7 spørgsmål og svar om klimabistand
7 spørgsmål og svar om klimabistand
Bliv klogere på, hvad klimabistand er, og hvorfor det fortsat skaber debat mellem verdens rige og fattige lande.
Klimaforandringer rammer hårdest i de lande, der har bidraget mindst til problemet. Derfor har verdens rige lande, heriblandt Danmark, lovet at støtte de fattigste lande med klimabistand.
Her får du syv korte spørgsmål og svar, der gør dig klogere på, hvordan klimabistand fungerer, og hvorfor den er afgørende for millioner af mennesker, der kæmper for at tilpasse sig et klima i forandring.
Hvad er klimabistand?
Klimabistand er den økonomiske støtte, som rige, industrialiserede lande har forpligtet sig til at give til de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringer. Klimabistanden skal hjælpe udviklingslandene til at tilpasse sig klimaforandringerne fx ved at bygge dæmninger mod oversvømmelser og udvikle landbrugsmetoder, der kan klare tørke eller oversvømmelser.
Klimabistanden skal også bruges til at støtte landene i den grønne omstilling, så de fx investerer i vedvarende energi i stedet for kulkraft.
Hvorfor skal vi betale klimabistand?
Danmark og andre rige, industrialiserede lande har både historisk og aktuelt et højt udslip af drivhusgasser og bidrager mere til de menneskeskabte klimaforandringer end verdens fattigste lande. Dermed står vi i klimagæld til de lande, der rammes af klimakrisen, men som ikke selv har skabt den.
Klimaretfærdighed er, at de lande, der skaber og forværrer klimakrisen, også betaler for klimakrisens konsekvenser - at forurenerne betaler for de skader, de forårsager.
Hvad er aftalen om klimabistand?
På klimatopmødet i København i 2009 blev der første gang aftalt et mål for klimabistand. Her besluttede verdens rigeste lande at give økonomisk støtte, så udviklingslandene kan omstille sig til vedvarende energi og tilpasse sig et forandret og varmere klima.
På COP21 i Paris i 2015 blev det aftalt, at klimabistanden skal ligge på mindst 100 milliarder dollars om året fra 2020 til 2025. På COP29 i Baku i 2024 blev det aftalt, at klimabistanden fra 2026 skal stige, så den i 2035 er på 300 milliarder dollars.
Hvem skal betale klimabistand?
23 lande har forpligtet sig til at betale klimabistand.
De 23 lande er: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Island, Italien, Japan, Luxembourg, New Zealand, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland, UK, USA og Østrig.
Hvor meget skal de rige lande betale i klimabistand?
De rige, industrialiserede lande har forpligtet sig på at betale 100 milliarder dollars om året i klimabistand fra 2020. De rige lande hævder, at de nåede målet i 2022. Det meste af det, som de rige lande rapporterer som klimafinansiering, er imidlertid lån, selvom mange af verdens fattigste lande i forvejen kæmper med høj gæld. En uafhængig analyse viser, at den reelle støtte-værdi lå et godt stykke under 50 milliarder dollars i 2022.
Hvor meget betaler Danmark i klimabistand?
Danmarks andel af de 100 milliarder dollars om året er på omkring fem milliarder kroner. Efter en kraftig stigning lykkedes det Danmark i 2024 for første gang at nå dette beløb, men desværre bliver hele Danmarks klimabistand betalt med penge fra udviklingsbistanden, hvilket strider mod den oprindelige aftale.
Det betyder, at der er færre penge til at bekæmpe fattigdom, opbygge demokratier og forbedre sundheden i verdens fattigste lande. For én krone brugt på klimabistand kan ikke samtidig bruges på uddannelse eller sundhed.
Hvilke lande modtager mest klimabistand fra EU?
Over 100 udviklingslande kan modtage klimabistand. Nogle af de lande, som modtager mest klimabistand fra EU, er: Brasilien, Cameroun, Guinea, Indien, Jordan, Ukraine og Ægypten.
Fakta om klimabistand
-
Verdens rige lande har forpligtet sig på at give 100 milliarder dollars om året i klimabistand til og med 2025. Herefter skal klimabistanden stige, så den i 2035 er på mindst 300 milliarder dollars.
-
Danmarks andel er til og med 2025 på 5 milliarder kroner årligt. Herefter skal den danske andel stige, så den i 2035 er på mindst 15 milliarder kroner.
-
Støtten skal hjælpe udviklingslandene til grøn omstilling og til at tilpasse sig klimaforandringer.
-
Danmark betaler udelukkende klimabistand med penge fra den almindelige udviklingsbistand.
Det mener CARE om klimabistand
-
Den danske klimabistand skal ikke tages fra udviklingsbistanden, der netop skal gå til fattigdomsbekæmpelse.
-
Det er godt, at Danmark er begyndt at prioritere støtte til klimatilpasning højt, men det er at problem, at Danmark ikke vil forpligte sig til at hjælpe fattige lande, der rammes af klimakatastrofer.
