsbyerne få lys og strøm til opladning fra solcellelamper i stedet for olielamper.

75
spare-lånegrupper i Kilimanjaro-regionen står for salget

Øget bevidsthed om bæredygtighed

Med adgang til forskellige solcelleprodukter får folk i landdistrikterne mulighed for at få lys, lytte til radio og oplade deres mobiltelefoner uden, at det går ud over miljøet eller indeklimaet. På den måde øger vi både producenternes marked for bæredygtige produkter, befolkningens bevidsthed om bæredygtighed samt skaber grønne forretningsmodeller.

Finansieringen kommer blandt andet fra vores spare-låne-grupper, som ved hjælp af deres egen opsparing eller gennem lån fra banken, kan starte egne virksomheder. Med den nye, grønne indtægtskilde vil spare-låne-grupperne og deres familier mærke en øget indkomst i husholdningen, og 150.000 personer i Hai, Same og Moshi distrikterne forventes at få adgang til ren, bæredygtig energi i hjemmet.

Billede © Sarah Bones

rs14871_anjum-with-a-bunch-of-excited-and-happy-udaan-girls2-orange.jpg

Vær med til at udbrede bæredygtige forretningsmodeller

Giv et bidrag