Sådan skaber vi verdens første, bæredygtige flygtningelejr
I Uganda bor der over en million flygtninge. De store flygtningelejre huser især kvinder og børn på flugt fra både sult, klimakatastrofer og konflikter. De mange mennesker i flygtningelejrene har et stort ressourceforbrug, og det går ud over lokalområderne.
Skader både natur og mennesker
I lejrene er der eksempelvis ikke strøm, og derfor er flygtningene nødt til at bruge enten brænde eller kul for at kunne lave mad. Kul er dog meget dyrt, så derfor bruger de fleste brænde. Brændet fælder de i de lokale skove, som derfor forsvinder i alarmerende fart.
Det er ikke kun den lokale natur, der er i fare. Når piger og kvinder skal hente brænde i skoven, tager turen ofte mange timer. Pigerne går glip af deres skoleundervisning, men endnu værre er, at risikoen for at piger og kvinder blive overfaldet på de øde strækninger er uhyggelig stor.
Mangler både job og indtægt
Der er desværre mange andre udfordringer i og omkring lejrene. Når flygtningene ankommer til lejren, har de typisk hverken penge eller opsparing. I lejerne er jobmulighederne tilmed meget begrænsede, og derfor bliver lejrens beboere helt afhængige af hjælpen fra organisationer som CARE, der uddeler mad, vand og medicin.
Solcelle-køkkener gør en stor forskel
Det vil vi gerne ændre på. Derfor udvikler vi i Uganda verdens første bæredygtige flygtningelejr, CAMP+. Her bliver ressourcer og materialer genanvendt, fødevareproduktionen er klimatilpasset, og energien er grøn. Samtidig er løsningerne tænkt, så de også skaber job til lejrens beboere.
En af de konkrete løsninger er solcelledrevne fælles-køkkener, hvor lejren kvinder kan lave mad. Strømmen kommer fra solceller på taget, og dermed slipper kvinderne for at skulle købe dyrt kul eller hente brænde i skoven.
Genbrugt plastik skaber job og skåner naturen
En anden løsning i CAMP+ er en plastik-fabrik. Fabrikken er drevet af grøn energi fra solceller, og i den genbruges og omdannes plastikskrald til produkter, der sælges. De ansatte på fabrikken er lejrenes beboere, der dermed har fået et job og en indtægt.
Produkterne fra fabrikken er også en del af den holistiske tanke. Genbrugt plastik bliver til hønsenet, som bruges til, at flygtningene kan starte små fjerkræhold i indhegnede områder. Andre gange laver fabrikken tagplader til flygtningens shelters, som dermed bliver bedre – samtidig med at den lokale skov er blevet skånet for at blive omdannet til byggematerialer.
Fakta om projektet
Hvor:
Kyangwali-flygtningelejren i det sydvestlige Uganda
Antal beboere i lejren:
100.000 personer
Hvem støtter:
Danida og Innovasjon Norge