Mobiltelefonen erstatter nødrationer i tørkeramte områder

Med sine krogede fingre indtaster Tsungirirai Madziro sin kode og låser mobiltelefonen op. Hun viser telefonens display til kvinden bag skranken, mens hun lægger en pose ris og en liter mælk i sin medbragte kurv. Med et par klik på mobilen klarer Tsungirirai Madziro betalingen af de madvarer, som hun skal bruge i den daglige madlavning til familien.

Hver måned modtager Tsungirirai Madziro, hvad der svarer til ca. 500 danske kroner fra CARE via en pengeoverførsel til hendes simkort. De digitale kontanter skal bruges til at forsørge hende selv og hendes familien, der på grund af tørken kæmper med at få mad nok på bordet.

Klimaet forstyrrer livet

Tsungirirai Madziro bor i Masvingo distriktet i Zimbabwe med sine 11 familiemedlemmer. Hendes landsby er som så mange andre landsbyer i området præget af klimaforandringer. Området kæmper med lange perioder uden regn, og det skaber store udfordringer for indbyggerne.

”Under tørken bliver en masse ting forstyrret. Vi har ikke længere kyllinger, fordi vi måtte sælge dem. Nu har vi kun en enkelt ged tilbage,” fortæller Tsungirirai Madziro.

Når regnen udebliver, og floderne udtørrer, er der ikke nok vand til at dyrke grøntsager, og der bliver færre afgrøder at høste på markerne. Det gør det svært for familierne at skaffe mad på bordet, og de kæmper med sult og underernæring, fordi de ikke får nok næring gennem deres sparsomme kost.

Nem fragt og stor frihed

I lignende katastrofesituationer er der tradition for at uddele nødhjælpspakker, der indeholder madrationer, tøj og byggemateriale. Projektet i Zimbabwe har dog vist, at der er flere fordele ved at overføre mobile penge til de påvirkede i stedet for at uddele nødrationer.

”Modellen giver indbyggerne mulighed for at tage deres egne beslutninger. De beslutter selv hvad, hvor, og hvornår de vil købe. På den måde kan de selv prioritere og tage deres egne valg i stedet for at få bestemte fødevare udleveret,” forklarer Linda Dosi, der er projektassistent for projektet i Masvingo distriktet.

Familierne i projektet bestemmer selv, om de vil bruge alle pengene på mad, eller om de vil prioritere anderledes. Det giver familierne mulighed for at spare op, så de kan betale deres børns skolegang, købe husdyr eller dække uforudsete udgifter ved for eksempel sygdom.

Da pengene overføres via mobilt netværk, kommer hjælpen ligeledes nemmere frem til de afsidesliggende landsbyer end de klassiske nødrationer, der skal fragtes ad veje over store afstand. Hvis familierne ikke har mobildækning i hjemmet, kan de stadig deltage, da der kun er brug for netværk, de steder, hvor der handles.

Til gavn for lokalsamfundet

Tsungirirai Madziro tager sin kurv med ris og mælk og forlader butikken, mens hun smiler til kvinden bag skranken. De mobile pengeoverførsler har vist sig ikke kun at være en fordel for familierne, lokalsamfundet har også mærket en forskel.

”Pengene cirkulerer i lokalsamfundet, fordi indbyggerne handler på de lokale markeder og hos de lokale sælgere. På den måde er programmet også med til at styrke lokalsamfundet,” siger Linda Dosi.

De mobile pengeoverførsler har hjulpet mere end 72.000 familier og 360.000 mennesker til selv at indkøbe det nødvendige mad og undgå underernæring under og efter tørkeperioderne.