CARE Danmark søger 2 dygtige phonere - CARE

CARE Danmark søger 2 dygtige phonere

Lagt på 26. november 2019 af Sara Hornum Inanloo

Er du dygtig på en telefon, og har du lyst til at tage ansvar? Hos CARE Danmark er vi ved at gentænke vores tilgang til fundraising, og søger derfor to phonere der har lyst til at være med til at starte vores interne fundraising op på telefonen.

CARE Danmark er en NGO, der arbejder for at sikre en grøn og retfærdig verden, for de mennesker der er mest udsatte på grund af klimaforandringer. I 2018 blev 16 millioner mennesker drevet på flugt, udelukkende på grund af ekstreme forandringer i vejret, som følge klimaforandringerne. CARE Danmark arbejder i 13 af verdens fattigste lande, i Afrika og Asien, for at skabe langsigtede og bæredygtige løsninger, så at lokalbefolkningen i disse områder kender deres rettigheder og bliver mere resistente overfor klimaforandringerne.

 

Om jobbet

Vi søger lige nu to phonere, der vil være med til at starte vores fundraising op på telefonen. Arbejdet består i at hverve nye medlemmer over telefonen – Jo flere medlemmer, jo flere mennesker kan vi hjælpe.

Du vil blive undervist i samtaleteknikker, og i CARE Danmarks arbejde, sådan at du rustes bedst muligt til at kunne udføre arbejdet.

Som ansat phoner får du mulighed for at præge dit arbejde og tilgangen til hvordan vi ringer ud. Det skal være et tæt samarbejde, sådan at det vi gør på telefonen, stemmer overens med CARE Danmarks mål og strategier, samtidigt med tæt sparring, sådan at alle har det godt med hvordan vi griber opgaven an.

 

Om dig

Du er udadvendt og har ikke problemer med at skulle snakke med folk i telefonen. Du kan se en idé i CARE Danmarks arbejde, og ønsker at sprede budskabet, når du taler med de folk du ringer til. Det er et plus hvis du allerede har erfaring med at fundraise på telefonen, men det er ikke et krav. Du er pligtopfyldende, og engagerer dig i dit arbejde.

 

Det praktiske

Ansøgninsfrist er den 1. december 2019 og samtaler afholdes i løbet af december. Jobbet er med opstart i uge 2 i 2020. Kontoret ligger på Jemtelandsgade 1, 2300 København S. Arbejdstiden vil være 8 timer om ugen – 2 dage om ugen af 4 timer. Arbejdstiden er fra kl. 16.00-20.00. Vi finder sammen en løsning på, hvad dage der passer begge ansatte bedst.

Lønnen ligger på 125 kr. i timen.

 

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Josefine Andreasen på jandreasen@care.dk eller ringe på +45 29259869. Du søger jobbet via dette link