En mikroopsparing ændrer en families liv - CARE

En mikroopsparing ændrer en families liv

Spare-låne-grupper: En lille opsparing ændrer en families liv

Spare-låne-grupper fungerer sådan, at hvert medlem regelmæssigt sparer et beløb op efter eget valg.

Efter noget tid kan medlemmet få bevilget et lån af fælleskassen, hvis han eller hun kan fremvise en fornuftig forretningsplan.

Lånet betales tilbage med en rente, som spare-låne-gruppen selv fastsætter i fællesskab.

Indtægten fra renterne fordeles mellem medlemmerne og udbetales typisk en eller to gange om året.

Hver flaske tæller, når du trykker på Velgørenhedsknappen i dit supermarked og donerer beløbet til CARE Danmark og Børns Vilkår. Pengene, der går til CARE, hjælper blandt andet fattige mennesker i Afrika og Asien med at spare op. Det forbedrer deres families liv og fremtid betydeligt.

CAREs spare-låne-grupper giver fattige mennesker mulighed for regelmæssigt at lægge et lille beløb til side, få renter og tage lån. I Danmark bruger vi bankerne til den slags, men i nogle af verdens lande, kan de fattigste ikke få adgang til en bank. Derfor er en spare-låne-gruppe mange fattige iværksætteres redning. Her kan alle – både kvinder og mænd, ældre og unge, fattige og virkelig fattige – melde sig ind.

Lille indskud – stort afkast
CARE betaler for en pengekasse med tre låse og notesbøger til at føre regnskab i og sørger for, at spare-låne-gruppens medlemmer bliver uddannet i at drive en god (sparkasse)forretning. Resten klarer gruppen selv. Selvom det er et mindre beløb, der skal til for at etablere en spare-låne-gruppe, afspejler indskuddet langt fra resultaterne.

Vi har valgt to eksempler i Uganda blandt de mange millioner mennesker i hele verden, som er med i en spare-låne-gruppe. Fælles for dem er, at de har kæmpet sig vej fra et utrygt liv i fattigdom til et mere stabilt liv med et fremtidsperspektiv.

Mød de innovative spare-låne-gruppemedlemmer:

Maria Wafula

Eunice Alezuyos


Før katastrofen rammer

Spare-låne-grupperne tjener også et mere langsigtet formål. En opsparing er en af de vigtigste forudsætninger for, at verdens fattigste mennesker kan forberede sig på katastrofer som tørke, cykloner og oversvømmelser. Det giver dem mere at trække på, hvis huset skylles væk af en tyfon, eller høsten fejler. Ved at hjælpe fattige mennesker til at hjælpe sig selv før katastroferne rammer, sparer vi tid, penge og nød i det lange løb.

En ny økonomisk kultur
Derfor gør selv de mindste beløb, som bliver doneret via Velgørenhedsknappen på Coops flaskeautomater, en stor forskel. Din donation er med til at forme en ny økonomisk kultur. En kultur, hvor alle mennesker – og ikke bare dem, der i forvejen har penge – kan spare op og investere i en tryg fremtid.

Hver enkelt pantdonation via Velgørenhedsknappen er med til at give et andet menneske mulighed for at skabe noget stort. 

CARE Danmark arbejder med spare-låne-grupper i alle otte programlande, fordi det er en meget effektiv måde for fattige og udsatte mennesker at arbejde sig selv ud af fattigdommen på. Læs mere om CAREs spare-låne-grupper

Er du interesseret i at vide mere om CARE Danmarks indsamling gennem Velgørenhedsknappen, er du velkommen til at kontakte projektleder Mette Mørck Mortensen på mail eller telefon 35 200 200.

Kommer du fra et medie og har brug for mere information, er du velkommen til at kontakte pressemedarbejder Liv Helstrup Østergaard på mail eller på telefon 31 10 26 83

lotteri_banner

Mød to innovative spare-låne-gruppe-medlemmer

Vi har valgt to stærke eksempler i Uganda blandt de mange millioner af mennesker i hele verden, som allerede har deltaget i en spare-låne-gruppe. Fælles for dem er, at de har kæmpet sig vej fra fattigdom til et trygt liv.

Mød de to innovative spare-låne-gruppemedlemmer:

Nu tør Maria Wafula drømme stort

Spare-låne-gruppen blev Eunice Alezuyos startskud til forandring

CARE Danmark og Velgørenhedsknappen

Pantknap_hjerteNår du trykker på den hjerteformede velgørenhedsknap på flaskeautomaterne i COOPs butikker, sender du din flaskepant direkte videre til de to hjælpeorganisationer CARE Danmark og Børns Vilkår.

På den måde hjælper du børn og familier både i Danmark og i verdens udviklingslande. Fælles for de mennesker, du støtter, er, at de har behov for en ekstra håndsrækning til at komme ud af krisen og i gang med et bedre liv.

Coop har stillet flaskepantautomaterne i alle deres butikker i Danmark til rådighed for CARE Danmark og Børns Vilkår. Når du trykker på Velgørenhedsknappen på flaskeautomaten i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta donerer du din flaskepant til CARE Danmark og Børns Vilkår.

Godt 1100 flaskeautomater i COOPs butikker er udstyret med Velgørenhedsknappen.

Læs mere på Velgørenhedsknappen.dk

De to organisationer

CARE Danmark
CARE Danmark er en af verdens største humanitære organisationer.

I 2011 styrkede CAREs arbejde mere end 122 millioner mennesker i 84 lande. CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og sætter ind, før katastrofen rammer.

CARE skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på lang sigt.

Børns Vilkår
Børns Vilkår har i 35 år arbejdet for alle børns ret til en tryg barndom og et godt liv uanset baggrund.

BørneTelefonen er omdrejningspunktet for arbejdet, og hvert år får mange tusinde børn og unge hjælp til store og små problemer.

Børnenes stemmer bliver omsat til politisk arbejde.

Velgoerenhedsknappen