Giv en kvinde en plads i fællesskabet
Én kvinde kan skaffe mad til sit barn i morgen. Kvinder, der står sammen, kan skabe en vej ud af sulten.
Når tørke, fejlslagen høst eller mangel på foder rammer, kan én kvinde ikke sikre familiens fremtid alene. Men i en spare-lånegruppe står kvinder sammen. De sparer op, låner til hinanden og bakker hinanden op, når en vil investere i nye afgrøder, starte en lille forretning eller skabe en mere stabil indkomst.
Det er kvinder, der hjælper andre kvinder videre. Denne jul kan du give en kvinde en plads i det fællesskab.
Aker vil kunne forsørge sin søn
20-årige Aker fra Sydsudan holder sin etårige søn Miawer tæt. Hun har ikke råd til den mad, han har brug for. Høsten slog fejl, priserne på mad steg, og der er næsten intet arbejde at få.
“Hvad skal vi gøre for at give vores børn mad, når intet gror, og der ikke er arbejde?”
Aker har brug for mere end hjælp til det næste måltid. Hun har brug for en vej til selv at kunne tjene penge og forsørge sin familie.
Du kan give en kvinde som Aker en plads i fællesskabet.
Så meget kan din gave sætte i gang
1 kr. investeret i en spare-lånegruppe kan skabe 19 kr. i effekt over fem år
99% af lånene bliver betalt tilbage
Mere end 30 millioner mennesker i 67 lande er i dag en del af spare-lånegrupper
Giv en kvinde mulighed for at handle
195 kr.
Kan være med til at give 3 kvinder en plads i en spare-lånegruppe
260 kr.
Kan være med til at give 4 kvinder en plads i en spare-lånegruppe
390 kr.
Kan være med til at give 6 kvinder en plads i en spare-lånegruppe
Bag stærke kvinder står andre stærke kvinder
En spare-lånegruppe handler om mere end penge. Kvinderne deler erfaringer, bakker hinanden op og træffer beslutninger sammen.
Når én kvinde betaler sit lån tilbage, kan pengene hjælpe den næste videre. På den måde vokser fællesskabet, når kvinder giver andre kvinder mulighed for at skabe en indkomst og en tryggere fremtid.
CARE hjælper fællesskabet i gang
CARE har arbejdet med spare-lånegrupper siden 1991, hvor modellen blev udviklet i Niger sammen med lokale kvinder.
Pengene, kvinderne låner, er deres egne. CARE hjælper med at etablere grupperne og træner medlemmerne i opsparing, lån, økonomi og ledelse. Derefter driver kvinderne selv gruppen videre.
Det er hjælp til selvhjælp, der er skabt til at leve videre, når CARE ikke længere er der.
Din støtte går til CAREs arbejde med spare-lånegrupper og anden langsigtet hjælp til selvhjælp, hvor behovet er størst.
Hjælp klimaudsatte familier
Fællesskab er den største gave