Nu forvandler Luwize husaffald til varme måltider og mætte maver

Med et varmt blik i de brune øjne står Luwize Rukundo i døren til sit køkken og betragter sine børn, der spiller bold foran familiens lille hjem. Bagved hende simrer familiens aftensmad over et lille gasblus. En simpel, hjemlig scene, der måske ikke virker som noget særligt, men som for Luwize og hendes familie er en både stor og vigtig forandring af deres hverdag.

Efter at være flygtet fra Congo, fandt Luwize og hendes mand Moise sikkerhed her i Kyangwali flygtningelejren i det vestlige Uganda. Og som de fleste af Kyangwalis 125.000 beboere, er lejren blevet et hjem.

I otte år har de boet her sammen med deres tre børn, et par køer og en kalv. Dyrene og en beskeden køkkenhave udgør sammen med de rationer, de får tildelt i lejren, hele deres eksistensgrundlag. Hver dag knokler Luwize og Moise for at forsyne deres familie; men at skaffe maden er ikke den eneste udfordring. For når man lever i en flygtningelejr, er der typisk kun én mulighed for at tilberede et måltid: Over bål.

Uden brænde, ingen mad

"Hver uge måtte jeg ud på en lang gåtur for at nå skoven, hvor jeg samlede brænde, der var nødvendigt for at lave mad til min familie,” fortæller Luwize.

Den besværlige tur, som tog det meste af en dag, var praktisk umulig for Luwize at gennemføre mere end én gang om ugen. Hvis hun slæbte alt det brænde med hjem, hun kunne bære, var der nok til at tilberede ét måltid om dagen de næste tre dage. Resten af tiden måtte familien finde andre løsninger.

”Af og til tyede vi til at købe brænde, mens vi andre gange simpelthen måtte klare os uden mad. Sulten var svær for min mand og mig, men skyldfølelsen over ikke at kunne give vores børn den næring, de har brug for, gjorde endnu mere ondt."

Den lange tur til og fra skoven var ikke bare besværlig, men også farlig. Kvinder og piger i regionen har traditionelt ansvaret for at skaffe vand og brænde til familien, og under de lange ture er de i særlig risiko for at blive udsat for vold og overgreb.

Samtidigt lægger det store behov for brænde fra Kyangwalis tusindvis af indbyggere et enormt pres på de lokale skove, der svinder ind med hastig fart.

En transformeret hverdag

For Luwize og hendes familie er alt dette heldigvis blevet fortid, siden de meldte sig som deltagere i et CARE pilotprojekt i Kyangwali. Sammen med familierne finder CARE bæredygtige løsninger på nogle af de udfordringer, livet i en flygtningelejr indebærer. Én af løsningerne er biogasgeneratorer – og dét er netop, hvad Luwize og hendes familie har fået i baghaven.

De underjordiske generatorer omdanner affald fra husdyrene til biogas, der ledes direkte ind til et gasblus i familiens køkken. Her kan Luwize nu lave mad blot ved at tænde for komfuret.

Med et stort smil fortæller hun, hvordan hun nu kan give sine børn tre varme måltider om dagen; en simpel luksus, der før var uden for rækkevidde:

“Med biogasgeneratoren i min have er min hverdag forvandlet. CARE-teamet samlede systemet og gav mig midlerne til at tilberede mad til min familie, hvilket jeg er enormt taknemmelig for,” siger hun og fortsætter:

”Det er stadig surrealistisk for mig, at jeg nu kan sørge for tre måltider om dagen til min familie, uden at bekymre mig om at løbe tør for brænde.”

Mad på bordet og penge på lommen 

Ud over biogas producerer generatorerne også kompost, som familien både kan bruge til at forbedre høsten fra deres egen køkkenhave og sælge på det lokale marked. På den måde er generatoren både med til at give familien mere mad og en ekstra indtjening.  

Og så er der en ekstra fordel ved, at ens energikilde er gravet ned under jorden, fortæller Luwize: 

”Før var det nedslående at vågne op og opdage, at det brænde, jeg havde hentet til de næste tre dage, var blevet stjålet. Men med biogastanken på plads er der ikke noget at stjæle. Nu har vi en pålidelig og sikker kilde til brændstof - det giver en stor tryghed.”