CARE Danmark planter skov i Uganda

De planter træer for en bedre fremtid

Lagt på 16. juni 2014 af Stine Jessen

IMG_1466

45-årige Mercial Twebuuze har plantet træer ved Itwara Central Forrest Reserve for at forhindre afskovning. Han bor i landsbyen Masaka og har fem drenge og tre piger i alderen syv måneder til 20 år. Han håber, at han engang kan sælge nogle af træerne og på den måde betale for sine børns skolegang.

OM SKOVGRUPPEN

– Skovgruppen Kajuma Itwara Farmers and Environmenntal Conversation Association (KIFECA) har indgået en 20-årig aftale om fælles skovforvaltning i Itwara Central Forest Reserve i Kyenjojo distrikt.

– Gruppen har i alt 250 medlemmer, hvoraf 120 er kvinder

– Aftalen er indgået med National Forestry Authority (NFA) og lokale myndigheder, som skal patruljere i skoven og arrestere skovhuggere, der udfører ulovlig skovhugst. NFAs rolle er også at hjælpe med teknisk support, give tilladelser til at bruge skovens ressourcer og udpege hvilket område, der må benyttes.

Ugandas skove i tal

– Mellem 1990 og 2005 forsvandt 1,3 millioner hektar skov (27 procent) af de ugandiske skove.

– Der forsvinder 1,8 procent skov om året.

– Mere end 80 procent af Ugandas befolkning bor i landdistrikterne og er dybt afhængige af både landbrug og skov. Indbyggere i svært tilgængelige landdistrikter tæt på skoven er mere fattige end resten af befolkningen.

En ugandisk skovgruppe har plantet 70 hektar skov i fællesskab. CARE Danmark har mødt to medlemmer af gruppen, der er med til at forhindre afskovningen og dens konsekvenser for klimaet.

Af Stine Jessen

En græsslette på størrelse med 140 fodboldbaner grænsede før op til den ugandiske skov Itwara Central Forest Reserve i Kyenjojo-distriktet. Men det har 250 fattige ugandiske bønder tæt ved skoven lavet om på. De har plantet træer, så distriktet i det vestlige Uganda kan imødegå en bedre fremtid, hvor bønderne kan dyrke afgrøder på deres marker i læ af skovens træer og stole på at regnen kommer til tiden.

CARE Danmark har mødt Mercial Twebuuze, som var med til at plante 70 hektar skov for at bremse klimaforandringer forårsaget af afskovning. Han bor i et svært tilgængeligt landdistrikt tæt på skoven. Her dyrker han bananer, bønner og kartofler, og det er ikke altid lige nemt. Han oplever, at afskovning har en effekt på afgrøderne – de tørrer ganske simpelt ud.

’Når skoven er fældet, forsvinder regnen. Der kommer for meget sol, og det påvirker mine afgrøder, som er mit levebrød. Jeg har været med til at plante træerne og håber, at de vokser sig store,’ siger Mercial Twebuuze.

Han er med i skovgruppen Kajuma Itwara Farmers and Environmenntal Conversation Association (KIFECA), som er en del af CARE Danmarks FOREST-program i Uganda. Sammen med de øvrige medlemmer har han modtaget nyttig træning og viden, før de plantede træerne.

’Træningen handlede om, at vi skulle plante flere træer i stedet for at fælde træer. Før betragtede jeg skoven som noget ubrugeligt, hvor jeg bare kunne hente brænde. Nu kender jeg vigtigheden af skoven i forhold til mit daglige liv,’ fortæller Mercial Twebuuze, mens andre medlemmer af skovgruppen samles  og sætter sig på nogle bænke i træernes skygge.

En lærer kommer på skolebænken
På en af bænkene sidder Evasi Kyarimpa, der også har været med til at plante træer. Hun underviser børn på tre til fem år i lokalområdets pre-school, men hun er også dybt afhængig af, at regnen falder på hendes marker. Det er efterhånden længe siden, at det 48-årige skovgruppemedlem selv sad på skolebænken, og hun nåede derfor næsten at glemme sin barnelærdom om at passe på naturen.

’Da vi var børn og gik i skole, lærte vi om vigtigheden af skoven, men så glemte vi den viden, da vi voksede op, og ødelagde skoven. Nu har vi fået genopfrisket vores hukommelse og ved, at vi skal bruge skoven på en bæredygtig måde. Skoven er vigtig, blandt andet fordi den regulerer regnen i området, siger Evasi Kyarimpa, der som mange andre også finder svampe, bær, brænde og medicinske urter i skoven.

Evasi Kyarimpa har sammen med de andre medlemmer indgået en aftale om en fælles skovforvaltning, som løber over 20 år. Aftalen skal både øge skovens ressourcer og medlemmernes egen indtægt. Evasi Kyarimpa forventer, at de værdifulde eukalyptus- og mahognitræer, som hun var med til at plante, er en investering i fremtiden på flere måder.

’Jeg forventer, at træplantningen påvirker vores klima, og at regnen bliver reguleret. Jeg håber også at få nogle penge til min husholdning ved at sælge træerne, og så tænker jeg mest af alt på, at jeg vil have mine børn til at fortsætte deres skolegang,’ fortæller Evasi Kyarimpa, der er mor til fire drenge og fire piger i alderen 12 til 28 år.

Man skal overholde sine egne regler
På nuværende tidspunkt må medlemmerne af skovgruppen fælde træer med mindre redskaber som økser og macheter og bruge træ, når de bygger huse, møbler til hjemmet eller laver greb til værktøj.  De har lov til at hente brænde søndag og onsdag, men de skal tage tørt træ og grene, der allerede ligger på jorden. Hvis de vil producere trækul, gælder de samme regler.

Medlemmerne må gerne sælge brænde og trækul til folk, der ikke er med i skovaftalen. Det har derimod kontante konsekvenser, hvis medlemmerne fælder store stammer for at tjene penge. Første gang et medlem bliver opdaget slipper de med en advarsel fra National Forestry Authority (NFA) eller politiet, der har ansvar for at patruljere i skoven og arrestere folk, der udfører illegal skovhugst. Sker det igen skal de betale en bøde, som svarer til markedsprisen på det tømmer, de har stjålet

FOREST-programmet
CARE Danmarks skovprogram Forest Resources Sektor Transparency (FOREST) løber over fem år og har til formål at skabe bevidsthed om afskovningens konsekvenser for klimaforandringer og fødevaresikkerhed i Uganda.

Fem af CARE Danmarks lokale partnerorganisationer har været med til at designe FOREST-programmet og udvælger frivillige til at rapportere om illegale aktiviteter i skovene. NGOerne afholder blandt andet møder med fattige familier, der bor i udkanten af skoven og oplever afskovningens konsekvenser i form af forhøjede temperaturer, mangel på regn, oversvømmelser, tørkeperioder, uforudsigelige vejrsæsoner, fejslagen høst, og dyr som søger ud af skoven og spiser afgrøderne på bøndernes marker.

FOREST-programmet fortsætter til og med 2017.

Du kan læse mere om, hvad CARE Danmark gør for at beskytte de ugandiske skove 

Hvis du er blevet mere nysgerrrig, kan du læse mere om, hvordan CARE Danmark arbejder med skov i Afrika og Asien