Om hjertevarme og store udfordringer i Ugandas Batwalandsbyer - CARE

Om hjertevarme og store udfordringer i Ugandas Batwalandsbyer

Lagt på 12. februar 2013 af Sutikamon Youi Højrup

RS7334_p3-scr

Claire Dungey er på besøg i en lille batwalandsby i Kabale-distriktet i Uganda. Her besøger hun enken Velena .

Da Claire Dungey i efteråret sidste år tog i praktik blandt Ugandas Batwaer, var det med gå-på-mod og lyst til at bo og leve sammen med de lokale. Det blev indgangsbilletten til Batwaernes gæstfrie og hjertevarme samfund, og med sig hjem har hun mange personlige fortællinger at give videre.

Når det regner i Batwalandsbyerne på de stejle bakkeskråninger i det sydlige Uganda, kan de heldige høre dråberne tromme på bliktaget over deres hytte af ler. De mindre heldige bliver våde, når regnen trænger igennem deres tag af blade og kviste.

Den forskel fik CARE Danmarks praktikant at mærke, da hun bosatte sig i landsbyen Biraara. Og oplevelsen gjorde dybt indtryk på hende:

’Jeg boede i en hytte med bliktag, men mange er ikke så heldige. Det var rigtig svært at ligge i sin hytte om natten og høre regnen tromme på bliktaget og vide, at mange risikerer at blive syge, fordi deres hytter kun har tag af blade og kviste, der ikke kan holde regnen ude.’

En hverdag med hakke, skovl og hjertevarme
Claire Dungey tog til Uganda for at lære mere om forholdene blandt batwaerne, men for hende var det ikke nok at høre dem fortælle om deres dagligdag. Hun ville opleve den på egen krop, og i 14 dage byttede hun de gode forhold i byen Kabale ud med den lille lerhytte i Biraara.

’Jeg synes, man skal møde andre på deres præmisser og prøve at forstå livet ud fra deres virkelighed og logik. Vi kan gensidigt lære meget af hinandens måder at leve på, og derfor valgte jeg at bo i Biraara, hvor dagene gik med at hente vand fra sumpen, grave efter kartofler i timevis for at få mad på bordet og med at lære de lokale bedre at kende.’

Og med hakken i hånden kom Claire Dungey tættere på Batwaerne og blev hen ad vejen en del af det lille landsbysamfund, der i starten var meget lukket. Ikke fordi Batwaerne normalt lever isoleret fra omverdenen – tværtimod. Batwaerne bliver flittigt besøgt af både medarbejdere fra organisationer, der arbejder i området, og turister, der kommer forbi for at se Batwaernes traditionelle danse. Derfor blev Claire Dungey i starten mødt med mistillid og afstand af Batwaerne.

’Jeg vendte bevidst tilbage til de samme landsbyer igen og igen, og dermed voksede Batwaernes tillid til mig. Og særligt i Biraara, hvor jeg insisterede på at tage del i dagligdagen med hakke, vandspand og skovl, blev jeg hurtigt mødt med en utrolig gæstfrihed og hjertevarme.’

At fortælle et menneskes historie
Det er vigtigt at være kritisk overfor den måde, udviklingsarbejde bliver ført ud i livet på, mener Claire Dungey. Efter fire måneder i praktik blandt Ugandas Batwaer har hun oplevet udviklingsarbejde indefra og set dets huller og udfordringer. Men hun tror på, at det nytter noget:

’Udviklingsarbejde er lige så komplekst, som det er strengt nødvendigt. Men det gør en forskel. Løsningen vil aldrig være at stoppe hjælpen, men at lære, hvordan man kan hjælpe på en endnu bedre måde.’

Hjemvendt til Danmark er Claire Dungey begyndt som fortæller for CARE Danmark. Under sit ophold lærte hun flere af Biraaras beboere godt at kende, og disse menneskers personlige historier har en særlig plads i hendes foredrag.

’Måske kan jeg hjælpe ved at fortælle deres historie videre. Det kan være med til at skabe bevidsthed om Batwaernes situation, og hvordan man eventuelt hjælper dem bedst. I hvert fald fortjener deres historier at blive fortalt.’

PRESSEKONTAKT

 

Ida Maria Just
Pressekonsulent
Mobil: 53 72 72 43

ijust@care.dk