Hvad mener partierne om klima?
footer-image.png

Download en grafik, der viser alle partiernes holdninger til spørgsmålet her.

   Helt enige

Radikale Venstre, SF, Frie Grønne, Enhedslisten og Alternativet

   Uenige

Det Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne og Venstre

   Meget uenige

Nye Borgerlige* og Dansk Folkeparti

   Ved ikke

Socialdemokratiet, Liberal Alliance*, Moderaterne* og Danmarksdemokraterne*

   A. Socialdemokratiet

Danmark var blandt de første lande i verden til at fastsætte et mål for klimaneutralitet i 2050. Det har haft en stor betydning for EU og USA, som siden har fastsat enslydende målsætninger. Vi har vist, at det er muligt at lave en grøn omstilling samtidig med, at vi har skabt arbejdspladser, investeret i vedfærdssamfundet og gjort op med mange års centralisering. På tre år har vi indgået 65 grønne aftaler og nået næsten trefjerdedele af vejen for at opfylde 70-procent-målet i 2030. Men det er ikke nok.

   B. Radikale Venstre

Danmark har vist verden vejen med klimaloven. Det været et vigtigt første skridt. 4 år er nu gået og vi er kommet langt. Vi har de seneste år beredt vejen til 70 procent CO₂-reduktion i 2030. Men med de aftaler vi har indgået er det nu muligt at nå en CO₂-reduktion på 80 procent i 2030. Derfor skal vi fremrykke vores mål om klimaneutralitet til 2040 og sikre at Danmark skal være 110 procent grønt, så vi betaler af på vores klimagæld og optage CO₂ fra atmosfæren, end vi udleder.

   C. Det Konservative Folkeparti

Det er selvfølgelig vigtigt, at Danmark bliver klimaneutrale så hurtigt som muligt. 2050 er derfor også sat som det seneste tidspunkt, hvor Danmark skal være klimaneutralt. Vi arbejder derfor også med delmålet om en 70 pct. reduktion i 2030 og et ønske om, at Danmark er klimaneutralt senest i 2050.

   D. Nye Borgerlige

Nye Borgerlige har ikke angivet et mål for, hvor meget Danmark over de næste år skal reducere klimabelastningen. Partiet vil dog i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser arbejde for at realisere nuludledning i 2050.*

   F. SF - Socialistisk Folkeparti

Hvis Danmark skal yde et fair bidrag til opfyldelsen af Parisaftalen, så kræver det, at vi er klimaneutrale senest i 2040. SF mener derudover, at Danmark bør reducere sine udledninger med 90-95 pct. inden 2035.

   I. Liberal Alliance

Vi skal fokusere på at hjælpe andre lande med at reducere deres CO2-udledninger. På den måde kan vi nå 100 procent reduktion i 2030. Vi kan få langt mere klima for pengene ved at hjælpe andre lande med at høste deres lavthængende CO2-frugter end ved at fokusere på det sidste CO2-molekyle i Danmark.*

   K. Kristendemokraterne

Kristendemokraterne mener, at Danmark skal være CO2-neutral senest i år 2050. Men meget gerne før. Alle både borgere, stat, kommuner, regioner og erhvervsliv, skal gøre aktiv indsats for at nå målet så hurtigt som muligt. Det er afgørende at allerede indgåede aftaler både nationalt og globalt faktisk indfries frem for bare at konkurrere på ord og årstal, der ikke følges op af reel handling.

   M. Moderaterne

Moderaterne vil føre en offensiv klimapolitik, der sikrer, at vi når målet om at bremse den globale opvarmning. Vi skal derfor ikke bare herhjemme, men også i EU, arbejde for at begrænse udledningen af drivhusgasser som CO2 og metan. Vi når længere i EU, hvis vi sætter baren højere, end hvis vi går dansk enegang. Det næste store erhvervseventyr skal være inden for Power-to-X, hvor vi skal lagre den overskydende grønne strøm, så vi kan bruge den uafhængigt af vejret.*

   O. Dansk Folkeparti

Det langsigtede mål er, at Danmark bliver klimaneutral. Det betyder, at vi som land ikke må udlede mere CO2, end vi optager. Det er et ambitiøst mål, som bør nås senest i 2050. I Dansk Folkeparti er vi derfor bekymrende for, om ambitionsniveauet på 70% reduktion i 2030 reelt blot bliver en dyr skinmanøvre, der koster danske arbejdspladser, men i bedste fald ingen klimaeffekt har – i værste fald har en negativ effekt, fordi produktion af blandt andet landbrugsvarer flytter til mindre energieffektive lande.

   Q. Frie Grønne

Hvis Danmark skal overholde sin del af verdens tilbageværende CO2-budget, skal vi være klimaneutral i senest 2030. Vi skal i samme tempo reducere de drivhusgasser, der er forbundet til vores enorme forbrug, men som foregår i andre lande. Vi accepterer ikke, at vejen til klimaneutralitet afhænger af uprøvede og usikre teknologiske løsninger som f.eks. CO2-fangst og –lagring. Vejen til klimaneutralitet skal ske med kendte virkemidler, så vi ikke gambler med kloden og vores fremtid.

   V. Venstre

Danmark skal blive klimaneutral så hurtigt som muligt. Men frem for blot at sætte nye mål, er det vigtigere for Venstre at diskutere, hvordan vi konkret opnår klimaneutralitet. Klimaudfordringerne bliver nemlig ikke løst med tomme ord – der skal i stedet konkret handling og massive investeringer til. På den korte bane mangler vi fx stadig en klar plan for, hvordan vi når 2025-delmålet. Særligt i lyset af at nye beregninger viser, at vi er længere fra at nå målet, end regeringen ellers har meldt ud.

   Æ. Danmarksdemokraterne

Partiet har ingen konkret politik på området.*

   Ø. Enhedslisten

Enhedslisten var det første parti i det parlamentariske grundlag til at foreslå en 70%-målsætning, og samtidig foreslog vi at sigte efter klimaneutralitet i 2040. Heldigvis har mange partier senere nået frem til samme konklusion. Klimavidenskaben taler sit tydelige sprog – vi skal handle nu og vi skal handle hurtigt. Derfor er 2050 – som er det nuværende mål – alt for sent, og Enhedslisten kæmper for at vi når i mål i 2040 – og meget gerne før.

   Å. Alternativet

Vi bør sætte barren så højt som det overhovedet kan lade sig gøre, og i Alternativet mener vi, at det vil være oplagt at have en målsætning om klimaneutralitet i 2040 fremfor 2050. Det kunne også drøftes om det ikke burde hedde 2035 og et mål om 80 % reduktion i 2030 fremfor 70%. Men det vigtigste er, at vi snart ser reelle reduktioner og ikke bare planer og målsætninger.

*Partiet har ikke selv svaret på spørgsmålet. Besvarelserne er derfor så vidt muligt indhentet af CARE via offentligt tilgængelige kilder, der fremgår som links i teksten.