Fra barnebrud til journalist
footer-image.png

15-årige Korka Bamiya bor i en lille landsby i Mali i Vestafrika. Hendes tøj, hjem og hverdag ligner ikke en dansk teenagepiges, men hendes drømme for fremtiden er ikke meget anderledes.

Korka drømmer nemlig om et voksenliv, hvor hun selv bestemmer, hvem hun gifter sig med, hvornår hun gifter sig, hvor mange børn hun får, og hvilket job hun skal have.

”Jeg vil gerne være journalist, for på den måde kan jeg være med til at fortælle andre i Mali om, hvor vigtigt det er, at piger også får en uddannelse”, fortæller Korka håbefuldt.

Desværre er der langt fra drøm til virkelighed for Korka, for i Mali er det meget få piger, der kommer i skole og får et job.

Med penge fra dette års Danmarks Indsamling vil CARE Danmark hjælpe piger som Korka.

Pigers rettigheder i Mali
15-årige Korka Bamiya © CARE Danmark. Header © Marie-Eve Bertrand/CARE

Pigers rettigheder overtrædes

Mali er et af verdens fattigste lande, og en kombination af religiøse traditioner og gentagne konflikter betyder, at uligheden mellem piger og drenge i Mali er enorm. Det går hårdt ud over især pigernes rettigheder, som nogle steder er næsten ikke-eksisterende eller konstant overtrædes.

Mere end hver anden pige i Mali er gift, inden hun fylder 18 år – som oftest med en meget ældre mand, som hun ikke selv har valgt. De tidlige ægteskaber betyder, at pigerne ikke gør deres grundskole færdig.

Men selv for de piger, der ikke bliver gift i en tidlig alder, er skolegang heller ikke en selvfølge. Gentagne konflikter betyder, at skolesystemet flere steder er brudt sammen eller er meget mangelfuldt. Og for mange forældre er det ikke muligt at sende alle deres børn i skole og vælger derfor mange at holde pigerne hjemme, så de i stedet kan hjælpe med husligt arbejde.

Oplysning skal gøre drømme til virkelighed

Med penge fra dette års Danmarks Indsamling vil CARE Danmark hjælpe piger som Korka med at få fremtid, hvor de selv har indflydelse på deres liv, og hvor børneægteskaber, overgreb, omskæring hører fortiden til.

I 20 udvalgte byer vil CARE Danmark oprette pigegrupper, hvor pigerne bliver undervist i deres rettigheder og får hjælp til, hvordan de kan skabe sig jobs.

Grupperne vil udover fysiske møder også få adgang til et virtuelt forum, hvor pigerne via sms og opkald kan videndele og stille spørgsmål og på den måde støtte hinanden.

Projektet er bygget op, så pigerne udover at få indflydelse på deres eget liv også kan sprede deres nye viden til venner og familie og på den måde være med til at gøre op med den ulighed og de traditioner, som lige nu gør det svært for piger som Korka at følge deres drømme.