Josephine er 29 år, landmand og mor. I en lille landsby i det østlige Uganda er hendes jord ikke bare et stykke land, det er familiens spisekammer. Men de seneste år er det blevet sværere at få noget til at gro. Tørke-perioderne bliver længere, og regnen falder uforudsigeligt, kort og alt, alt for lidt.

"Sidste sæson mistede jeg hele min høst. Regnen kom kun kort, og så tørrede det hele ud," fortæller hun.

Når høsten slår fejl, mærker Josephine og hendes familie det med det samme, for så er der ikke mad nok.

"På dage, hvor jeg ikke havde noget at give mine børn, solgte jeg mine høns eller det, der havde værdi i mit liv, som perler, for at overleve," siger hun.

Nye metoder giver mad, selv når regnen udebliver

I juni 2024 traf Josephine en beslutning: Hun ville ikke længere vente på regnen. Josephine meldte sig til et CARE-projekt, hvor kvinder lærer at dyrke grøntsager, også når vejret er hårdt og uforudsigeligt.

I CAREs demonstrationshave gik Josephine i gang med at øve sig. Hun byggede plantebede og prøvede nye måder at vande på, så grøntsagerne kan holde sig i live, selv når tørken sætter ind. Hun begyndte også at bruge organisk gødning og naturlige midler, der styrker planterne.

I dag er børnene sunde, mætte og glade

I dag står Josephine i marken med hakken i hånden, mens rækker af grønt breder sig foran hende. Under den lyse himmel går hun mellem bedene og holder øje med, hvad der er klar.

Hun dyrker blandt andet grøn peber, kål, grønkål, bønner og løg. Når hun høster, ligger de blanke, grønne peberfrugter tungt i hendes hænder. Forandringen kan i den grad mærkes derhjemme.

Opsparing giver Josephine nye muligheder

Og så er der økonomien. Josephine dyrker nu så mange grøntsager, at der er flere, end familien kan spise. Hun tager på markedet tre gange om ugen for at sælge grøntsager. Før kunne der gå et helt år, før hun overhovedet havde penge i hånden.

"Jeg har min egen indkomst, og det gør mig stolt som kvinde," siger hun. Hun kan også spare op nu. 

"Jeg kan spare mindst 6.000 ugandiske shilling op om ugen. Det er ikke meget, men i forhold til dengang, hvor jeg måtte låne for at overleve, er det et tegn på, at det går fremad." 

Josephine kan stadig ikke styre, hvornår regnen kommer. Men hun har fået redskaber til at modstå klimaforandringerne. Og hun giver ikke op. Hver uge, hun lægger penge til side, bygger hun den fremtid, hun drømmer om for sig selv og sine børn.