Venstres svar - CARE

Venstres svar

 

 

Hvad skal Danmarks langsigtede klimamål være? 
Regeringens mål er bl.a., at vi i 2030 skal have 55 pct. vedvarende energi, og at vi i 2050 skal have netto nul-udledningDesuden skal kul være udfaset af vores elforsyning senest i 2030. 

Danmarks udslip af drivhusgasser forventes i 2020 at være 43,6 millioner tons CO2-ækvavivalenter. Hvor stort vil udslippet være i 2030, hvis partiets politik gennemføres?
Det er for tidligt at bedømme, da alle regeringens grønne initiativer endnu ikke er fremlagt. Frem mod 2030 vil vi lave endnu mere god, grøn politik til gavn for danskerne og den grønne omstilling, der vil reducere udledningerne markant og hjælpe os i mål med vores klimamål for 2030 og 2050. 

Skal Danmark have en klimalov, som indebærer, at klimahensyn skal integreres i alle relevante politikker, og at der fastsættes bindende CO2-budgetter for Danmarks udledning af drivhusgasser i perioder på 5 år? 
Ja Danmark skal have en klimalov, og i regeringen mener vi, Danmark har brug for en ny klimalov, der for alvor følger op på Parisaftalen og vores andre globale klimaforpligtelser. Derfor vil regeringen fremsætte et forslag til en ny klimalov, der bl.a. tager udgangspunkt i det netop behandlede borgerforslag om en klimalov. 

Hvad er partiets tre vigtigste forslag til at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra energiforsyning og energiforbrug – og hvor stor effekt forventer partiet? 
Regeringens energiaftale og klimaudspil indeholder rigtig mange forslag, der er enorme skridt i retningen af at mindske udledninger fra klimabelastende områder såsom transport og energisektoren. Vi udbygger med vedvarende energi for 4,2 mia. kr., gør bilparken grøn og afsætter forskningsmidler til bl.a. at arbejde for netto-nuludledning i 2050. Energiaftalen alene vil mindske udledningerne med hvad der svarer til al vejtransport i Danmark på et år.  

Hvad er partiets tre vigtigste forslag til at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra transporten – og hvor stor effekt forventer partiet? 
Vi siger stop for salget af nye benzin- og dieselbiler i 2030 og for nye plug-in hybridbiler i 2035. Dermed vil alle nye biler fra 2035 være nulemissionsbiler. Samtidig lader vi fortsat de små og mellemstore grønne biler være afgiftsfritaget. Og i 2030 må ingen bybusser eller taxier forurene overhovedet. Omstillingen af danske personbiler forventes frem mod 2050 at have sparet atmosfæren for op mod 100 mio. ton CO2 i forhold til i dags niveau. Det understøttes af regeringens mange andre klimatiltag som skærpede miljøzoner, skrotpræmie på dieselbiler og nedsat skat på grønne firmabiler. 

Hvad er partiets tre vigtigste forslag til at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra landbruget – og hvor stor effekt forventer partiet? 
Vi fremmer udvikling og forskning i klimavenlige landbrugsløsninger, så vi kan sikre effektiv, grøn omstilling i landbruget uden at tvinge de danske landmænd til udlandet, hvor det er tilladt at forurene mere. Regeringen har bl.a. åbnet en pulje på 90 mio. kr. til forskning i grønne løsninger i landbruget. Desuden satser vi stort på præcisionslandbrug, så vi opnår højere udbytte af jorden til en lavere klimabelastning. Vi afsætter 160 mio. kr. til ammoniakreducerende initiativer, 150 mio. kr. til en jordfordelingsfond, åbner en tilskudsordning til klimavenlige svinestalde og meget, meget mere.
 

Hvad er partiets tre vigtigste forslag til at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra danskernes forbrug af fødevarer og flyrejser – og hvor stor effekt forventer partiet?
Vi støtter ikke nationale flyafgifter. Flyreguleringen skal ske via EU og FN’s luftfartsorganisation. Danmark har bl.a. været med til at udvikle et handelssystem for CO2-kvoter for fly i EU, og vi bakker op om udviklingen af grønt brændsel til fly, så vi snart kan se, hvad der svarer til elbilen, inden for flytrafik. For at sikre danskerne et oplyst valg i supermarkedet, har vi lanceret en mærkningsordning, der oplyser danskerne om fødevarers klimabelastning. Og så har regeringen netop åbnet for en forskningspulje på 90 mio. kr. til bl.a. en endnu mere klimavenlig fødevarefremstilling.  

Hvor mange penge skal Danmark bruge om året på at understøtte grøn energi og klimatilpasning i ulandene? Og vil partiet sikre, at disse midler ikke tages fra rammen for fattigdomsorienteret ulandsbistand på 0,7% af BNI?
Fra dansk side skal vi presse på for at højne ambitionsniveauet globalt. Vi har netop afsat 540 mio. kr. til Klimapuljen – det største beløb nogensinde. Totalt løb den danske klimafinansiering i 2017 op på 4,6 mia. kr. Det er et meget væsentligt bidrag, der går til f.eks. vindmølleprojekter i Etiopien og andre bilaterale samarbejder, privat klimafinansiering og projekter gennem udviklingsbanker. 

Hvor længe endnu skal det være muligt at producere olie eller gas i den danske del af Nordsøen? 
Det er ikke muligt at sætte et fast slutår på. Frem mod 2040 vil staten opnå indtægter på 110 mia. kr. fra danske aktiviteter i Nordsøen. En stor del af de penge går til klimaindsatsen, og dem vil vi skulle tage væk fra finansiering af den grønne omstilling, hvis aktiviteterne i Nordsøen ophører.   

Hvordan vil partiet finansiere klimaindsatsen? 
En ambitiøs klimaindsats kræver ambitiøs finansiering. Det er regeringen villig til at stille i modsætning til Socialdemokratiet, der ikke har afsat en eneste krone til klimaet på deres seneste to finanslovsforslag. Mange af initiativerne fra regeringens energiaftale og klimaplan er allerede vedtaget og del af finansloven. Det gælder f.eks. skærpede miljøzoner i de største danske byer, tiltag for at mindske drivhusgasser i landbruget, klimamærkningsordning til fødevarer og forskning i CO2-optag i jorde og skove. Generelt ønsker regeringen at finansiere den grønne omstilling via Finansloven og det finanspolitiske råderum på lige fod med andre vigtige, politiske emner og ikke ved at opkræve flere tariffer og afgifter. Ved at skrue op for den teknologineutrale konkurrence inden for udbygningen med grøn energi, frigives desuden væsentlige midler, som går til endnu mere grøn omstilling. Det gælder eksempelvis når den faste støtte til biomasse og biogas bortfalder.