Rachels donuts blev vejen til frihed
Tidligere kæmpede Rachel for at skaffe mad og penge nok. I dag har hun sin egen forretning, en opsparing og en tro på, at alt kan ændres.
━
Tidligt om morgenen, mens solen stadig hænger lavt over landsbyen, sidder Rachel klar. På en træskammel foran det lille hus står et fad fyldt med nybagte donuts og ristede jordnødder. På vejen haster folk afsted på arbejde. Rachel hilser venligt på dem, tilbyder smagsprøver, og kunderne stopper op.
For Rachel er det ikke bare en lille forretning. Det er et bevis på alt det, hun har kæmpet sig frem til.
Hver dag var en kamp for overlevelse
For få år siden så livet helt anderledes ud. Rachel var alene med seks børn og uden nogen form for sikkerhed. Hun sled som daglejer i andres marker og bekymrede sig konstant for, hvor det næste måltid skulle komme fra.
”Jeg kunne ikke sende alle mine børn i skole. Nogle dage havde vi ikke noget at spise. Jeg vidste ikke, hvordan vi skulle klare os,” fortæller Rachel stille.
Det var først, da hun hørte om CAREs kvindegruppe i landsbyen, at håbet begyndte at spire. Hun var skeptisk i starten - men valgte at tage chancen.
Før måtte jeg låne penge og bede om hjælp. Nu kan jeg selv hjælpe mine naboer.
En kvinde-gruppe blev vendepunktet
I kvindegruppen lærte Rachel at spare op og tage små lån. Hendes første lån brugte hun på mel og olie, og så begyndte hun at bage. Hver aften står hun i sit køkken og laver donuts, så de er helt friske tidligt næste morgen, når kunderne kommer forbi på vej til arbejde.
”Før kunne jeg stå hele dagen uden at sælge noget. Nu har jeg en plan. Jeg ved, hvornår jeg skal bage, hvornår jeg skal sælge – og hvor meget jeg tjener,” siger Rachel med ro i stemmen.
Hendes forretning vokser stille og roligt, og det har givet hende mulighed for at spare op.
Små skridt mod store drømme
De opsparede penge har Rachel investeret i at dyrke sine egne jordnødder og majs. Det, familien ikke selv spiser, sælger hun videre. Hendes ældste søn har netop afsluttet gymnasiet, og nu drømmer han om universitetet. Rachel sparer op til hans studie lidt efter lidt.
”Jeg er meget stolt af min søn,” siger hun og smiler.
Læs også
”Vi venter ikke længere på mændene”
Men den største sejr er ikke pengene. Det er følelsen af selvstændighed.
”Før måtte jeg låne penge og bede om hjælp. Nu kan jeg selv hjælpe mine naboer,” fortæller Rachel.
Hun er ikke den eneste kvinde i landsbyen, der har oplevet forandring efter at være kommet med i CAREs projekt. Kvindegruppen har givet mange styrke og selvtillid.
”Vi sidder ikke længere og venter på mændene. Vi sender vores børn i skole, vi sparer op, vi klarer os selv. Vi er stærke. Ligesom mænd. Nogle gange stærkere,” smiler Rachel.
Selv små skridt kan skabe store forandringer. Med støtte fra CARE får kvinder som Rachel den håndsrækning, der gør det muligt for kinderne at skabe en bedre fremtid for sig selv, deres børn og deres lokalsamfund.