Job i NGO
footer-image.png

Det har været en god dag. I dag har du testet en ny løsning til Finans, løst Karins printerudfordring og hjulpet Mette med at finpudse kravspecifikationen til det nye CRM-system.

Du får energi af at have en varieret hverdag med gode kolleger, der sætter pris på dig og dit arbejde. Har du motivationen og ekspertisen, så har vi opgaverne.

IT og digitalisering er et strategisk prioriteret fokuspunkt for CARE. Udvikling af nye, digitale løsninger er afgørende for vores projekter i projektlandene men også i forhold til at kunne tiltrække donorer og støtter. Derfor leder vi efter en ambitiøs IT-profil til at drifte og udvikle CAREs IT-løsninger i samarbejde med Head of IT & Digitalisation.

Primære opgaver:

  • IT-support til organisationens medarbejdere inkl. konfiguration, fejlsøgning og opsætning af arbejdsstationer, telefoner, brugerprofiler og printere.
  • Dokumentation og udarbejdelse af brugervejledninger til applikationer og IT-udstyr.
  • Udvikling af løsninger, så de modsvarer behovet i organisationen bedst muligt.
  • Drift og fejlsøgning på løsninger samt overvågning af back-up jobs.
  • Oplæring af medarbejdere ift. nye features og sikre optimal udnyttelse af løsninger.
  • Bidrage til udvikling af CAREs IT-infrastruktur, test af nye løsninger og digitalisering af arbejdsflows i samarbejde med Head of IT & Digitalization.
  • Drift og udvikling af en række forretningsunderstøttende systemer.

Vi har store forventninger til dig

Du sætter en ære i at hjælpe dine kolleger, og du kan tale om teknisk stof, så HR-medarbejderen kan følge med. Du er kendt for din løsningsorienterede og proaktive tilgang til udfordringer og til at understøtte organisationen.

Du arbejder sikkert med Windows-platformene, og du kan næsten ikke stoppe, når man beder dig fortælle om din erfaring med SQL, MS-office og Sharepoint. Din nysgerrighed holder dig opdateret i forhold til ny viden og løsninger, og du er altid på jagt efter en endnu bedre løsning end den eksisterende.

  • Du har erfaring fra en lignende stilling og er uddannet indenfor IT.
  • Solid erfaring med databasestyringssystemer (SQL Server, MySQL) og Windows (Windows Server 2012 – 2022).
  • Du har tidligere arbejdet med Microsoft 365 og Active Directory (on-premise og Azure).
  • Godt kendskab og erfaring med WiFi og Access Points og opsætning af netværk.

Er vi så heldige, at du kender til Microsoft Could, AWS, Website og CMS Management, så bliver smilet endnu bredere, og skulle du have arbejdet med ERP og CRM, kan vi næsten ikke være i os selv af bare begejstring.


Til gengæld tilbyder vi:

Du bliver en del af et mindre IT Team med en enorm betydning for forretningen. Dine kolleger værdsætter dig og dit arbejde, og du får al den kaffe, du kan drikke. Vi har fleksible arbejdstider, og arbejdstiden planlægges sammen med dine kolleger i IT, så der altid er en IT-medarbejder på kontoret.

Om torsdagen mødes vi på tværs af afdelinger og faggrænser til morgenmøde, hvor vi deler viden, spiser morgenmad og synger en fællessang. Vi er ambitiøse, tænker nyt og arbejder sammen på tværs, så vi kan skabe de bedste løsninger.


Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of IT & Digitalisation, Benjamin Irani på birani@care.dk

Har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte HR Manager, Anna Rie Tornbak på artornbak@care.dk eller telefon 31102683.


Sådan ansøger du

Send din ansøgning snarest muligt.

Vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat.

CARE Danmark ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.