CARE søger en Social Media Manager - CARE

CARE søger en Social Media Manager

Er du drevet af at finde og formidle de gode historier og af at gøre en forskel for dem, der er hårdeste ramt af klimaforandringer? Vil du være med til at styrke vores profil og drive den digitale indsats hos Danmarks grønne udviklings- og nødhjælpsorganisation? Så er du måske vores nye Social Media Manager.

 

Hos CARE er vi optaget af at engagere vores omgivelser i at være med til at hjælpe og finde gode løsninger som gavner dem, som rammes allerhårdest af klimaforandringer.  I afdelingen Partnership & Engagement arbejder vi derfor med communityskabelse, branding, kommunikation og privatindsamling. Lige nu søger vi Danmarks skarpeste digitale profil til nyoprettet stilling som Social Media Manager. Får du jobbet, bliver du ansvarlig for at styrke og drive arbejdet med at udvikle og skærpe vores tilstedeværelse på de sociale medier, så der kommer endnu mere og endnu større engagement, og CARE får en stærkere og større stemme.

 

Du skal stå i spidsen for at bygge vores digitale indsats på et stærk datagrundlag, udvikle spændende materialer og kampagner på tværs af platforme og indsamle og dokumentere indsatserne. Du bliver en del af Partnership &  Engagement, hvor vi er ca. 10 kollegaer, som både arbejder tæt sammen med hinanden og med resten af vores kollegager. Vi giver masser af frihed og plads til gode idéer, og en helt særlig mulighed for at sætte dit præg på CAREs digitale tilstedeværelse.

 

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Være lead på at designe, udvikle og eksekvere en crossplatform kommunikationsstrategi og -plan for CAREs digitale projekter og indsatser. Vi ønsker både at kunne agere proaktivt og sætte dagsordenen og reaktivt at kunne handler på aktuelle muligheder.
  • Koncept- og kampagneeksekvering: At udvikle en redaktionel kalender samt udvikle og slå engagerende og originalt indholdop samt skabe kampagner til alle CAREs sociale medieplatforme.
  • Tracke og analysere kampagner, SEO og andre datakilder for løbende at kunne optimere vores strategi og indhold.
  • Kontinuerligt at arbejde med KPIer og ROI på tværs af paid, owned og earned kanaler samt kobling af data fra sociale medier med andet data fra CAREs
  • Community Management på vores SoMe-platforme.
  • Koordinering, samarbejde og diverse opgaver relateret til at du er en del af Partnerskaber & Engagementsafdelingen.

 

Stillingen er med reference til Director of Partnership & Engagement Jonas Engberg.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse
  • Har solid erfaring med digital markedsføring, digitale redskaber og platforme og teknisk godt funderet
  • 3 års erfaring med at arbejde med at varetage sociale medier, historier og community og selv er en flittig bruger af sociale medier.
  • Har dokumenteret erfaring med at udvikle strategi, kommunikative og forretningsmæssige mål, handleplaner for sociale medier og med at eksekvere effektivt på strategien.
  • Er vant til at arbejdet datadrevet og har konkrete erfaringer med at anvende data om brugernes adfærd, SEO-optimering og ved hvad der skal til, for at få mennesker til at engagere sig i formål som CAREs
  • Erfaring med koncept- og kampagneudvikling, og med at anvende sociale medier til at skabe debat, engagement og
  • Har erfaring med budget- og økonomiansvar, dvs. udarbejde, overholdelse og opfølgning på budget
  • Kan skrive fejlfrit, levende og målrettet kanalen og målgruppen på både dansk og gerne engelsk
  • Er vant til at holde dig ajour med digital udvikling og tendenser – også uden for vores branche – og vil deltage i kompetenceudvikling inden for dit felt.

 

CARE er en god og spændende arbejdsplads, hvor vi sætter pris på hinanden og et godt arbejdsmiljø. Det skal du have lyst til at bidrage til, samtidig med at du trives i en organisation hvor vi er ambitiøse, tænker nyt og arbejder sammen på tværs. I Partnership & Engagement er vi i gang med at omlægge vores måde at engagere og interagere med vores omverden på. Det kræver nytænkning, mod, samarbejde og selvstændighed, og derfor ser vi gerne at vores SoMe Manager er:

 

  • Nysgerrig, kreativ og idérig
  • Selvstændig, tager ansvar og ejerskab på digitale kommunikationsindsatser fra start til slut
  • Har gode samarbejdsevner, er god til at arbejde mod fælles mål og inddrager dine kollegaer konstruktivt i

processen

  • Analytisk; kan gennemskue og anvende tal og data
  • Kan eksekvere og samtidig sikre at detaljerne er i orden
  • Drevet af at optimere, forbedre og sikre effekt af indsatserne

Og så motiveres du af at arbejde for en sag og enten har interesse for udviklingsarbejde, klimaforandringer, vores globale samfund og verdensmålene.

 

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en dynamisk og international anerkendt udviklingsorganisation
  • En stilling med selvstændigt ansvar hvor du får mulighed for at bruge dine faglige og digitale kompetencer fra udvikling til eksekvering
  • At være med i opbygningen og udviklingen af en helt ny måde at tænke engagement på

 

Sådan ansøger du 

Send en motiveret ansøgning og dit CV via vores online rekrutteringssystem her. 

 

Ansøgningsfristen er den 7. august 2020 kl. 12.00.  Stillingen ønskes besat snarest muligt og forventet tiltrædelse er pr. 1. oktober 2020.

 

Vi afholder samtaler i uge 33 og uge 35. Mellem første og anden samtale skal du være indstillet på at gennemgå et testforløb hos vores samarbejdspartner Mercuri Urval.

 

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Director for Partnership & Engagement, Jonas Engberg på jengberg@care.dk eller på telefon +45 2752 8454.

 

CARE ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold.

 

Hvem er vi?

CARE er en grøn udviklings- og nødhjælpsorganisation, som verden over støtter verdens fattigste og mest klimaudsatte mennesker i at skabe sig et godt og værdigt liv. Med klimatilpasning, uddannelse, akut nødhjælp og hjælp til selvhjælp er vi til stede både før, under og efter katastrofen. Gennem bæredygtige løsninger med både lokale organisationer og store virksomheder skaber vi sammen en grøn og retfærdig verden for alle.

CARE Danmark er en del af CARE International, der med sin tilstedeværelse i 93 lande er en af verdens største humanitære organisationer. I 2018 nåede CARE International ud til 68 millioner mennesker.