Grøn nødhjælp - langvarige løsninger
Når katastrofen rammer står vi klar – vi sørger for mad, vand og sikkerhed. Men CAREs tilgang til nødhjælp stopper ikke der. Den er designet til at pege fremad, beskytte naturen og sætte lokalsamfund i stand til at klare sig selv.
━
Center for forskning i katastrofers epidemiologi (CRED) rapporterede at verden i 2024 blev ramt af næsten 400 natur- og klimarelaterede katastrofer, som påvirkede mere end 167 millioner mennesker globalt. Samtidig nåede antallet af mennesker, der ifølge IDMC lever på flugt i deres eget land, et historisk højt niveau på over 83 millioner. Mange familier er endt i flygtningelejre, som var tænkt som midlertidige, men som for de fleste bliver til et livsvilkår i årevis.
Fra akut til langsigtet nødhjælp
Traditionel nødhjælp redder liv. Men den livreddende indsats er akut og sjældent designet til at skabe langvarige løsninger – eller tage stilling til påvirkningen af klimaet. Når hjælpen distribueres med dieseldrevne lastbiler, plastikteltsejl og importerede forsyninger, efterlader den et klimaaftryk, der risikerer at forværre de kriser, den forsøger at løse.
I CARE arbejder vi på en anden måde.
Vi er nødt til at tænke nødhjælp som noget, der ikke bare reagerer på kriser, men bruger hjælpen som afsæt til noget, der også kan holde bagefter.
Hurtigt, effektivt og intelligent
Ideologien bag CAREs tilgang til grøn nødhjælp er ikke at gøre hjælpen langsommere eller mindre effektiv. Tværtimod. Det er at gøre den klogere. Hurtig og grøn er ikke modsætninger – de kan forenes. Det handler om at vælge løsninger, der redder liv og beskytter de naturressourcer, som de samme mennesker er afhængige af for at overleve på lang sigt.
I praksis betyder det solcelledrevne komfurer i stedet for dieselgeneratorer. Biogasanlæg frem for fældet skov. Klimasmart landbrug frem for importerede madvarer. Og det betyder, at de mennesker, der modtager hjælpen, i videst muligt omfang selv er med til at forme og drive løsningerne.
Sikre løsninger – i en usikker verden
Kyangwali-flygtningelejren i Uganda – der huser over 150.000 mennesker – har CARE i samarbejde med lokale partnere installeret biogasanlæg på fem skoler. Anlæggene omdanner madaffald og husdyrgødning til ren gas, der bruges til at lave mad. Restproduktet bliver til naturlig gødning i skolernes egne køkkenhaver.
Samme lejr huser nu også en plastikfabrik, der omdanner affaldsplastik til byggematerialer – og skaber grønne jobs midt i en ellers skrøbelig situation.
I Jordan, i Azraq-flygtningelejren, der huser syriske flygtninge i en af verdens tørreste egne, har CARE indført hydroponiske køkkenhaver – grøntsager der gror opad og uden jord, med minimalt vandforbrug. Det reducerer behovet for importerede fødevarer med lange, usikre forsyningskæder og styrker lejrens fødevaresikkerhed indefra.
Flygtningelejren i Dadaab, Kenya, blev etableret i 1991 som en akut løsning for mennesker på flugt fra borgerkrigen i Somalia. Mere end 30 år senere eksisterer lejren stadig og huser fortsat flere hundrede tusinde mennesker. Her arbejder CARE med løsninger til både energi, vand og fødevareproduktion.
Sådan kan klimasmarte projekter se ud
Genopbygning – i pagt med naturen
Genopbygning – i pagt med naturen
Det, der binder indsatserne sammen, er ikke én bestemt teknologi. Det er en tankegang: At nødsituationer ikke kun er en katastrofe, de er også – paradoksalt nok – en mulighed for at bygge noget bedre end det, der var der før.
Det er det der gør CAREs nødhjælp grønnere i praksis. Ikke kun katastroferespons. Ikke kun klimavenlig logistik. Men en hjælp, der arbejder med naturen i stedet for imod den.
- På et år bliver verden ramt af ca. 400 natur- og klimarelaterede katastrofer. (2024)
- Flere end 167 millioner mennesker globalt bliver påvirket af katastroferne.
- 83 millioner mennesker lever på flugt i deres eget land.
CARE Danmark vil sørge for at:
- 2,5 millioner mennesker får klimavenlig nødhjælp, når katastrofer rammer.
- 75 % er kvinder og børn.
Læs om andre seje kvinder i klimaudsatte områder
Giv grøn nødhjælp
