Med solskin og vilje forvandlede Rosemary sit liv

Regnen trommer mod taget, men inde i køkkenet er der varmt og tørt. Rosemary rører i gryden med bønner, majs og kassava, mens hendes børn leger tæt ved hende. Det er svært at forestille sig, at det samme regnvejr engang betød, at hun og hendes børn gik sultne i seng.

Regnvejr betød dage uden mad

34-årige Rosemary Bernald og hendes fire børn er flygtet fra borgerkrig og hungersnød i Sydsudan, og bor i dag i flygtningelejren i Kyangwali i Uganda. Her forsøger familier hver dag at skabe en hverdag med få ressourcer og stor usikkerhed. Som flygtning har Rosemary endnu ikke et job, og hun er derfor afhængig af mad som hun kan få udleveret fra nødhjælpsorganisationerne.

Før i tiden måtte Rosemary ligesom de andre kvinder i flygtningelejren lave mad på et lille, interimistisk komfur bygget af mudder.

”Når det regnede, blev komfuret skyllet væk af regnen. Så kunne vi slet ikke lave mad de dage,” siger Rosemary, som fortæller, at det ikke kun var regnen, der var en udfordring.

Madlavning var dyrt eller farligt

De dage, hvor regnen ikke var et problem, var pengene det. ”For at kunne lave et bål, skal man bruge kul. Og kul er meget dyrt,” fortæller Rosemary. Det eneste alternativ var at gå i skoven for at hente brænde. Behovet for brænde lægger pres på naturen omkring lejren, men det er også en tur, som mange kvinder frygter, fordi de er i høj risiko for at blive overfaldet og voldtaget på de lange, øde strækninger til og fra skoven. 

Nu planlægger Rosemary egen forretning

Da Rosemary hørte om CAREs projekt med solcelledrevne komfurer, var hun ikke i tvivl. Hun meldte sig hurtigt til at deltage, og det er en beslutning, som hun aldrig har fortrudt.

”Solcellekøkkenet har gjort det muligt for mig at ændre mit liv,” siger Rosemary og uddyber: ”Jeg kan lave mad til mine børn, og de er glade og sunde. Jeg behøver ikke hente brænde i skoven.”

Men Rosemary drømte om mere, og i solcellekøkkenet så hun muligheder, som kunne ændre fremtiden for både hende og hendes børn. ”Jeg behøver ikke længere købe kul, så nu kan jeg spare op,” siger Rosemary, der nu er i fuld gang med at planlægge sin egen virksomhed.

”Jeg vil begynde at stege kassava, som jeg kan sælge og på den måde få en indtægt,” siger Rosemary, som er fast besluttet på at give sine børn en fremtid med muligheder.

Køkkensnak giver tro på fremtiden

I køkkenet kan kvinderne lave mad ved hjælp af solenergi i stedet for kul og brænde. Her er der ly for regnen og plads til flere familier ad gangen. Det betyder at Rosemary ikke længere skal bruge store dele af dagen på at skaffe brænde eller bekymre sig om, hvorvidt regnen ødelægger hendes mulighed for at lave mad.

Men solcelle-køkkenet er blevet mere end bare et sted at lave mad. Mens maden laves færdigt, snakker Rosemary med de andre kvinder i køkkenet. De er, ligesom Rosemary, flygtninge med ofte forfærdelige oplevelser fra flugten til sikkerhed i lejren. De deler historier og flugt, savn og håb, og selvom det kan virke som hverdagssnak, så hjælper den med at læge sår og give tro på, at der er noget bedre i vente. Eller, som Rosemary siger:

”Det, at vi kan snakke om og dele vores rejser hertil giver os alle mulighed for at håbe på en bedre fremtid.”

Samtidig er solcelle-køkkenerne en mere bæredygtig løsning for lejren. Når familierne bruger solenergi frem for kul og brænde, mindskes behovet for at fælde træer og belastningen på området omkring lejren.