Tørken truede pigernes skolegang – nu går de atter i skole
Tørke tvang Muna til at holde sine børn hjemme. I dag sikrer CAREs skolemad, at især piger får lov at gå i skole, drømme og tro på fremtiden.
━
I en lille landsby i det tørkeramte Somaliland kommer Muna hver morgen til skolen med ét mål: at sikre, at børnene får et nærende måltid mad – og en chance for en bedre fremtid.
Muna er 43 år og mor til to. Hun bor i et område, hvor tørken har gjort livet hårdt. Jorden er udtørret, høsten slået fejl, og vandet er knapt. For mange familier betyder det, at børnene må blive hjemme for at hjælpe med at finde mad. Særligt piger bliver ofte taget ud af skolen for at tage sig af hjemmet. Sådan var det også for Muna.
Blev nødt til at holde børnene hjemme
Før børnene fik skolemad, vidste Muna ikke, hvordan hun skulle mætte sine børn. Hun blev nødt til at holde dem hjemme, så de kunne hjælpe med at finde mad til familien. Eller sende dem ud på gaden for at pudse sko, så de kunne få penge til at spise.
I dag er det anderledes. Muna arbejder frivilligt i skolens køkken, hvor hun hver dag laver mad til skolens elever. Hun har selv to børn, som går i 5. og 7. klasse. Hun gør det ikke kun for deres skyld, men for hele lokalsamfundet, og hun kan mærke forandringen i lokalsamfundet, hvor de fleste problemer er blevet løst.
Nu spiser børnene i skolen, og det fjerner en stor byrde fra forældrenes skuldre.
Maden bliver dyrket i skolens have
CAREs skolemadprojekt er i dag til stede på 26 skoler i Somaliland og når ud til omkring 5.000 børn. På Muna og hendes børns skole har det haft mærkbar effekt: flere børn møder op, og mange familier er flyttet hertil netop for at kunne sende deres børn i skole, fordi de får mad.
Maden bliver dyrket lokalt i skolens have, og både lærere og børn deltager aktivt i arbejdet. Samtidig lærer børnene om sundhed, håndvask og ernæring – viden, der rækker langt ud over skoledagen.
Børnene drømmer om fremtiden
I stedet for at skulle lede efter mad, kan børnene gå i skole og drømme om fremtiden. Munas datter vil være læge, og ingen af børnene bekymrer sig for fremtiden. De ved, de nok skal klare sig.
"Jeg gør det for børnene. De er vores fremtid. Uden mad kan vores børn ikke lære."
Når skoledagen er slut, hjælper børnene deres familier, laver lektier og drømmer videre. Muna rydder op og gør klar til næste dag.
Læs også
Styrker kvinder i kampen mod klimaforandringer og fattigdom