Mennesker flygter fra klimaforandringer og ekstremt vejr
footer-image.png

I dag sætter FN fokus på flygtninge verden over.

I FN-terminologi er flygtninge mennesker, der enten på grund af konflikter eller forfølgelse må forlade deres hjem og i kraft af FN-konventionen har ret til beskyttelse.

Men konventionen adresserer ikke de mange millioner mennesker, der år efter år bliver tvunget på flugt af klimaforandringer og deraf følgende ekstremt vejr.

Sidste år, i 2019, flygtede 23,9 millioner mennesker fra klima og ekstremt vejr, mens 8,5 millioner mennesker samme år flygtede fra krig og konflikt. Året før, i 2018, var 16,1 millioner mennesker drevet på flugt af klima og ekstremt vejr, mens krig og konflikt sendte 10,8 millioner på flugt. Tallene stammer fra IDMC, og en gennemgang af deres årlige rapporter viser, at klima og ekstremt vejr de seneste fire år har sendt flere mennesker på flugt end krig og konflikt.

Derfor bør debatten om og håndteringen af flygtningespørgsmål også inkludere de mennesker, som hvert år må flygte fra hus og hjem på grund af klimaforandringer og ekstremt vejr som eksempelvis storme, oversvømmelser eller tørker.

Tørke og ekstremt vejr i Afrika
Header: Qadan og Ubahe, en 28-årig enlig mor og hendes 6-årige datter, står foran deres hus, der for nylig er kollapset i en stor storm. Qadan har tidligere oplevet tørke og storme, men hun har altid kunne genopbygge sit hus. Nu fortæller hun, at hun genopbygger sit hus bare for at se det kollapse et par måneder senere. Samtidig at der hyppigere kommer storme i Somaliland, mangler mange landsbyer adgang til ren drikkevand grundet tørke. Det fører til sulte og sygdom for de allerede fordrevne. Ovenfor og header © CARE/Johanna Mitscherlich

Tallene viser, med skræmmende tydelighed, hvorfor det danske bidrag til Parisaftalens klimastøtte er så vigtig. Klimastøtten kan være medvirkende til at ikke kun at redde liv, men også sikre at færre mennesker må leve et liv som flygtninge. 

Hvis vi ønsker at støtte verdens mest udsatte og sårbare, så skal Danmark betale sin andel, 5 mia. kroner, af den internationale klimastøtte. Til trods for utallige grønne politisk løfter betaler Danmark dog blot omkring halvdelen.

Quote
”Da jeg var yngre, havde tørke og oversvømmelser stadig navne. Nu er de blevet så hyppige, at vi ikke længere bekymrer os om at give dem navne”

Derudover er det afgørende, at klimastøtten ikke kun går til at begrænse udslip af drivhusgasser, men også til tilpasning til de mange millioner mennesker, for hvem skaden allerede er sket. Tilpasning betyder, at de mest klimaudsatte får mulighed for at tilpasse sig det nye klima. Tørkeresistente afgrøder. Opsamling af regnvand. Kraftigere diger og generel klimakatastrofe-forebyggelse. Alle indsatser, der gør det muligt at blive boende og overleve på trods af klimaforandringernes ødelæggende konsekvenser.

I CARE Danmark arbejder vi hver dag, i verdens mest klimaudsatte lande, med at støtte og styrke de mennesker, der er hårdest ramt af klimaforandringer. De mennesker, hvis mark er regnet væk, hvor afgrøderne er spist af græshopper. Hvor regnen ikke er faldet i flere år, og kvæget er døde af tørst. De mennesker, der står på nippet til at måtte flygte og blive klimaflygtning.

Vi må ikke lade terminologi sætte grænser for solidaritet og retfærdighed. Et menneske på flugt fra klimaforandringer er et menneske på flugt. Basta. Og en grøn, retfærdig verden for alle kræver, at vi løfter i flok. Beskyttelse bør gives til alle i nød, og internationale aftaler skal opfyldes.