”Solcelle-køkkenet har ændret mit liv”
Regnen trommer på taget, men der er tørt og rart indenfor i køkkenet, hvor gryder med bønner, majs og kassava koger på livet løs. 34-årige Rosemary skal lave mad til sig selv og sine børn, og i dag er hun helt ubekymret over, at det regner. Men sådan har det ikke altid været. Før i tiden var en regnvejrs-dag nemlig det samme som en dag uden mad for Rosemary og hendes børn.
I denne video kan du møde Rosemary og høre, hvordan CAREs solcelle-køkken har ændret livet for hende og hendes børn.
34-årige Rosemary Bernald og hendes fire børn er flygtet fra borgerkrigen og hungersnøden i Sydsudan, og i dag bor den lille familie i flygtningelejren Kyangwali i Uganda. Som flygtning har Rosemary endnu ikke et job, og hun er der for helt afhængig af den mad, som hun får udleveret fra nødhjælpsorganisationerne.
Komfuret blev skyllet væk af regnen
Maden plejede Rosemary ligesom de andre kvinder i flygtningelejren at tilberede på et lille, interimistisk komfur støbt i mudder – en løsning, som ofte ikke fungerede.
”Når det regnede, blev komfuret skyllet væk af regnen. Så kunne vi slet ikke lave mad de dage,” siger Rosemary, som fortæller, at det ikke kun var regnen, der var en udfordring.
”For at kunne lave mad, skal man bruge kul. Og kul er meget dyrt,” fortæller Rosemary, der derfor ofte var nødt til at gå i skoven for at hente brænde. En tur, som mange piger og kvinder frygter, fordi de er i meget høj risiko for at blive overfaldet og voldtaget på de lange, øde strækninger til og fra skoven.
Penge sparet på kul bliver til forretning
Med solcelle-køkkenerne fra CARE behøver Rosemary og de andre kvinder ikke længere bekymre sig for regnvejret eller de farefulde ture efter brænde.
”Solcelle-køkkenet har ændret mit liv,” siger Rosemary. ”Jeg kan lave mad til mine børn, og de er glade og sunde. Jeg behøver ikke hente brænde i skoven eller købe kul, så jeg har sparet nogle penge op,” fortæller Rosemary, der har en plan for, hvad de sparede penge skal bruges til:
”Jeg vil begynde at stege kassava, som jeg kan sælge og på den måde få en indtægt.”
Køkkensnak giver tro på fremtiden
Mens Rosemary laver maden færdig, snakker hun med de andre kvinder i køkkenet. De er, som Rosemary selv, flygtninge med ofte forfærdelige oplevelser fra flugten til sikkerhed i lejren. Og selvom samtalerne i køkkenet måske virker som hverdagssnak, så hjælper den med at læge sår og give tro på, at der er noget bedre i vente. Eller, som Rosemary siger:
”Det, at vi kan snakke om og dele vores rejser hertil giver os alle mulighed for at håbe på en bedre fremtid.”