Kvinder rammes hårdest af klimakatastrofer
Kvinder rammes hårdest af klimakatastrofer
Kvinder er mere udsatte end mænd, når klimakatastrofer rammer. Samtidig udgør de et stort potentiale for at skabe positiv forandring.
Klimakrisen rammer ikke alle befolkningsgrupper ens. I verdens fattigste og mest klimaudsatte lande bliver kvinder i højere grad end mænd påvirket af klimaforandringer og klimakatastrofer. En af de vigtigste årsager er ulighed og traditionelle kønsroller i nogle af verdens fattigste lande, hvor mænd ofte har kontrol over ressourcerne.
Eksempelvis spiser mænd ofte først, mens kvinder og børn må nøjes med det, der er tilbage. Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør i CARE Danmark, fortæller:
"I krisetider bliver ulighed mere udtalt. Familien får pigerne gift tidligt, så der er færre munde at mætte."
Øget risiko for overgreb
Kvinder og piger er ofte ansvarlige for de huslige pligter, som fx at hente brænde og vand. Når brønde og vandhuller tørrer ud, skal de gå længere, forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen.
"Det lyder måske ikke som et stort problem, men ofte er der tale om mange ekstra timers vandring. Det er tid, som de ikke kan bruge på at gå i skole eller tage en uddannelse. Og samtidigt er den lange gåtur ofte forbundet med en markant risiko for at blive udsat for voldtægt eller overgreb."
I krisetider bliver ulighed mere udtalt. Familien får pigerne gift tidligt, så der er færre munde at mætte.
Mange kvinder drukner i katastrofer
Bliver en landsby ramt af storm eller oversvømmelse, er kvinder også ekstra udsatte. Ofte af den simple årsag, at de er ansvarlige for familiens børn og ældre, og derfor er længere tid om at komme i sikkerhed.
Derudover har kvinder i modsætning til mange af mændene aldrig lært at svømme. Da den ødelæggende tsunami i 2004 lagde store dele af Sydøstasien i ruiner, var 77 procent af de over 170.000 omkomne kvinder.
Få kvinder i politik
I udviklingslande med meget patriarkalske normer og kønsroller er kvinder tit underrepræsenteret og har mindre indflydelse i lokale råd og regeringsprocesser. Ofte er det ilde set, at kvinder blander sig i politik, og kulturelle normer og dynamikker er en udfordring, fortæller Rasmus Stuhr Jakobsen.
"En ung kvinde, der har markante holdninger, bliver mange steder opfattet som et problem. Tit er det nødvendigt at tale med kvinderne og mændene hver for sig, for at kvinderne overhovedet siger noget."
Har et andet perspektiv på klimakrisen
Ifølge Rasmus Stuhr Jakobsen har kvinder og piger et særligt potentiale for at løse de problemer, de ser og oplever. Når de inddrages i beslutningsprocesser, tager de et andet perspektiv med end mændenes, fortæller han.
"I kraft af deres position i samfundet har kvinder et anderledes blik for konsekvenserne ved klimakrisen og dermed også andre prioriteter. Groft sagt ser vi, at mændene har et økonomisk fokus og ønsker fx flere veje og mere vækst, mens kvinderne prioriterer uddannelse, sundhed og adgang til naturressourcer."
Øget fokus på kvinder i klimadebatten
Rasmus Stuhr Jakobsen vurderer, at kvinderne i større grad selv tager initiativ til at fremme køn og ligestilling i klimadebatten.
"Jeg oplever klart et øget fokus på køn og ligestilling i klimakampen. I civilsamfundet opstår der for eksempel en masse nye kvindeorganisationer og -bevægelser i Afrika lige nu. På det politiske plan er der i både FNs Verdensmål og Parisaftalen målsætninger om ligestilling. Og kvinders rettigheder bliver i højere grad diskuteret på klimatopmøderne."
Fakta
-
Ifølge IUCN har vejrrelaterede katastrofer ført til, at op til 12 millioner flere mindreårige piger er blevet gift.
-
Ifølge Oxfam bruger kvinder i landområder op til 14 timer om dagen på ulønnet arbejde i hjemmet, hvor en stor del af tiden går med turen efter brænde og vand.
-
Ifølge organisationen IDMC udgør kvinder 80 procent af de mange millioner mennesker, der hvert år må forlade deres hjem på grund af klima- og naturkatastrofer.
