Det betyder præsidentvalget for klimakampen

Mens vi venter på resultatet af det amerikanske valg, er én ting sikker: Udfaldet vil få stor betydning for hele verdens kamp mod klimaforandringerne. CAREs klimaekspert, John Nordbo, svarer på de mest presserende spørgsmål. 

Er det virkelig så afgørende for klimakampen, hvem der bliver USA's næste præsident? 

Ja. USA er ikke blot et af de lande, der udleder suverænt flest drivhusgasser, men er også en meget tung spiller i den internationale klimapolitik. Derfor har det stor indflydelse på andre lande og deres ambitionsniveau i klimakampen, om USA går foran eller hænger i håndbremsen. 

Der er med andre ord rigtig meget på spil for den globale klimaindsats i dette valg.

Hvor stor er forskellen på Biden og Trumps klimapolitik? 

Den kunne næsten ikke være større.

I de sidste fire år har Trump meldt USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris og rullet mange af Obama-regeringens klimatiltag tilbage. Han har slækket klimaregler i over 100 tilfælde. Han har indført skattelettelser til olieindustrien og tilladt olieboringer i naturområder i Alaska. Og intet tyder på, at han vil ændre denne kurs i de næste fire år, hvis han ender med at vinde valget.

Biden har et helt andet syn på klimaforandringerne end Trump. Han anerkender klimavidenskaben og mener, at den globale opvarmning er en eksistentiel trussel mod USA og verden. Biden har erklæret, at han vil melde USA ind i Parisaftalen igen som noget af det første, han gør i embedet, hvis han vinder valget. Det vil være et stærkt signal til andre lande og ikke mindst til store amerikanske firmaer i for eksempel olie- og flyindustrien, der hidtil har stået på bremsen i klimakampen.

Han har desuden lovet, at han, inden der er gået 100 dage, vil forsøge at samle de lande, der udleder mest drivhusgasser, og tage initiativ til at man sammen skruer op for ambitionerne. Her vil han selv komme med et udspil om at mindske USA's udslip med 100 procent i 2050, hvilket er endnu mere ambitiøst end Obamas plan på 80 procent.

Alt i alt er det radikalt forskellige udsigter for både den amerikanske og internationale klimaindsats, afhængigt af, hvem der ender med valgsejren.

Er der stadig håb for, at verden kan nå Parisaftalens mål uden USA, hvis Trump vinder valget? 

Der har i de seneste år heldigvis været flere andre magtfulde spillere, der har bevæget sig mod større ambitioner for klimaet. EU har et mål om at blive klimaneutralt i 2050. Det samme har Japan, og Kinas præsident har meldt ud, at landet skal være klimaneutralt i 2060.

Der er altså globalt et pres i den rigtige retning, men det er meget vigtigt, at EU får opbygget en alliance med store udleder-lande som Kina og Indien. Det kræver, at vi i EU viser, at vi selv tager klimakampen alvorligt. Allerede næste måned skal vi helst have hævet EU's klimamål for 2030, fordi det mål på 40 procent reduktion, der er aftalt nu, slet ikke er nok til at leve op til Parisaftalen.

Hvor lang tid vil det tage for USA at komme med i det internationale klimasamarbejde igen, hvis Biden vinder valget? 

Bidens klimaplan er ambitiøs, og han har lovet at tage fat på klimaområdet allerede fra den første dag efter magtovertagelsen. Men hvor langt han kan komme og hvor hurtigt, det afhænger i høj grad af, om Demokraterne får et godt flertal i Senatet.

Da Obama kom til i 2008, lagde han ret ambitiøst ud fra starten, men selv om Demokraterne havde flertal i Senatet, strandede vigtig klimalovgivning alligevel, blandt andet fordi nogle Demokratiske senatorer brød med partilinjen.

Hvis Demokraterne både får flertal og alle deres senatorer denne gang slutter op om en ambitiøs klimahandling, så vil det være muligt at rykke på klimadagsordenen.

Demokraterne står til at få er pænt flertal i Repræsentanternes Hus, så det bliver næppe et problem - men i USA skal man altså have begge Kongressens kamre og præsidentposten for at kunne lave større reformer.

Hvad kan klimabekymrede danskere gøre for at vende skuden i de kommende år? 

Hvis supermagten USA, som næststørste udleder af drivhusgasser, ikke tager fat, er der endnu mere behov for, at lande som Danmark kan fremstå som det gode eksempel. Det er en afgørende inspiration for klimaambitiøse kræfter i andre lande – ikke mindst progressive stater i USA. Det er vigtigere end nogensinde, at regeringen kommer med en plan for, hvordan vi mindsker vores udslip af drivhusgasser med 70 procent i 2030, som vi har lovet.

Det skal alle vi danskere tage ansvar for at holde politikerne op på -også på trods af den svære Corona-tid, vi befinder os i. Klimaet kan simpelthen ikke vente.

Derudover kan vi også selv bidrage til den grønne omstilling ved at se på og ændre vores egne vaner. Det kunne være den mad, vi spiser, den måde vi transporterer os på eller vores forbrug. Det kan virke som en dråbe i havet, men alt tæller i klimaregnskabet.