Ukrainske børn flygter fra krig
footer-image.png

Krigens konsekvenser er uvirkelige for børn

Anja på 24 år er flygtet sammen med sin fire-årige søn, Dominik, og sin stedsøster, der er 19 år. Familien kommer fra Wassylkiw, et af de steder syd for Kiev, hvor der for nyligt har været mange kampe.

Børn i Ukraine flygter
På billedet ses Anja sammen med sin søn og sin stedsøster (til venstre). © CARE/Stefan Brand
Quote
”Dominik var helt spændt og fascineret, da han så de første kampvogne. Han vidste ikke, at det var forfærdelige våben,”

Da de bevæbnede grupper kom, gemte Anja og hendes svigerforældre sig i forskellige skabe rundt omkring i huset. »Vi var bange for, at vi ville blive dræbt. Med vores mobiltelefoner kommunikerede vi fra skab til skab. Jeg havde kun 2 procent batteri tilbage. Den aften sagde jeg farvel til mine venner mange gange og tænkte, at hvis nogen åbnede skabet, så ville det være enden på mit liv,” forklarer den 24-årige mor. 

Børn fra Ukraine
Her er fire-årige Dominik med vores CARE-kollega, Stefan Brand. © CARE/Stefan Brand

Efter at have opholdt sig i deres kælder et par dage, lykkedes det de to kvinder at flygte fra byen sammen med lille Dominik. På modtagecentret i Polen føler de to kvinder og Dominik sig trygge.

Hvornår kommer jeg tilbage til vennerne og skolen i Ukraine?

15-årige Nadya (Ngan på vietnamesisk) er flygtet til Rumænien fra Odessa i det sydlige Ukraine. Nadya er født i Vietnam, men kom til Ukraine, da hun var 3 år gammel, sammen med sin familie. Hun betragter Ukraine som sit hjemland.

Copyright: CARE/Lucy Beck

"Folk her [på modtagecentret] er så venlige. Jeg føler mig tryg her, men jeg keder mig også, for der ikke er meget at lave, og jeg savner mine venner og skolen. Jeg spekulerer på, hvornår krigen slutter, og om jeg kan vende tilbage for at se mine venner. Vi tager midlertidigt til Vietnam, for min mor er for bekymret over krigen til at vende tilbage, men jeg vil tilbage til Ukraine så hurtigt som muligt. Det er mit hjem."

Ukrainske børn savner deres hverdag og venner
Nadya er på modtagecentret i Rumænien med sin mor, tante, kusine og en ven af familien. © CARE/Lucy Beck
Quote
”Jeg savner mest mine venner,”

"Jeg ville ønske, jeg havde været i stand til at tage min computer med, men den var for stor til at bære. Men min bedste veninde, Diana, gav mig en speciel gave - en lille bog med alle vores minder, tegninger og samtaler, som er det vigtigste, jeg ejer her," fortæller Nadya. CAREs partner SERA donerer tøj og andre basisting til Nadya og de andre flygtninge i modtagecentret i Bukarest.

Langt fra hverdagen og far i Ukraine

9-årige Ivanka har Downs syndrom. Hun er flygtet fra Ukraine til Rumænien sammen med sine søskende og mor. Det tog dem 2 dage at rejse til den rumænske grænse fra hovedstaden Kiev. Faren blev tilbage i Ukraine for at tage sig af sine gamle forældre, der ikke kunne flygte, og han ville også blive tilbage for at forsvare landet.

Børn fra Ukraine flygter til Rumænien
Ivanka er flygtet med sin mor, søstrene Anastasia (på billedet) og Olena, og bror Gregory. © Lucy Beck/CARE

Storesøsteren Anastasia (på billedet) siger grædende: "Vi boede i nærheden af militærlufthavnen uden for Kiev, og de bombede den nogle gange. Vi kunne høre det. En dag gik mine forældre en tur til den lokale butik, og et missil farede hen over deres hoveder. Det eksploderede kun én km væk, så vi besluttede os for at flygte. Vores største frygt er nu ikke at kunne vende hjem igen, fordi vi elsker vores hjem.”

Donation Ukraine

Vil I hjælpe som virksomhed?

Giv en donation